Opråb til USA's nye præsident: Drop måne-rejserne og sigt efter Mars

Tre internationale forskere sidder i en paneldebat på en konference om liv i rummet på Københavns Universitet.

Den ellers udramatiske forskerkonference tager en lidt mere drastisk drejning, da en kvindelig forsker i panelet begynder at rulle med øjnene og tage sig til hovedet ad flere omgange.

Paneldeltageren på hendes venstre side, den amerikanske Mars-entusiast Robert Zubrin, er begyndt at argumentere for, at selveste livet kan være opstået på en fremmed planet og siden være blevet transporteret hertil med en asteroide, komet eller lignende:

En kontroversiel teori, kendt som panspermi.

USA bør tænke stort

For den indflydelsesrige amerikanske rumfartsingeniør og formand for organisationen Mars Society er det langt fra nyt, at hans udtalelser vækker debat eller direkte forargelse.

»Det er selvfølgelig en provokerende tanke, at livet kan være en immigrant på Jorden. Men ikke desto mindre er panspermi en tiltalende hypotese på mange måder,« uddyber Robert Zubrin efter paneldebatten i et interview med Videnskab.dk.

Han har i mange år været ivrig fortaler for, at menneskeheden bør kolonisere Mars, og han er ikke bange for at kritisere den amerikanske rumorganisation NASA og deres – i hans øjne – nølende og uambitiøse planer for den røde planet.

Med et kommende valg i USA og en mulig ny præsident ved navn Kamala Harris mener han imidlertid, at vi står over for en unik mulighed for at ændre kurs og tage det næste store skridt for menneskeheden. På Mars.

»Med en ny administration har vi chancen for en ny start og potentielt en person, som kan være præsident i otte år,« siger Robert Zubrin.

»Det giver en unik mulighed for at tænke stort og satse på Mars.«

I hans øjne bør den måske kommende præsident Kamala Harris slå pjalterne sammen med den kendte rigmand Elon Musk og hans nye gigantiske raket Starship (som du kan læse mere om her).

Hvis præsidenten og Musk virkelig sætter sig som fælles mål at sende mennesker til Mars, vil målet være realistisk indenfor Harris’ to potentielle præsidentperioder — altså indenfor otte år — vurderer Zubrin.

»Drop Artemis og gå efter Mars«

Zubrins vurdering er dermed en del mere optimistisk end mange andre forskeres.

En række eksperter stiller nemlig spørgsmål til, om vi teknologisk set overhovedet er klar til bosættelse på Mars. Andre vurderer, at det er alt for dyrt og risikabelt med bemandede missioner, og at robotter ligeså godt kan gøre arbejdet for os.

Og så er der selvfølgelig også argumentet om, at vi hellere burde fokusere på at løse problemerne på vores egen planet, før vi begynder at bosætte os på en ny.

Men Zubrin affejer hurtigt kritikken ved at henvise til, at den amerikanske præsident John F. Kennedy også blev mødt med stor skepsis og kritik, da han i 1961 erklærede, at han ville sende mennesket til Månen, inden årtiet var slut. Det lykkedes som bekendt med den første Apollo-mission i 1969.

»Lige nu har vi praktisk talt en ny kold krig og mennesker, som mener, at demokrati er blevet spillet til hjørne. Derfor er det nødvendigt for USA at vise, at fremtiden består af frihed, ligesom det var nødvendigt for John F. Kennedy. Apollo-missionen var ikke videnskabelig. Det virkelige formål var at forbløffe verden ved at vise, hvad frie mennesker kan gøre. Og det gjorde de,« vurderer Robert Zubrin.

Derimod mener Zubrin, at NASA og den kommende præsident bør droppe planerne om at sende mennesket tilbage til Månen med de kommende Artemis-missioner.

Artemis-programmet planlægger ellers at sende den første kvinde og den første ikke-hvide person på flyvetur rundt om Månen næste år og på længere sigt etablere en rumstation og en permanent base på Månen.

Robert Zubrin har et hav af kritikpunkter over for Artemis-programmet i ærmet. Han påpeger, at måneplanerne blev fremsat af den tidligere præsident Donald Trump og er blevet »ukritisk videreført« af hans efterfølger Joe Biden.

»Vi burde have et langt mere potent og intelligent rumprogram. Artemis-programmet er kaotisk og har ikke noget ordentligt videnskabeligt formål. Så mit råd til Harris-administrationen vil være: Drop Artemis og gå efter Mars. Videnskaben ligger på Mars. Udfordringen er på Mars. Mars er fremtiden,« mener Robert Zubrin.

Mars har været hans kald

At Zubrin argumenterer for at sende mennesker til Mars er langt fra nyt.

Som yngre rumfartsingeniør foreslog han i en forskningsartikel fra 1991, at man kunne reducere omkostningerne til en bemandet Mars-mission betragteligt ved at udnytte stoffer fra Mars' atmosfære.

Frem for at medbringe ilt, vand og alle brændstoffer fra Jorden foreslog Zubrin og hans to kolleger, at disse stoffer kunne udvindes på Mars.

En idé, som senere blev adopteret af NASA i deres foreløbige planer for bemandede Mars-missioner, i hvert fald i en modificeret version.

I en senere bog, ’The Case for Mars’, uddybede Robert Zubrin sine planer for koloniseringen af vores naboplanet. Bogen vakte opsigt og fik blandt andet den berømte amerikanske astronom og videnskabsformidler Carl Sagan til at udtale, at Zubrin var manden, som »næsten egenhændigt ændrede vores tankegang« om udforskningen af Mars.

Men da resten af verden alligevel ikke viste sig at være helt så ivrige efter at komme til Mars som Zubrin, endte han i 1998 med at grundlægge The Mars Society: En organisation, som advokerer for bemandede missioner til Mars, eventuelt finansieret af private midler, og som blandt andet har haft grundlæggeren af rumfartsvirksomheden SpaceX, Elon Musk, som medlem.

»Et af de mennesker, som jeg har rekrutteret til visionen om at gøre Mars til sit kald, er Elon Musk. Han læste min bog ’The Case for Mars’ og blev medlem af Mars Society en overgang. Og bagefter gik han ud og startede SpaceX,« siger Zubrin.

»Jeg er stærkt uenig med mange af Elon Musks politiske overbevisninger, men hvis man ser på hans bidrag til teknologien og rumfart, er det helt ekstremt godt gået. Og jeg hjalp til med at få det til at ske gennem Mars Society.«

Spor efter liv

Men hvorfor er Zubrin så ivrig efter at komme til Mars? Hvad er det, han vil på planeten?

I interviewet med Videnskab.dk fortæller han, at det vigtigste formål med at sende mennesker til Mars vil være at undersøge, om der findes liv.

Indtil videre er der aldrig fundet overbevisende spor efter liv på Mars – eller nogen anden planet for den sags skyld – og en del forskere hælder til, at hvis der nogensinde har været liv på Mars, vil det formentlig ikke længere være levende på grund af de barske forhold på planeten.

Men Zubrin tror på, at livet kan finde en vej selv under de mest umulige forhold - ligesom det ofte er blevet påvist på Jorden.

Han henviser til, at en række studier har indikeret, at der formentlig findes grundvand på Mars – eller måske endda en slags underjordisk hav – dybt nede i planeten.

»Jeg tror på, at vi vil finde spor efter liv på Mars. Både uddøde organismer fra fortiden men også nulevende mikrobielt liv. Og jeg tror, at vi vil finde det dybt nede i grundvandet på Mars,« siger Robert Zubrin.

Mennesker til stede på Mars

På nuværende tidspunkt anses Mars for at være uforeneligt med liv, som vi kender det. Men tidligt i sin historie havde Mars helt andre forhold, som minder mere nutidens forhold på Jorden, påpeger Zubrin.

»Mars har ikke længere oceaner og er langt mindre favorabelt for liv, end hvad planeten var for 3,5 milliarder år siden. Men der er stadig flydende vand i undergrunden på Mars, så da Mars’ overflade blev ubeboelig, kan livet have trukket sig tilbage til det flydende vand og være forblevet der,« gætter han.

»Så hvis der nogensinde var liv i oceanerne på Mars, så tror jeg stadig, vi vil kunne finde det i grundvandet på Mars.«

I øjeblikket har vi robotbilen Perseverance, som kører rundt og leder efter spor fra liv på Mars, og inden Perseverance har en række andre robotmissioner også været på jagt efter liv uden held. Hvad vil det i din optik kræve, hvis vi skal lykkes med at finde spor efter liv på Mars?

»Hvis vi vil finde nuværende liv på Mars, så tror jeg, at vi er nødt til at sende mennesker derop. Med et langt mere aggressivt robotprogram kan vi måske finde fossiler fra fortidigt liv på overfladen, men for at finde eksisterende liv, bliver vi nødt til at bore. Måske bore 500 meter ned i undergrunden, hvor vi kan nå frem til vand, få det op til overfladen, tage det med i laboratoriet, dyrke det, se på det med mikroskoper og den slags. Men at bore så dybt kræver, at der er mennesker til stede,« vurderer Robert Zubrin.

En etisk udforskning

Han mener heller ikke, at de nuværende missioner på Mars er tilstrækkeligt udstyret til at kunne finde spor efter eventuelle fossiler efter fortidigt liv på Mars.

»Hvis du vil gøre det uden at sende mennesker med til Mars, er du nødt til at sende langt mere muskuløse robot-ekspeditioner afsted. Ikke en enkelt rover men et helt hold af rovere. 20 rovere og 20 helikoptere og et veludstyret laboratorium,« lyder Zubrins forslag.

Han påpeger, at firmaet SpaceX er i færd med at teste den gigantiske raket Starship, som ifølge Elon Musks visioner skal kunne fragte 100 tons last til Mars. Til sammenligning vejer den nuværende Mars-bil Perseverance lidt over ét ton.

»At Starship vil kunne fragte 100 tons er måske en overdrivelse, men uanset hvad åbner det muligheden for at lave en langt mere ambitiøs robot-ekspedition. Samtidig kunne en sådan mission også udgøre en overgang til menneskelige missioner til Mars,« mener Robert Zubrin.

Og hvad med de etiske perspektiver ved at udforske Mars. Hvilke tanker gør du dig?

»Altså hør her. Hvilken planet ved vi mest om? Jorden. Og det er, fordi vi er her. Hvis du vil vide noget om Mars, er det mest effektive, du kan gøre, at tage dertil.«

»Hvis du med etiske perspektiver henviser til, at menneskelige ekspeditioner på Mars vil kunne påvirke jagten efter liv på Mars, er det ikke et etisk spørgsmål, men et praktisk spørgsmål. Nogle folk synes ikke, vi kan sende mennesker til Mars, fordi, hvis vi så finder liv, vil vi ikke vide, om vi har medbragt det, eller om det er indfødt liv,« siger Robert Zubrin og affejer kritikken ved at fremføre argumenter for, at det vil være »nemt at afgøre om liv fundet på Mars er indfødt eller medbragt«.

Men andre forskere er jo ikke kun bekymrede for, om vi kan adskille liv fra Jorden fra liv fra Mars, men der er også bekymring for, hvad det vil betyde for et potentielt liv på Mars, hvis vi medbringer bakterier og andet liv, som kan forurene Mars.

»Okay, hør her... De oprindelige beboere på Jorden kunne ikke lide ilt. Så da planterne begyndte at producere ilt og forurenede atmosfæren for dem, flygtede de ned i grundvandet. Og der har de været i de seneste tre milliarder år. De har set dinosaurerne komme og gå, og de vil være her længe efter, at mennesker er væk.«

»Så idéen om, at mennesker kan rejse til Mars og medføre udryddelse af et potentielt liv i Mars’ undergrund er langt ude. Vi ville ikke kunne gøre det, selv hvis vi forsøgte.«

Nogle vil mene, at eventuelle mikrober på Mars kan have deres egne rettigheder? Så selvom vi måske ikke udrydder livet på Mars, kan vi måske ændre deres levevilkår og slå en masse mikrobielt liv ihjel med vores tilstedeværelse.

»For mig er det ikke et etisk argument, men et æstetisk argument, og det er ekstremt svagt. Du kan selvfølgelig påstå, at det er et etisk spørgsmål om levende væsner på Mars vil have retten til ikke at blive ændret. Men vi taler altså ikke om mennesker. Vi taler om mikrober.«

»Bruger du mundskyllemiddel? Så slår du millioner af mikrober ihjel hver dag. Så glem etik. Etik skal være baseret på at få mennesker til at blomstre. Ikke på at få mikrober til at blomstre.«

De mange dilemmaer

Langt fra alle forskere ser imidlertid lige så ubekymret på planerne om at rejse til Mars som Robert Zubrin.

Frygten for, at vi kan forurene Mars og eventuelle spor efter liv, er reel blandt flere forskere, mens atter andre påpeger muligheden for, at vi kan slæbe ting med fra Mars tilbage til Jorden, som ikke nødvendigvis vil være behagelige for os selv.

På Videnskab.dk har vi også skildret en ny skepsis i befolkningen over for planerne om at udforske fremmede planeter.

Rumkritikerne argumenterer blandt andet for, at vi bør fikse vores egen planet og de mange problemer på Jorden, før vi bruger store mængder af penge, tid og kræfter på at sende mennesker ud til andre planeter.

Miljø- og klimahensyn vejer tungt i debatten, det samme gør ulighed og fattigdom, ligesom stigende mængder af rumskrot – rester fra satellitter og rumfartøjer – vækker bekymring.

For Robert Zubrin taler den slags argumenter imidlertid ikke direkte imod kolonisering af Mars. Ved at rejse til Mars kan vi nemlig løfte blikket fra jordlige problemer og finde nye løsninger.

»Jeg tror, at Mars kan være et sted, hvor kreative grene af den menneskelige civilisation bliver født og bidrager til at bringe menneskeheden fremad,« siger han og sammenligner med udviklingen, som fulgte i kølvandet på Christoffer Columbus rejse til den nye verden.

»Amerika udviklede dampbåde, telegrafer, elektriske lyspærer og i sidste ende elektricitet, optog lyd og billeder, flyvemaskiner, atomreaktorer, digitale computere, internet og mange andre ting. Amerika var særligt produktiv indenfor opfindelse, og jeg tror, at det i endnu højere grad vil gøre sig gældende for et samfund på Mars.«

»Der vil være en gruppe af teknologisk dygtige mennesker i et grænseoverskridende miljø, hvor de er tvunget til at innovere, og det vil de gøre. Du vil få en trykkoger af innovation på Mars.«

Han understreger, at han »ikke tilhører den fløj af mennesker, som mener, at vi skal rejse til Mars for at redde menneskeheden, når Jorden bliver ødelagt.«

»Vi tager ikke til Mars for at forlade Jorden. Vi tager til Mars for at udvide menneskehedens kapacitet.«