Forud for en vigtig konkurrence gennemgår cykelryttere – i lighed med andre sportsfolk – en periode med benhård træning.
Den hårde træning afsluttes som regel med en nedtrapningsperiode, hvor træningen over nogle dage, eller ligefrem uger, drosles ned.
Formålet med nedtrapningen af træningen er at give kroppen mulighed for at komme sig og blive stærkere. Et resultat af denne restitution er, at den fysiske præstationsevne forbedres.
Videnskabeligt ved vi en del om, hvordan træningen i nedtrapningsperioden kan designes for at sportsfolk kan opnå en præstationsforbedring på ca. tre procent i en enkeltstående præstationstest.
Det gælder om at bevare træningens intensitet og hyppighed, men reducere træningens volumen.
De forskningsresultater kan vi bruge til at forstå, hvordan man nedtrapper bedst forud for et enkeltdagsløb som en forårsklassiker.
Men vi ved faktisk ikke særlig meget om, hvordan træningen bedst trappes ned forud for en konkurrence, som strækker sig over hele tre uger, ligesom et Tour de France.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Årsagen til den manglende viden er, at denne type videnskabelige undersøgelser er meget krævende at gennemføre, hvorfor der endnu ikke er gennemført valide undersøgelser af slagsen.
I videoen ovenfor kan du høre Chris Anker Sørensen, professionel cykelrytter og TV 2’s cykelekspert, svare på, hvordan nedtrapning til et Tour de France varierer fra nedtrapning til for eksempel et verdensmesterskab i landevejsløb.
\ Læs mere
\ Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen
ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her:
Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?
Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?
Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene
Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen
Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders
Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen
Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?
1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?
Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften
Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv
Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren
Etape 15: Giver cykling prostatakræft?
2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne
Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen
Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt
Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?
Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
