Hvordan klarer man en fysisk udfordring som Tour de France? Det er ikke let, og det mest afgørende er, at man træner længe og motiveret.
I denne video forklarer lektor ved Aalborg Universitet Ernst Albin Hansen, hvordan man opnår mest mulig effektivitet i sin træning med såkaldt periodisering.
Periodisering af træningen har at gøre med en inddeling af en længere træningsperiode i hensigtsmæssige korte perioder med forskellige træningsmål.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Eksempler på forskellige træningsmål for en cykelrytter kunne være udholdenhed og spurtstyrke.
Der er de senere år foretaget videnskabelige undersøgelser af blandt andre Bent Rønnestad og hans medarbejdere i Lillehammer, som tyder på at såkaldt blokperiodisering for cykelryttere kan være fordelagtig, når de skal præstere så godt som muligt til for eksempel et løb som Tour de France.
Blokperiodisering går kort sagt ud på, at træningsperioder inddeles i kortere perioder (1-4 uger) med hovedfokus på at forbedre specifikke egenskaber, som for eksempel kondition, mens andre egenskaber blot vedligeholdes.
Da Chris Anker mødte Kipketer
I videoen for oven forklarer Chris Anker Sørensen, at blokperiodisering ikke er noget, som han har brugt så målrettet, som forskningen foreskriver – simpelthen fordi man som professionel cykelrytter har mange konkurrencedage om året.
Og så kan du også høre om, da Chris Anker mødte Wilson Kipketer, der som løbestjerne måske havde det noget nemmere ...
\ Kilder
- Ernst Albin Hansens profil (AAU)
- Bogen 'Idrættens træningslære' (2009)
- 'Effects of 12 weeks of block periodization on performance and performance indices in well-trained cyclists', Scandinavian Journal of Medical Sciences & Sports (2014), doi: 10.1111/sms.12016
- 'Block periodization of high-intensity aerobic intervals provides superior training effects in trained cyclists', Scandinavian Journal of Medical Sciences & Sports (2014), doi: 10.1111/j.1600-0838.2012.01485.x
\ Etapeprofil - 14. etape
Dagens etape udfordrer rytterne med et bakket terræn og en stejl afslutning ved målbyen Mende. (Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
