Cykling er ikke bare cykling. Og selv udholdenhedsdiscipliner som mountainbike-cykling og landevejscykling, som begge kræver god kondition og timevis af daglig cykeltræning, adskiller sig en del, når man nærstuderer arbejdskravene.
For eksempel er der væsentlige forskelle i den måde, benmusklerne skal levere effekt – altså kraft – i pedalerne på under cykling i terræn sammenlignet med på landevejen. Landevejscykling er karakteriseret ved længere sammenhængende cykelperioder med forholdsvis konstant effekt.
Terræncykling er derimod karakteriseret ved kortere og mere usammenhængende cykelperioder med større variation i effekten.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Sådanne forskelle – som ikke kan afsløres, hvis man kun analyserer pulsen – betyder noget for, om en rytter fra en disciplin umiddelbart kan skifte til en anden disciplin og opnå succes.
Det betyder også noget for, hvorledes man kan bruge træning i én disciplin som forberedelse til at skulle præstere i en anden disciplin.
Et eksempel på at det på trods af forskellige arbejdskrav mellem forskellige cykeldiscipliner kan lade sig gøre at skifte disciplin med succes er Michael Rasmussen.
Han gik fra at være verdensmester i mountainbike til at være landevejsrytter, vinder af den prikkede bjergtrøje og (næsten) vinder af Tour de France.
I videoen ovenfor kan du høre om Chris Anker Sørensens erfaringer med skiftet mellem sin enkeltstarts- og landevejscykel - et skift, der slet ikke er så nemt.
\ Læs mere
\ Kilder
- Ernst Albin Hansens profil (AAU)
- 'Arbejdskrav i cykeldisciplinerne: Landevej, mountainbike og cykelcross', 1997. Ernst Albin Hansens speciale ved Københavns Universitet
- 'Mechanical work and physiological responses to simulated cross country mountain bike racing.' Journal of Sports Sciences, 2012. DOI: 10.1080/02640414.2012.711487
\ Etapeprofil - 9. etape
Dagens etape fra Arras Citadelle til Roubaix er en af de mest brostensbelagte etaper i mange år, med hele 15 forskellige steder med brosten. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
