Da man ville afprøve motorerne på raketten Starship 10, mens den stod på rampen, eksploderede den i en enorm ildkugle. Heldigvis kom ingen til skade, men startrampen er helt sikkert blevet alvorligt skadet.
I det hele taget har 2025 ikke været et godt år for afprøvningerne af Starship, som ellers gik så godt i 2024. Der har været fire opsendelser, som alle har været mere eller mindre mislykkede.
Starship har to trin, og planen er, at det øverste trin skal danne grundlaget for selve landingen på Månen i Artemis-projektet (NASA’s måneprojekt, som både omfatter en rumstation i bane om Månen og et landingsfartøj), da NASAs eget Orion rumskib ikke selv kan lande på Månen.
Starship - kort fortalt
Starship er verdens største raket med en længde på 121 meter, en diameter på 9 meter og en startvægt på omkring 5.000 ton.
Raketten har to trin og kan sende 150 ton i lav bane om Jorden, men hele idéen er, at når rakettens andet trin går i bane om Jorden med tomme tanke, så kan det genoptankes.
Når det er sket, kan andet trin tændes igen og på den måde sende en last på 150 ton både til Månen og Mars.
.
.
Rakettens første trin har 33 af de såkaldte Raptor-motorer, der er drevet af flydende metan og flydende ilt, og andet trin har 6 af disse motorer. Fyldt med brændstof vejer første trin 3.600 ton.
Hver af disse motorer har en løftekraft på omkring 230 ton, hvilket betyder, at når de 33 motorer tænder på en gang, har de en samlet løftekraft på ikke mindre end 7.500 ton, altså mere end nok til at løfte den 5.000 ton tunge raket. Brændstoffet i første trin vejer i alt 3.400 ton. Det officielle navn for første trin er ’Super Heavy’.
Andet trin vejer fyldt med brændstof 1.300 ton og med tomme tanke 100 ton. Det er en kombination af raket og rumskib, og det er i virkeligheden andet trin, som har navnet Starship. Men bare for at gøre os forvirrede, så bruges Starship-navnet også for hele raketten.
.
Drøm og virkelighed
Før man overhovedet kan tænke på at bruge Starship til en månerejse, skal den have gennemført adskillige flyvninger uden problemer, så man kan være helt sikker på, at alle tekniske problemer er løst.
Men som opsendelserne i 2025 har vist, er SpaceX meget langt fra dette mål.
- Januar: Første trin virkede godt, men andet trin endte med at eksplodere ude i rummet, muligvis fordi stærke vibrationer fik brændstoftanke til at lække.
- Marts: Igen endte andet trin med at eksplodere ude i rummet, fordi en af de seks motorer svigtede.
- Maj: Denne gang klarede andet trin sig en smule bedre, men en brændstoflækage skabte så meget udsivning i rummet, at raketten begyndte at rotere ukontrollabelt, så det endte med at raketten brændte op i atmosfæren.
- Juni: Første trin eksploderet under afprøvning på Jorden.
Meget afhænger nu af, hvor voldsomme skaderne er på rampen på Starbase i Texas, der er en slags privat rumhavn for SpaceX.
Men det er kun en del af historien. For planen var, at man her i foråret skulle være gået videre til en meget vigtig afprøvning, nemlig optankning af andet trin ude i rummet.
For Starship kan nemlig ikke selv sende et 50 meter højt landingsfartøj – en specialudgave af andet trin - til Månen.
Først skal landingsfartøjet sendes i bane om Jorden, og her skal det så optankes med adskillige tankraketter. Det er en ny teknik, som skal indøves, og som sagerne står nu, er det meget lidt sandsynligt, at SpaceX kan begynde at indøve optankning før 2026.
Udfordringen er stor, for man skal også demonstrere, at brændstoffet, flydende metan og flydende ilt, kan opbevares i længere tid ude i rummet, uden at brændstoffet begynder at ’koge’ som følge af varmen fra Solen. Det vil kræve nogle vældig godt isolerede tanke, og den teknik er heller ikke afprøvet.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Hvad er vejen frem?
Disse problemer kunne dårligt komme på et værre tidspunkt for NASA. Ikke alene er de ramt af enorme nedskæringer, men der er end ikke nomineret en ny leder for NASA, efter at den første kandidat, Jared Isaacman, blev tvunget til at trække sig.
Der er dog et sted, hvor der man trods besparelserne måske kunne hente en milliard dollar. NASA har nemlig fået disse penge til et bemandet Marsprojekt, nok i høj grad inspireret af Elon Musk.
Men efter de seneste uheld kunne man måske vente et par år med Mars, selv om Elon Musk har talt om at sende ubemandede udgaver af Starship til Mars både i 2026 og igen i 2028.
Det lyder mildest talt ikke særlig realistisk, så her kunne man måske bruge pengene på nogle lidt mere realistiske projekter, og regeringen vil jo også helst til Månen før kineserne. Der er nok ingen tvivl om, at NASA her og nu nok er mere interesseret i Månen end i Mars.
NASA kan naturligvis håbe på, at SpaceX på en eller anden måde får løst problemerne hurtigt, og umuligt er det ikke, for SpaceX har nogle særdeles dygtige ingeniører.
Måske vil det også hjælpe, at Elon Musk nu ikke længere bruger sin tid på at nedskære de offentlige projekter, men i stedet vil koncentrere sig om Tesla, SpaceX og de øvrige firmaer, han ejer.
Mulighed to: Blue Origin
Der er også en anden mulighed, nemlig at overlade opgaven med at landsætte mennesker på Månen til firmaet Blue Origin, som har raketten New Glenn og er ved at bygge et landingsfartøj ved navn Blue Moon.
Problemet er bare, at New Glenn kun har fløjet en gang, og at Blue Origin har meget mindre ’rum-erfaring’ end SpaceX. Til gengæld er deres landingsprojekt mindre ambitiøst end SpaceX, hvor man skal landsætte en 50 meter høj raket, uden at den vælter.
Adskillige af de ubemandede sonder, der i disse år sendes mod Månen, er sådan set landet meget pænt, men er så væltet, fordi Månens overflade ikke er specielt jævn.
Desuden er New Glenn heller ikke helt stor nok til bare at flyve til Månen med landingsfartøjet, så også her skal der tankes op. Så Blue Origin skal også til at udvikle tankrumskibe, hvilket helt sikkert vil tage tid – det er i det hele taget et firma, der ser ud til at arbejde noget langsommere end SpaceX.
Så i alt ser det ikke ud til, at USA kommer til Månen før 2030, hvor Kina har planer om en bemandet ekspedition.
\ Læs også
Hinsides månen
Det er den amerikanske regering, der er så forhippet på at komme til Månen før kineserne, men set i et lidt længere perspektiv har det nu ikke den helt store betydning, om det ene land kommer 1-2 år før det andet.
Hvad, der betyder meget mere, er, hvordan en raket som Starship kan komme til at påvirke resten af rumfarten, især fordi den har et potentiale til hurtigt at opbygge de nye ’megakonstellationer’ af internetsatellitter som Starlink – Elon Musks internetsatellitter.
Den kan også opsende små, private rumstationer samt ændre den militære magtbalance i rummet, som ’Golden Dome’.
Starship ser derfor ud til at være et for vigtigt projekt til, at man kan opgive det – spørgsmålet er, om regeringen på en eller anden måde vil hjælpe SpaceX, hvis de ikke har midler nok til at klare sig selv.
Et andet spørgsmål er så, om det er i regeringens interesse at blive så afhængig af et enkelt firma. Det eneste, vi kan være sikre på, er, at der nok skal komme et Starship 11, 12, 13…
