Du har sikkert bemærket, hvor imponerende høj en gennemsnitsfart der bliver cyklet med i et holdløb.
Farten er markant højere, end hvad der er muligt at opretholde alene.
I 2013 kørte det australske vinderhold eksempelvis de 25 kilometer med en gennemsnitsfart på 57,8 kilometer i timen, mens det er de færreste ryttere, der kan holde til mere end lige godt 50 i timen alene.
Grunden er naturligvis, at rytterne skiftes til at føre og således indimellem får lov til at sidde i læ af en forankørende rytter.
Når en rytter sidder i læ af en forankørende, kan den bagved siddende rytter nøjes med at producere en lidt mindre arbejdseffekt i pedalerne, hvilket igen belaster rytterens energisystemer mindre.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hver rytter fører kun 20-30 sekunder
Under cykling ved 60 kilometer i timen skal den forreste rytter producere omkring 600 watt.
Det kan selv veltrænede ryttere ikke gøre i særlig lang tid ad gangen.
Man ser derfor, at en rytter typisk kun fører i 20-30 sekunder, inden der kommer en ny rytter frem til føring.
For de lette ryttere kan det være endnu mindre, mens enkeltstartsspecialisterne så til gengæld tager lidt længere føringer.
Rytterne i 2. og 3. position slipper henholdsvis cirka 30 procent og 35 procent billigere i forhold til deres watt-produktion og kan således restituere en anelse, inden det igen er deres tur til at gå frem og bryde vinden.
Hemmeligheden bag de hurtige holdløb er derfor den simple, at man løfter bedre i flok.
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
