Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig

»De lange skygger efter en vanskelig fortid.«

Sådan lyder den næsten poetiske titel på et nyere studie, som beskriver, hvordan danske, tyske og finske unge opfatter Anden Verdenskrig.

Studiet efterlader ingen tvivl om, at de unge opfatter krigen som den vigtigste begivenhed i det 20. århundrede. Men der er imidlertid stor forskel på, hvilke 'lange skygger' den skelsættende krig har efterladt sig blandt nutidens unge i de tre lande.

»De danske og finske unge har generelt et snævert og nationalt syn på Anden Verdenskrig. De tyske unge er langt mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser krigen havde i resten af Europa,« siger Carsten Yndigegn, som er lektor ved Institut for Statskundskab og Offentlig Administration på Syddansk Universitet og en af forskerne bag det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Youth Studies.

Krigen kaster stadig skygger

De unge deltagere i undersøgelsen er 16-25 år gamle, og dermed er de flere generationer fra at have oplevet krigen, som hærgede store dele af verden i perioden 1939-45.

Alligevel er krigen fortsat nærværende og betydningsfuld blandt mange unge, viser undersøgelsen.

»Mange af de unge har fået overleveret en erindring om besættelsen fra familien. Det gjaldt både i Danmark, Tyskland og Finland. Så krigen er stadig en aktiv del af bevidstheden hos mange unge,« siger Carsten Yndigegn.

Når de danske unge tænker på verdenskrigen, er det imidlertid hverken holocaust, invasionen i Normandiet eller atombomberne i Japan, som står stærkest i erindringen.

»De danske unge havde en meget national tilgang til Anden Verdenskrig. De fokuserede i høj grad på modstandsbevægelsen i Danmark, og de udtrykte en fascination og respekt for modstandsfolkene. På den måde har de danske unge et mere positivt og heroisk syn på krigen end de tyske unge,« fortæller Carsten Yndigegn, som har stået for den danske del af undersøgelsen sammen med sin kollega lektor Klaus Levinsen.

Modstandsbevægelsen heroiseres

De danske unges heroiske tilgang til krigen afspejler på flere måder, hvordan generationerne før dem husker Anden Verdenskrig, påpeger professor Anette Warring fra Roskilde Universitet.

Hendes egen forskning har vist, at der i tiden efter krigen blev opbygget, hvad hun kalder, en 'kollektiv erindring' om besættelsestiden. I denne erindring er Danmark en modstandsnation og modstandskampens helte spiller en klar hovedrolle. Derimod har det nærmest fortonet sig i glemsel, at der faktisk var langt flere danskere, som arbejdede for den tyske besættelsesmagt eller meldte sig under de tyske krigsfaner, siger Anette Warring.

»De unges syn på krigen følger i høj grad den dominerende erindring om krigen, som vi kender den fra de voksne. Det er en fortælling, hvor modstandsbevægelsen står uantastet som de gode og som det moralsk-etiske grundlag i forhold til krigen,« siger Anette Warring, som forsker i erindring og historiebrug, men ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Nuancering er gået forbi de unge

Generelt er den kollektive erindring om besættelsestiden imidlertid blevet mere nuanceret i de senere år, men det ser man kun få spor af blandt de unge i undersøgelsen, påpeger Anette Warring.

Med nuanceringen er vores fælles fortælling om besættelsestiden ellers i højere grad begyndt at inkludere dem, der stod på den anden side af modstandskæmperne. Det gælder eksempelvis de danske nazister, tyskerpigerne (se faktaboks) og danskere, som frivilligt meldte sig til tysk krigstjeneste.

»De var i mange år marginaliseret og ekskluderet fra den fælles, nationale erindring om krigen. Men i de senere år er der sket en nuancering, så erindringen om besættelsestiden ikke kun handler om modstandskampen. Det undrer mig, at man ikke ser spor efter denne nuancering blandt de unge i undersøgelsen,« siger Anette Warring, som også undrer sig over, at hverken holocaust eller Danmarks samarbejdspolitik med Tyskland (se faktaboks) rager højere op i de danske unges bevidsthed om Anden Verdenskrig.

Finske unge ser Rusland som fjenden

De finske unge i undersøgelsen havde ligesom de danske en meget national tilgang til Anden Verdenskrig. I deres fortælling om krigen bliver det i høj grad undertrykt, at Finland var allieret med Nazityskland i store dele af krigen (1941-44).

»De finske unge kom stort set ikke ind på, at Finland oprindeligt havde en alliance med Tyskland. Derimod fokuserede de meget på den ret beset heroiske indsats, som finske krigsveteraner ydede i vinterkrigene, hvor Finland kæmpede mod Sovjetunionen,« siger Carsten Yndigegn.

»Her minder de finske unges erindring lidt om de danske unge – der fokuseres på det positive og heroiske, men der sker en forglemmelse af det knap så positive.«

Mens både de danske og finske unge har en national tilgang til Anden Verdenskrig, adskiller fjendebilledet sig i de to lande. For de danske unge er det ensidigt rettet mod Tyskland. Hos de finske unge er det primært rettet mod Sovjetunionen, konkluderer forskerne.

Tyske unge har internationalt perspektiv

I Tyskland er de unge deltagere i undersøgelsen udmærket klar over, at deres land bærer det tunge ansvar for krigen og nazismens forbrydelser.

»De tyske unge er fuldstændig klar over, at deres land førte krig, ikke bare i Europa, men også udenfor. De er slet ikke i tvivl om, hvad Anden Verdenskrig handler om. Men man begynder også at se, at de unge ønsker at komme videre. Flere af dem gav udtryk for, at de ikke personligt kan blive ved med at bære skylden for, hvad der er sket i fortiden. Længe før de blev født,« siger Carsten Yndigegn, som har været med til at interviewe danske unge, men kun har fået refereret resultater fra Tyskland af sine tyske kolleger.

»Der er ikke tale om, at de tyske unge negligerer eller bortforklarer holocaust eller Tysklands ansvar som aggressor i krigen. Det er mere, at de ikke mener, at de personligt skal blive ved med at gå og føle sig skyldige.«

Føler tyske unge skyld?

Netop skyldfølelsen over nazismens forbrydelser er tidligere blevet belyst blandt tyske unge. Resultatet udkom som en del af bogen 'Opa war kein nazi' (Bedstefar var ingen nazist) fra 2001 og var noget anderledes end resultatet fra den nye undersøgelse, påpeger Anette Warring.

»Undersøgelsen er lidt ældre, men den viste, at tre ud af fem unge havde skyldfølelse over nazismen. Det undrer mig, at de ikke har inddraget resultaterne fra undersøgelsen i det nye studie og diskuteret, hvorfor de får forskellige konklusioner,« siger Anette Warring.

Samme tyske undersøgelse viste, at selvom de tyske unge ikke havde tendens til at fortrænge de konfliktfyldte sider af deres lands historie, så var erindringen mere rosenrød, når det kom til deres egen familiehistorie.

»Undersøgelsen viste, at de tyske unge havde en meget faktuel viden om nazismens forbrydelser og tyskerens medansvar. Det var en kognitiv viden, som de brugte i skolesammenhæng. Men når de skulle fortælle, hvad deres bedsteforældre lavede under krigen, så det anderledes ud. Hvis man skulle tro på alle de interviewedes svar om deres bedsteforældre, ville det betyde, at der slet ikke havde været nogen nazister i Tyskland,« fortæller Anette Warring.

Tyske unge heroiserer bedsteforældre

Med andre ord 'glemte' de tyske unge deres egen families medskyldighed i krigen. Selvom bedsteforældrene måske endda ærligt havde fortalt deres børn og børnebørn, at de havde afvist at skjule krigsfanger under krigen, blev historien med tiden forandret af efterkommerne, så bedstefar og bedstemor netop havde skjult og hjulpet krigsfanger, forklarer Anette Warring.

»Der skete en slags kumulativ heroisering – det vil sige, at bedsteforældrene blev større og større helte, efterhånden som deres fortælling blev genfortalt af de følgende generationer. Det handler selvfølgelig om, at det er svært at se sin elskede bedsteforælder som værende medskyldig eller passiv medskyldig i nazismens forbrydelser,« siger Anette Warring.

Dermed findes der altså også spor af en vis grad af fortrængning af konfliktfyldte sider af historien blandt tyske unge – på trods af, at Tyskland siden 1980’erne har ført en skolepolitik med et bevidst fokus på fordømmelse af nazismens forbrydelser og befolkningens medansvar, påpeger Anette Warring.

»Jeg synes, det er med til at vise, at hvis man bare smider fakta efter folk, som de skal kunne stå på et ben og opremse, så bliver historien ikke forbundet med en emotionel forståelse af, hvordan et så brutalt regime kunne vokse frem i det tyske samfund. Så kan man ikke i tilstrækkelig grad bruge historien som læremester i nutiden,« mener Anette Warring.

Stoler mere på familien end skolen

I både Tyskland og Finland gav de fleste unge i den nye undersøgelse også udtryk for, at de stolede mere på familiens fortællinger om krigen end på de officielle fremstillinger. De tyske og finske unge nærede altså en vis skepsis over for historiebøgerne og skolens undervisning, mens de stolede mere på deres forældre og bedsteforældre.

»Den samme problematik så vi ikke blandt de danske unge. De stolede både på deres families historier og på undervisningen i skolen,« fortæller Carsten Yndigegn.

Både Carsten Yndigegn og Anette Warring mener, at de danske unges tillid til de officielle fremstillinger af krigen skyldes, at Danmarks forhold og forståelse af Anden Verdenskrig trods alt er mindre konfliktfyldt end tyskernes og finnernes.

»I Danmark har der været mange konflikter om fortolkningen af krigen, blandt andet når det gælder samarbejdspolitikken. Men det er trods alt for intet at regne med, hvor dramatisk og differentieret historiefortolkningen har været i Tyskland og Finland,« siger Anette Warring.

»Den danske fortolkning er trods alt langt mere præget af konsensus, og det tror jeg giver en højere grad af tillid til de officielle historier om krigen.«

Uanset hvad er kampen om, hvordan Anden Verdenskrig skal huskes og fortolkes langt fra forbi. Krigen bliver fortsat brugt i politiske kampe, og selv nutidens unge kan blive politisk påvirkede af krigen – læs et eksempel på dette i boksen herunder.