»Europa er tilbage i rummet!«: Europæisk raket kom godt fra land på jomfrurejsen, men fik senere problemer

Opdatering efter opsendelsen:

»Europa er tilbage i rummet!« konstaterer en begejstret generaldirektør for ESA, Josef Aschbacher, på et pressemøde, efter den nye, europæiske raket Ariane 6 afsluttede sin jomfruflyvning i rummet.

Selve opsendelsen og adskillelsen af rakettens trin lykkedes, og rakettens øverste trin leverede også de første medbragte satellitter som planlagt i rummet.

I den tredje og sidste fase af flyvningen opstod dog et problem, som ingeniørerne bag nu skal undersøge nærmere. De ved, at det øverste trins 'auxiliary power unit (APU)', der blandt andet er afgørende for rumfartøjets motor, stoppede med at fungere.

Det betød, at det øverste trins motor, der kaldes Vinci-motoren, ikke som planlagt kunne affyres igen. Dermed var det ikke muligt at ændre rumfartøjets bane, og så var det ikke muligt at bringe rumfartøjet ned til sikker afbrænding i Jordens atmosfære, som det ellers var planlagt.

Rakettens øverste trin er derfor stadig i kredsløb om Jorden, og ombord har fartøjet to satellitter, som det ikke var muligt at aflevere i rummet på grund af det afsluttende problem.

Samlet set kalder lederne bag missionen dog opsendelsen for en »stor succes«, og de planlægger at gennemføre yderligere én opsendelse senere i år og seks opsendelser næste år med Ariane 6.

Oprindelig artikel fra før opsendelsen:

En spritny, europæisk rumraket ved navn Ariane 6 tager i dag sin jomfrurejse. Liftoff er tidligst klokken 20 og senest midnat dansk tid.

Alle medarbejdere på Det Europæiske Rumagentur, ESA, og rum-nørder i Europa sidder klar med krydsede fingre.

»Vi er helt klart spændte. Vi startede forberedelserne til opsendelsen for et par måneder siden,« siger René Fléron, der er ingeniør og rumforsker på DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.

Men det er ikke kun, fordi DTU spiller en rolle i opsendelsen, at René Fléron og kollegerne på DTU er spændte.

Ariane 6 skal have en vellykket jomfrurejse, hvis den europæiske raket skal kunne konkurrere med sine oversøiske konkurrenter: Falcon 9, Vulcan, New Glenn og Starship.

»Der er et meget stort konkurrenceelement. Hvis vi ikke selv kan sende det op, er vi afhængige af USA, Kina eller i gamle dage Rusland. Derfor er det så vigtigt med Ariane 6,« siger René Fléron.

Det er ingen hemmelighed, at de amerikanske konkurrenter har en vis fordel over den europæiske raket. Ariane 6 kan ikke genbruges, hvilket er med til at gøre den dyrere i drift.

»De har forsøgt at gøre det billigere og nemmere at komme i rummet ved for eksempel at kigge på designet. Men de kan ikke helt det samme som Elon Musk og SpaceX. Til gengæld påstår de, at de kan placere satellitter mere præcist i rummet,« forklarer René Fléron og påpeger, at der er flere ting at tage højde for, når man vælger raketter.

Derfor kan den næsten tre timer lange mission blive lidt af en neglebider. Flere ting kan gå både godt og dårligt.

Her får en hurtig tjekliste over de ting, som René Fléron håber går godt i aften:

• Raketten letter fra Jorden
• Forkoblingen af hovedmotoren
• Kommer igennem atmosfæren og den maksimal dynamiske belastning
• Frakobling af hjælpemotorerne
• Gentænding af Vinci-motoren ad tre omgange
• Satellitterne sættes fri, og de tekniske tests forløber fejlfrit
• Toppen af raketten forlader kredsløb og brænder af som et stjerneskud

‘Clearing the towers’

Allerførste skridt er, at raketten skal op over tårnene, som holder den oprejst. Hvis raketten eksploderer, inden den når at lette, er det ingen succes. 'Clearing the towers', som det hedder på engelsk.

Sandsynligheden for en tidlig eksplosion er ikke ubetydelig. Tænk bare på de første Starship-opsendelser, hvor SpaceX og Elon Musk har måttet se til, mens deres dyre rumfartøj gik op i flammer.

»Elon Musk prøver sig mere ad. Hvis raketten eksploderer, så prøver han igen. ESA er mere konservative,« siger René Fléron.

»Det spiller også ind, at Ariane 5 har været vanvittigt pålidelig,« uddyber han om risikoen for, at den nye raket skulle ende i flammer.

Spoles tiden 20 år tilbage til forgængeren Ariane 5’s jomfrurejse, kan man måske blive en smule nervøs. Dengang måtte ESA afbryde opsendelsen i sidste øjeblik på grund af tekniske problemer. Han forsikrer dog, at ingeniørerne er blevet klogere siden da.

Jorden rundt på halvanden time

Ariane 6’s præcise bane rundt om Jorden er hemmelig, selv for forskerne på DTU, som samarbejder om missionen.

Men matematikken og teorien bag sådan en opsendelse kender man som rumfartsingeniør.

Raketten letter fra Fransk Guinea i Sydamerika mellem 20.00 og midnat dansk tid, blandt andet fordi beliggenheden tæt ved ækvator er en fordel for opsendelsen. Herfra flyver den over Europa og rundt om den runde jordklode.

»Det tager cirka halvanden time, fra du lander fra Fransk Guinea, til du møder det igen,« siger René Fléron.

Derefter flyver Ariane 6 endnu engang mod Europa, og denne gang sidder de klar på DTU til at modtage data fra en satellit ved navn YPsat, som er ombord på Ariane 6.

DTU vogter over Ariane 6

YPsat eller Young Professionals Satellite er et satellit-program på ESA for deres unge, nyuddannede ingeniører.

»Det er et hold af nyuddannede ved ESA eller 'young professionals'. De skal have noget erfaring med at bygge elementer til en rummission, så det ikke bare er teori, men viden fra den virkelige verden,« forklarer René Fléron om intentionen bag projektet fra ESA.

Eksperimentet går ud på, at deres satellit skal filme frigivelsen af de andre satellitter, som skal ud i rummet og i kredsløb.

Efter den har filmet, gemmer den optagelserne lokalt. Når Ariane 6 så befinder sig over Europa og Danmark, sender den data ned til DTU’s jordstation og går derefter selv på en selvmordsmission inde i rumkapslen. Her brænder kapslen op som et stjerneskud med YPsat ombord.

Jordstationen i Lyngby på DTU bliver altså de første til at kunne tjekke, om satellitterne rent faktisk er frigivet i kredsløb. Hvis alt går efter planen, og de lykkes med at opfange dataene fra YPsat.

I første omgang er han dog mest spændt på at se, hvordan opsendelsen forløber i dag.

»Vi går ikke grædende i seng, hvis det ikke lykkes. Men succeser er altid de sjoveste,« afslutter han.