Slagsmålet mellem Trump og Musk udstiller, at rumfarten er blevet alt for afhængig af SpaceX

Striden mellem SpaceX-ejer Elon Musk og præsident Donald Trump kan få meget store konsekvenser for både den civile og militære rumfart i USA, hvis ikke de to kamphaner køler lidt af.

Det hele begyndte med, at Musk kritiserede Trumps forslag til en ny finanslov i temmelig grove vendinger, og det reagerede Trump så på med dette opslag på Truth Social:

»Den nemmeste måde at spare penge i vores budget, milliarder og atter milliarder af dollars, er at opsige Elons statslige subsidier og kontrakter. Jeg har altid været overrasket over, at Biden ikke gjorde det!«

Det fik Musk til at reagere på X med dette svar:

»I lyset af præsidentens udtalelse om annullering af mine regeringskontrakter vil SpaceX øjeblikkeligt tage Dragon-rumskibet ud af drift.«

Men heldigvis fulgte Musk nogle timer senere et godt råd fra en af sine følgere på X, som opfordrede ham og Trump til at køle ned og tage et skridt tilbage i et par dage, for i hvert fald skrev Musk:

»Godt råd. Okay, vi tager ikke Dragon ud af drift.«

Alligevel markerede Musks blotte trussel om pludselig at tage sit Dragon-rumfartøj ud af drift et hidtil uset udbrud fra en af ​​NASAs førende kommercielle partnere.

Truslen er alvorlig, fordi den vil få den umiddelbare konsekvens, at NASA (og den europæiske rumfartsorganisation ESA) slet ikke kan opretholde deres nuværende tilstedeværelse på Den Internationale Rumstation (ISS).

Her kunne man virkelig ønske, at der var en voksen til stede…

En skæv udvikling

At vi overhovedet er kommet i denne situation, skyldes at al rumfart, ikke bare i USA, er blevet alt for afhængig af SpaceX. Der er to forklaringer på denne udvikling:

• SpaceX har helt ændret rumfarten ved at være de første, som byggede en raket, hvor første trin kan genanvendes. Raketten er Falcon 9, og da man kan genbruge første trin mange gange, er den meget billig i drift. Da Falcon 9 desuden er meget pålidelig, er den kommet til at dominere markedet helt af den simple grund, at den indtil nu ikke har haft konkurrence.
• SpaceX var hurtige til at udvikle rumskibet Dragon, der har sendt astronauter til ISS siden 2020. Det har aldrig været planen, at Dragon skulle være NASAs eneste rumskib til ISS, men konkurrenten Starliner, som er bygget af Boeing og nu snart fem år forsinket, er stadig ikke klar til at blive taget i brug.

Sagt kort har SpaceX kunnet levere varen hurtigere og bedre end andre firmaer. Det er muligt, at det kommer til at ændre sig med det nye firma Blue Origin, der har bygget raketten New Glenn, som godt kan blive en konkurrent til Falcon 9, men indtil nu er der kun opsendt en New Glenn-raket, hvilket skal sammenlignes med de næsten daglige opsendelser af Falcon 9.

Hvis Boeing havde opfyldt deres kontrakt om at have Starliner-rumskibet parat omkring 2020, og Blue Origin, der ejes af superrige Jeff Bezos, havde været lidt hurtigere og måske lidt dristigere, ville situationen i dag have været en helt anden.

Men det ændrer intet ved, at den situation, vi nu befinder os i, er meget ustabil, og i bagklogskabens klare lys burde NASA nok have gjort mere for at undgå den. Men det er nu lettere sagt end gjort, for med NASAs budget, som Trump nu vil gøre 24 procent mindre, så har NASA ikke så mange muligheder for at handle.

Alt afhænger af, hvordan Trump nu reagerer, for hvis han reagerer rent politisk og annullerer SpaceX-kontrakter til en værdi af milliarder af dollars med NASA og Pentagon, vil det være en katastrofe for amerikansk rumfart.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at NASAs pressesekretær Bethany Stevens afviste at kommentere SpaceX, men skrev på X:

»Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med vores industripartnere for at sikre, at præsidentens mål i rummet bliver opfyldt.«

I det hele taget kan moralen hos NASA ikke være alt for høj, for hvis Trumps nedskæringsplaner for NASA gennemføres, så kan det føre til, at op mod hver tredje ansatte fyres, og mange rumprojekter opgives.

Derfor er rumfarten i dag afhængig af SpaceX

Når man ser på de projekter, SpaceX har sammen med NASA og det militære Space Force, er det helt klart, at et ophør af samarbejdet ikke er en mulighed – men om Trump forstår det, er et åbent spørgsmål.

Uden SpaceX's Dragon kan kun russerne opsende astronauter til ISS, og da det er et lille rumskib med plads til kun tre astronauter, så er det slet ikke nok.

Og der kan godt gå måneder, før man igen tør opsende Starliner, der jo ved den seneste opsendelse i juni 2024 havde så store problemer, at de to astronauter, som ankom til ISS med Starliner, måtte blive på ISS, fordi man ikke, mente det var sikkert at sende dem hjem med Starliner. Det gav et pænt langt ophold på ISS, før der var mulighed for at få dem tilbage…

Og det er ikke det eneste problem, for det er også SpaceX, som skal bygge det rumskib, som i 2030 skal sørge for, at ISS bliver skubbet sikkert ned fra rummet, så den aldrende rumstation brænder op over et øde område i Stillehavet.

Desuden er det planen, at SpaceX skal bygge det rumskib, som skal færge astronauter ned til Månens overflade, og det vil kræve den enorme Starship-raket.

Desuden har Trump planer om en ’Golden Dome’ (gylden kuppel - inspireret af det israelske missilforsvar Iron Dome), der fra rummet kan beskytte USA mod raketangreb. Også her nævnes SpaceX som det måske eneste firma, der kan klare denne opgave.

Politik har skadet rumfarten

Endnu er ikke alt tabt, især fordi Musk har vist villighed til at køle lidt ned – så længe det nu varer.

Men som bekendt skal der to til tango, og her kan Trumps handlinger indtil nu give anledning til bekymring, fordi han kun tænker rent politisk og ikke på, hvad der er bedst for rumfarten.

Et godt eksempel er, at Trump har trukket nomineringen af Jared Isaacman som leder af NASA tilbage uden at give en præcis begrundelse.

Isaacman er milliardær og har to gange været ude i rummet som turist, begge gange i bane om Jorden. På sin anden flyvning foretog han endda en lille rumvandring, hvor han stak overkroppen ud af rumskibet, så han rigtig kunne nyde udsigten.

Det er naturligvis ikke en kvalifikation i sig selv, men rumfartsredaktøren Eric Berger fra mediet Ars Technica har for nylig talt med Isaacman om hans visioner for NASA, hvor han nævner udviklingen af atomdrevne raketter som et centralt skridt, der kan bringe rumfarten frem.

Men den slags langsigtede planer er slet ikke en del af det nye NASA-budget, der helt koncentrerer sig om situationen her og nu uden hensyntagen til den langtidsplanlægning, som er så nødvendig.

Eric Berger slutter sin artikel således:

»Som følge af, hvad der tilsyneladende er politisk smålighed, mistede NASA en visionær leder, der havde potentialet til at lede rumagenturet ind i midten af ​​det 21. århundrede på et tidspunkt, hvor et aldrende agentur har brug for at modernisere sig. Hvis man lytter til ham, er det direkte smertefuldt at miste dette potentiale på en sådan måde. Det er en forbandet skam.«

Og erstatningen for Isaacman? Kendes endnu ikke, men en general er blevet nævnt, selv om NASA jo efter loven er rent civil… Vi kan kun sige ’Stay Tuned’, for de næste uger kan blive særdeles afgørende for hele rumprogrammet.