Opdatering 20. november kl. 00.11:
Den sjette testflyvning for megaraketten Starship var en succes, selvom ikke alt gik som planlagt.
Selve opsendelsen forløb helt som planlagt op til seperationen af rakettens første trin. Trinnet, der hedder 'Super Heavy', skulle ligesom ved seneste test lande og blive grebet på affyringsrampen, men SpaceX måtte opgive den manøvre og i stedet foretage en såkaldt blød landing i havet nær rumbasen.
Rakettens andet trin, rumskibet Starship, fortsatte ud i rummet, hvor det med succes affyrede en af sine raptor-motorer, hvilket er vigtigt for SpaceX, fordi det er afgørende for at kunne skifte kurs i det ydre rum og dermed styre rumskibet på fremtidige missioner til Månen og Mars.
På flyvningens sidste del testede SpaceX rumskibets formåen til det yderste. Dels lod de Starship foretage hovedstyrt ned gennem atmosfæren, og dels havde de fjernet en del af varmeskjoldet af årsager, du kan læse om længere nede i artiklen.
SpaceX forventede ikke, at Starship ville kunne klare mosten, og dele af rumskibet blev også synligt ophedet undervejs, så det var nogle ganske overraskede kommentatorer, der kunne se Starship lande flot og helt som håbet i Det Indiske Ocean. Se selv det hele i videoen foroven - eller højdepunkter herunder:
Super Heavys landing i havet ud for rumbasen i Texas:
Super Heavy initiates its landing burn and softly splashes down in the Gulf of Mexico pic.twitter.com/BZ3Az4GssC
— SpaceX (@SpaceX) November 19, 2024
Starships landing i Det Indiske Ocean:
Splashdown confirmed! Congratulations to the entire SpaceX team on an exciting sixth flight test of Starship! pic.twitter.com/bf98Va9qmL
— SpaceX (@SpaceX) November 19, 2024
Oprindelig artikel fra før opsendelsen:
Nu er turen kommet til den sjette opsendelse af Starship-raketten. Det sker efter planen i morgen tirsdag 19. september klokken 23 om aftenen dansk tid.
Opsendelsen bliver på mange måder afgørende.
På den femte flyvning lykkedes det at bringe rakettens første trin (Super Heavy) så nøjagtigt tilbage, at det kunne gribes af to arme (’spisepinde’) på selve starttårnet.
Det vil man forsøge at gøre igen på den nye flyvning, men man vil også tage et vigtigt skridt mod også at bringe det andet trin – som også kaldes Starship – til en kontrolleret landing.
Selvom forsøget går godt, ligger en ægte landing af Starships andet trin dog stadig et par måneder ude i fremtiden – dels fordi der er tale om en stor teknisk udfordring, men også fordi en landing vil kræve nogle tilladelser, som er svære at få.
SpaceX styrer ikke Starship alene
Starship-raketten består som sagt af to trin.
Et første trin kaldet 'Super Heavy', som ligger nederst, og et andet trin kaldet 'Starship' bygget ovenpå, som samtidig giver navn til hele raketten. Sidstnævnte kan både bruges som bemandet rumskib, tankrumskib og meget andet, og efter de nuværende planer skal det lande med astronauter på Månen.
Som i de tidligere forsøg skal Starships andet trin denne gang næsten en hel gang rundt om Jorden, men også denne gang ender rejsen i Det Indiske Ocean og ikke på Starbase i Texas.
En præcis landing i Det Indiske Ocean er nemlig forudsætningen for, at SpaceX kan få tilladelse til at flyve Starship helt tilbage til Texas, så den kan lande på samme måde som Super Heavy.
Disse tilladelser skal gives af FAA (Federal Aviation Administration), der fastlægger de regler, man skal følge, både for at flyve i luften og i rummet.
Det betyder, at SpaceX forud for en opsendelse skal have tilladelse af FAA, og som man kan se her, lægger FAA stor vægt på både sikkerhed og miljø.
Disse tilladelser er svære at få, og der er ingen tvivl om, at Elon Musk føler, at FAA forsinker hans projekt – Musk ønsker en minimal indblanding fra staten, men det kan måske ændre sig, nu hvor Trump bliver præsident.
\ Læs også
Hvis den kommende flyvning holder sin nuværende tidsplan, vil det markere det hidtil korteste interval - kun seks uger - mellem to opsendelser af Starship/Super Heavy.
En af grundene til, at SpaceX har så travlt, er, at den tilladelse, FAA udstedte i oktober til den femte flyvning, også tillod SpaceX at udføre en sjette flyvning. Havde man ventet meget længere, havde det måske krævet en ny tilladelse fra FAA, og de er ikke så simple at få.
Den vanskelige landing
Landingen i oktober af det store første trin, Super Heavy, på selve starttårnet var imponerende, men det er en helt anden udfordring at bringe det andet trin, Starship, til landing.
Super Heavy vender hjem fra den Mexicanske Golf øst for Texas. Da Starbase ligger på østkysten af Texas, kommer Super Heavy altså ude fra vandet og skal slet ikke flyve ind over Texas.
Hvis Starship også skal bringes til landing på Starbase, kommer den med 28.000 km i timen fra vest og passerer derfor ind over Mexico og Texas, før den når frem til Starbase.
Her er der så mange beboede områder, så FAA kræver, at der er en meget sikker måde at bringe Starship ned det helt rigtige sted, så raketten ikke ender i en by. Den 50 meter lange Starship kan nemlig udrette ganske betydelige skader ved at lande - eller falde ned - det forkerte sted.
Derfor får Starship ikke fart nok til at gå i bane om Jorden. Den opnår en hastighed på 26.000 km i timen, hvilket er godt 2.000 km i timen for lidt til at gå i bane.
Dermed sikrer man, at Starship ikke kan flyve en hel tur rundt om Jorden og dermed risikere at falde ned i Mexico eller USA – for med den fart kan Starship ikke flyve længere end til Det Indiske Ocean og derpå falde ned i havet godt en time efter opsendelsen.
En sådan flyvning giver en god afprøvning af varmeskjoldet, og der har tidligere flyvninger afsløret problemer, som man nu er ved at rette.
Det mål, man sigter mod, er naturligvis, at Starship skal kunne gå i bane om Jorden, og det vil kræve en nedbremsning, som skal gennemføres ved, at Starship genstarter en af rumskibets seks store Raptor-raketmotorer.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Det er denne genstart, der skal afprøves ved den kommende flyvning. Man forsøgte uden det store held at tænde en Raptor-motor under den tredje flyvning, men undlod at gøre det under både fjerde og femte.
Idéen er, at motoren skal bremse Starship så præcist op, at man helt præcist kan sige, hvor den vil trænge ind i atmosfæren, hvor et varmeskjold så overtager resten af opbremsningen.
Udfordringen bliver endnu større ved, at man denne gang endda vil fjerne noget af varmeskjoldet for at give plads til de gribeanordninger, der senere vil gøre det muligt for Starship at blive indfanget af nogle ’spisepinde’ på starttårnet på samme måde som Super Heavy – men det ligger altså stadig nogle måneder ude i fremtiden.
Hvad venter forude?
Der er store planer med Starship, der har et stort lastrum.
De to mest umiddelbare er:
- Opsendelse af Starlink: Det er meningen, at Starship skal kunne opsende nye og tunge Starlink-satellitter, der vil gøre det muligt at komme i kontakt med en satellit, også selvom man kun står med en mobiltelefon. Det er noget, der måske kan begynde meget hurtigt, efter en tilladelse til at Starship kan gå i bane – måske allerede i første halvdel af 2025.
- Optankning i rummet: Dette punkt har meget høj prioritet, da den månelander, som SpaceX er ved at bygge for NASA, er en ændret udgave af Starship. Men for at den plan kan gennemføres, skal Starship optankes i bane om Jorden for at have brændstof nok til at flyve til en bane om Månen, lande på Månen og starte igen. Det vil kræve et sted mellem 4 og 10 optankninger.
Så der skal altså bygges en særlig ’tanker'-udgave af Starship med store brændstoftanke til flydende metan og flydende ilt. Men det er ikke det hele.
Først skal man demonstrere, at optankning er mulig ved en flyvning, der omfatter to Starships, der opsendes med kort tids mellemrum. Det første Starship har tomme tanke, som så skal fyldes op af Starship nummer to.
Først derefter kan man tænke på at opsende månelandingsfartøjet, der jo er ganske enormt med en længde på 50 meter. Det skal så optankes, men det vil kræve, at man har en god rutine i at bringe tankrumskibene tilbage til Texas, hvor de gribes af de berømte ’spisepinde’, så de hurtigt kan genopsendes med en ny last brændstof.
Intet under, at man ikke forventer den første ubemandede landing på Månen før 2027, hvilket må anses for at være noget optimistisk. For det er alt sammen lidt - for ikke at sige meget - usikkert.
Vejen til genanvendelse
Det bliver også nødvendigt at begynde at genanvende første trin, Super Heavy, med sine 33 Raptor-motorer.
Nu har SpaceX vist, at en landing af første trin kan lade sig gøre. Men derfor kan der godt gå et år eller mere, før man også begynder at genanvende første trin.
Der gik nemlig over et år, fra man første gang bragte første trin af den langt mindre raket Falcon 9 tilbage til Jorden i december 2015, og til man begyndte at genbruge første trin, hvilket første gang skete i marts 2017.
SpaceX har allerede annonceret, at man, baseret på de indsamlede erfaringer fra den første landing, vil foretage forskellige ændringer og forbedringer på første trin. Det er derfor sandsynligt, at de ikke vil forsøge at genbruge det, før ændringerne er gennemført.
I alle tilfælde vil det blive nødvendigt at bygge endnu et stort starttårn i Texas for at kunne gribe første trin, og det tager da også nogen tid.
Men Musk har travlt. Som man kan læse her, er der planer om at sende de første ubemandede Starship-raketter til Mars om bare to år…
