Kvinde går på toilet i sit hjem - hun dør, da det forsvinder under jorden 

For nyligt gik en ung kvinde ind på badeværelset i sit hjem i guldgraverbyen Konongo i det centrale Ghana.

Men toiletbesøget endte tragisk, da badeværelset faldt sammen om ørerne på hende og forsvandt ned under jorden.

Kvinden blev senere fundet livløs, da redningsarbejdere fik gravet hende frem fra murbrokkerne.

»Hun gik blot ind i badeværelset i sit eget hus, og så kollapsede det. Hun vidste ikke, at guldgravere havde gravet tunneller under hendes hus,« siger ghanesiske Godfred Darko, som forsker i guldminedrift og blandt andet har lavet studier i minebyen Konongo, hvor ulykken skete.

»Det tragiske er, at det kunne være sket for alle. Der er et helt netværk af underjordiske minegange under byen, så der er en række af den slags tikkende bomber, som kan kollapse når som helst,« tilføjer han til Videnskab.dk

Guldets sølvfarvede skyggeside

Historien om toiletkollapset har vakt opsigt i Ghana, som i stigende grad mærker konsekvenserne af en intensiveret jagt på guld i landet.

Den illegale guldgravning medfører nemlig ikke alene fare for kollaps af mineskakter, men også en omfattende forurening og sundhedsfare for guldgraverne og deres naboer. Og guldfeberen har desuden en giftig, global skyggeside, som potentielt også kan ramme din middagstallerken i Danmark.

En stigende mængde forskning dokumenterer nemlig, at guldgravning i Ghana og en lang række andre udviklingslande medfører omfattende forurening med kviksølv, som kan påvirke mennesker, dyr og økosystemer verden over.

Minearbejderne bruger kviksølvet til at udvinde og isolere deres guld, og efterfølgende bliver det giftige stof typisk brændt væk (Se mere i den interaktive grafik nedenfor). Kviksølvet forsvinder imidlertid ikke, men ryger op i luften, ud i jorden, floder, søer, drikkevand og hav.

»Forurening med kviksølv fra guldgravning er et globalt problem. Kviksølvet ryger op i atmosfæren, og det kan transporteres over meget store afstande,forklarer seniorrådgiver Jesper Leth Bak, som forsker i kviksølvforurening fra guldminer ved Aarhus Universitet.

»En stor del af kviksølvforureningen i Arktis kommer for eksempel fra guldgravning i Kina og andre lande på den modsatte side af kloden,«tilføjer han.

Et stigende problem

Ifølge den seneste rapport fra FN’s Miljøprogram UNEP er forurening med kviksølv et stigende problem, og koncentrationen af kviksølv i atmosfæren er i dag »omkring 450 procent over det naturlige niveau«.

»Problemet bliver kun værre og værre, så længe guldgraverne fortsætter deres arbejde og bliver ved med at bruge kviksølv. Det kan blive i miljøet i mange, mange år,« siger Jesper Leth Bak fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

»I vores seneste studie i Ghana finder vi, at der er sket en tredobling af koncentrationen af kviksølv i jorden i en tredjedel af landet. Det er jo ret vilde tal,« tilføjer han.

Tidligere var afbrænding af fossile brændstoffer verdens største kilde til menneskeskabt kviksølvforurening, men i dag er førstepladsen overtaget af uformel eller illegal guldminedrift – på engelsk kendt som ’Artisanal and small scale gold mining’.

Betegnelsen dækker over guldgravning, som typisk udføres af den fattige landbefolkning i udviklingslande uden formel tilladelse eller uddannelse i at grave efter guld.

Den positive side af guldfeberen

Den voksende guldfeber har ifølge flere forskere fået drivkraft af stigende guldpriser igennem de seneste årtier, og FN estimerer, at omkring 10-15 millioner mennesker er beskæftiget i den uformelle guldminedrift på verdensplan.

På den positive side har den uformelle guldminedrift skaffet arbejde og penge til fattige landområder i en række udviklingslande – i denne artikel på Videnskab.dk kan du eksempelvis møde den ghanesiske alenemor Betrice, som fik mulighed for at købe mad og sende sine børn i privatskole, da hun begyndte at arbejde i en illegal guldmine.

»Den positive side af den uformelle guldminedrift har været, at det hjælper folk ud af fattigdom. Det har haft en massiv effekt i fattige landområder i Ghana, og pengene fra guldet er med til at støtte børn til at få en bedre uddannelse,« siger Issah Baddianaah, som forsker i uformel guldminedrift – i Ghana kendt under betegnelsen Galamsey.Klik på ikonerne på den interaktive grafik for at følge kviksølvets rejse fra guldgravere til dit spisebord. (Grafik: Lise Brix/Thøger Junker)

Forgifter guldgravere og andre

Men desværre er historien om guldet ikke kun en glinsende solstrålehistorie om bekæmpelse af fattigdom, understreger han.

»Det forurener vores drikkevand, søer, floder og landbrugsjord. Selv hvis vi stoppede al guldgravning nu, ville det tage årtier at rette op på skaderne,« siger Issah Baddianaah fra University for Development Studies i Ghana til Videnskab.dk

Brugen af kviksølv i guldminerne kan for det første gå ud over helbredet for guldgraverne, deres familier og naboer, forklarer Erik Jørs, som har forsket i kviksølvforurening fra guldminer.

»Når man inhalererer kviksølv kan det skade centralnervesystemet og immunsystemet. Kviksølvet kan også være skadeligt for huden, lungerne og nyrerne. Det kan koste guldgraverne livet, men forgiftningen går ofte meget langsomt,« fortæller Erik Jørs, som er klinisk lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Kviksølv kan ende i Danmark

Problemet ved, at forgiftningen går langsomt, er, at minearbejderne derfor ikke nødvendigvis opdager, at kviksølvet er i færd med at ødelægge deres helbred.

Da Videnskab.dk besøgte en illegal guldmineby i Ghana i 2019, anede ingen af guldgraverne, vi mødte, at kviksølvet var giftigt – og interviewundersøgelser i Ghana bekræfter, at guldgraverne mangler viden om, at kviksølv skader deres sundhed.

Kviksølvet påvirker imidlertid ikke kun sundheden blandt guldgraverne og deres børn.

»Problemet er, at kviksølvet ryger op i atmosfæren, og det kan ende med at regne ned i verdenshavene. I havet kan kviksølvet blive optaget af rovfisk, som vi også spiser i Danmark,« siger Philippe Grandjean, som er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og mangeårig forsker i kviksølv i en tidligere artikel på Videnskab.dk

Han har blandt andet lavet en række opsigtsvækkende studier blandt færøske børn, der udsættes for et højt niveau af kviksølv, fordi færingerne har tradition for at spise grindehval. Studierne viste, at kviksølv kan nedsætte børns indlæringsevne og intelligens - læs mere i den interaktive grafik eller i denne artikel.

De danske myndigheder anbefaler da også, at gravide kvinder og børn under tre år helt undgår at spise store rovfisk såsom tun, gedde og haj.

Hvad er løsningen?

Både Danmark og resten af Europa har historisk set udledt store mængder af kviksølv. Men i de seneste årtier har en række tiltag imidlertid ført til en stærk reduktion af Europas udledning af kviksølv.

»Desværre har den globale udledning af kviksølv været stigende på grund af aktiviteter som kulafbrænding og guldminedrift. Disse udledninger påvirker Europas miljø, fordi kviksølvforurening har en global karakter: Omkring 50 procent af det kviksølv, som årligt aflejres i Europa, stammer fra lande uden for Europa, herunder stammer 30 procent fra Asien,« lyder det en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som er et organ under EU, der har til formål at samle og formidle uafhængige informationer om miljø.

Så hvad kan man gøre for at standse den stigende udledning af kviksølv fra uformelle guldminer rundt omkring i verden?

Der findes allerede en række løsninger, som gør det praktisk muligt for guldgraverne at undgå at bruge kviksølv, påpeger flere forskere.

Den store udfordring er imidlertid at få ufaglærte guldgravere i afsidesliggende landområder til at bruge dem - det kan du læse meget mere om i denne artikel.

Forskere: Forbud er ikke vejen frem

Professor Godfred Darko mener heller ikke, at det er vejen frem at lave et totalt forbud mod guldminedrift, sådan som Ghanas regering tidligere har forsøgt uden det store held.

»I dag spiller guldet en kæmpe rolle i Ghanas økonomi, så for at være ærlig vi kan ikke leve uden guldminedrift. Men vi bliver nødt til at gøre en kæmpe indsats for at få stoppet forureningen, som går hårdt ud over mennesker og miljø, og i stedet få introduceret miljøvenlige teknologier blandt guldgraverne,« siger den ghanesiske professor Godfred Darko.

En lignende melding kommer fra guldmineforsker Marcello Veiga, som mener, at der er behov for en massiv indsats for at hjælpe guldgravere til mere miljørigtige metoder.

»Problemet er drevet af fattigdom. Hvis vi fuldstændig stopper uformel guldgravning, fører det til endnu mere fattigdom og migration,« siger Marcello Veiga, som er professor emeritus på University of British Columbia i Canada og mangeårig forsker i uformel guldgravning i en tidligere artikel på Videnskab.dk

Politisk set har verdens ledere forsøgt at sætte en stopper for kviksølvforurening med den såkaldte Minamata-konvention. Konventionen blev i 2017 underskrevet af 128 lande, herunder Danmark og Ghana.

Toilet-ulykke ikke eneste fare

Tilbage i guldminebyen Konongo, hvor en kvinde blev dræbt under et toiletbesøg, har man imidlertid ikke mærket meget til de internationale intentioner om at »gøre kviksølv til fortid.«

Et nyt danskstøttet studie fra Konongo finder eksempelvis »bekymrende« høje niveauer af kviksølv i områdets landbrugsjord.

I luften er koncentration af kviksølv op til 193 nanogram pr kubikmeter - en koncentration, som er knap 20 gange højere end det tilladte niveau af atmosfærisk kviksølv i EU, fortæller Godfred Darko, som er seniorforfatter til studiet.

Han påpeger dog, at for beboerne i området er kviksølv langt fra det mest skræmmende biprodukt af mere end 100 års guldminedrift i byen. Frygten for at dø i en forladt guldmineskakt – ligesom kvinden på toilettet – spøger i højere grad blandt beboerne i Konongo.

»Der er brug for, at professionelle kommer til byen og hjælper med at identificere, hvor de forladte mineskakte gemmer sig, og hvordan de bedst kan blive lukket. Beboerne bør kunne føle sig trygge og ikke frygte at de pludselig forsvinder under jorden, når de går rundt i området,« siger Godfred Darko og afslutter:

»Og det gælder ikke kun i Konongo. Du kan finde den slags farlige tunneller overalt i Ghana, hvor man har gravet efter guld på et tidspunkt.«