Der er ingen tvivl om, at krig sætter spor, men i Norge er det først nu, mere end 70 år efter 2. verdenskrig, at man har fundet et af dem.
Det skriver BBC.com.
Den tyske flådes største skib, Tirpitz, var strategisk placeret i Norge for at skræmme de allierede styrker fra at invadere området, og for at gemme det af vejen lå skibet i norske fjorde og blev skjult med kemisk gas.
Og den kemiske gas har gjort stor skade på de omkringliggende træer, har forskere nu en teori om.
»Jeg synes, det er meget interessant, at effekterne af et slag stadig kan ses i skovene i det nordlige Norge mere end 70 år efter. De brugte også den kunstige røg og måske også andre kemikalier andre steder i Europa. Så måske kan man finde lignende mønstre og følger fra 2. verdenskrig,« siger Claudia Hartl, der forsker i træer ved Johannes Gutenberg University og førsteforfatter på studiet, til BBC.com.
Hun opdagede skaderne, da undersøgte klimaet ved hjælp af træernes årringe i Kåfjord i Alta Kommune i det nordlige Norge. De skader og manglende vækst, hun fandt, kunne hverken skyldes kulde eller insekter.
Et træ er ikke vokset i 9 år efter 1945, og det har taget træet 30 år at vokse normalt igen. I andre træer er årringene der, men de er meget utydelige.
Studiet er publiceret i Geophysical Research Abstracts.
\ Læs mere
sj






























