Gas-snegle, rottebomber og kampdelfiner: Dyr har spillet en stor rolle i menneskers krig
Dyr i trøjen er ikke noget nyt fænomen. Dyr har tidligere spillet vigtige roller i moderne krigsførelse, og det kan de meget vel komme til igen.
Dyr i trøjen er ikke noget nyt fænomen. Dyr har tidligere spillet vigtige roller i moderne krigsførelse, og det kan de meget vel komme til igen.
I slutningen af juni 2023 udsendte det britiske forsvar en kort efterretningsopdatering om Ukrainekrigen, hvor det fremgår, at det russiske militær har indrulleret en masse delfiner i forsvaret.
Delfinerne bevogter angiveligt den store russiske flådebase Sevastopol ved Sortehavet.
Satellitovervågning af området har vist, at bestanden af delfiner i området var fordoblet i ugerne op til opdateringen. Overvågningen viser også mindst fire lag af net og bomme på tværs af havneindløbet.
Delfinerne formodes at være trænet til at holde dykkere væk, fordi russerne frygter et ukrainsk undervandsangreb på basen, som ligger på den russisk besatte Krim-halvø.
Selv om historien lyder for fantastisk til at være sand, er der en lang tradition for at bruge dyr i moderne krigsførelse.
I denne artikel kigger vi nærmere på nogle af historiens glemte helte.
Den Store Krig
I slutningen af 1800-tallet var fremskridtsoptimismen dominerende blandt europæerne.
Annonce:
En række nye teknologier havde set dagens lys og bragte røster om en kommende ny verdensorden, hvor krige hørte fortiden til, og hvor folk i stedet talte om tingene.
En smuk utopi! Som dog blev knust af Første Verdenskrig, der med al sin rædsel udstillede bagsiden af den teknologiske udvikling.
\ Det første World Wide Web
Med telegrafens opfindelse og udbredelse i midten af 1800-tallet blev verden for første gang spundet ind i et globalt net.
Mange hyldede telegrafen som et teknologisk vidunder, der kunne bringe folk tættere sammen. De mere optimistiske, såsom den britiske dronning Victoria, Napoleon den tredje af Frankrig og den amerikanske præsident Ulysses S. Grant, spåede en verden uden krig, da folk nu blot kunne tale om tingene.
Fly, tanks og gas blev introduceret på slagmarken og vidnede om, at menneskeheden stadig ikke havde lagt sin krigeriske natur bag sig.
Men de nye krigsteknologier var stadig meget usikre og omkostningsfulde, så paradoksalt nok medførte krigen også en eksplosion i brugen af dyr.
Da krigen blev skudt i gang i 1914, rådede det britiske militær eksempelvis over 25.000 heste, men allerede i 1917 var tallet steget til 591.000.
Nyt fra fronten
Da mange af kampene under Første Verdenskrig foregik fra skyttegrave, hvor telefon- og telegrafkablerne ofte var sønderbombede, indrullerede de krigsførende nationer også hunde, som bragte kommunikation til og fra skyttegravene.
Tyskland var foregangsland. Ritmester von Stephanitzs schæferhundeforening stillede angiveligt cirka 28.000 krigshunde til rådighed for hæren.
Annonce:
Ud over at fungere som meldehunde blev hundene også brugt som redningshunde, der skulle opspore sårede og døde soldater.
Hundene transporterede også brevduer til fronten. Hundredtusinder af brevduer måtte nemlig også trække i trøjen og kæmpe for deres fædrelande.
Enkelte brevduer blev også udstyret med spionkameraer, der blev monteret på duens bryst og automatisk tog billeder med korte mellemrum.
Som en slags førindustrielle droner foretog brevduerne således rekognoscerings- og spionageopgaver.
Brevduerne havde også den styrke, at de forblev upåvirkede af de jævnlige gasangreb.
Frelsersnegle
Anderledes forholdt det sig for soldaterne i skyttegravene, som i titusindvis led kvæledøden.
Annonce:
Sennepsgassen kom snigende, så når soldaterne først bemærkede, at der var gas i luften, var det ofte for sent.
I slutningen af krigen fandt amerikanerne dog en snedig måde at detektere, om gassen svirrede i luften: Snegle.
Og nej, det var ikke dræbersnegle, som kom i krig, men skovsnegle!
\ Læs også
Sneglene reagerede omgående på den mindste smule gas ved at trække sig sammen og lukke for luftkanalerne.
Fra juni 1918 og de sidste måneder af krigen medbragte soldaterne derfor en deling snegle i skyttegravene, så de kunne blive advaret i tide og tage gasmaskerne på.
Dyrekrigen
Ligesom under Første Verdenskrig kom hunde, brevduer og heste også til at spille vigtige roller under Anden Verdenskrig.
Under krigen tjente eksempelvis cirka 20.000 hunde i det amerikanske militær.
Annonce:
Kamphundene bevogtede de militære områder og forsyninger, bragte meddelelser og førte tropper igennem fjendtligt territorium.
Tyskerne satsede endnu mere på heste, end englænderne havde gjort under Første Verdenskrig. I 1945 rådede den tyske krigsmaskine, som var en af de mest topmoderne i verden, over 1,2 millioner heste, som blandt andet transporterede krigsmateriel.
Det manglende falkeøje
Selv om duen er et internationalt symbol for fred, er det også et af de dyr, som har været mest i krig. Og Anden Verdenskrig var ingen undtagelse.
Britiske brevdueopdrættere stillede cirka 200.000 brevduer til rådighed for de allierede.
Brevduer blev blandt andet sendt ned over de besatte lande i faldskærme, så de kunne blive fundet af folk, som kunne supplere de allierede med oplysninger om tyskerne i området.
Tyskerne havde også en stor militær brevduetjeneste. Alene i det besatte Danmark bestod den af 15.000 brevduer, der fløj mellem de tyske kommandostationer.
Tyskerne trænede desuden falke til at fange allierede brevduer. Chefen for det tyske flyvevåben, Hermann Göring, var også leder af den militære falkonertjeneste.
Briterne forsøgte sig også med en falkonertjeneste ved de engelske kyster, men den blev hurtigt nedlagt igen, fordi falkene ikke havde øje for at skelne mellem tyske og allierede brevduer.
Falkene havde således mange tilfælde af ’Friendly Fire’, hvor de fangede og fortærede de forkerte fugle.
En rotte med krudt i
I den (endnu) mere kuriøse afdeling kan nævnes, at den britiske sabotage- og efterretningsorganisation Special Operations Executive (SOE) fremstillede rottebomber: Sprængstof der var syet ind i en død rotte.
Planen var, at rottebomberne skulle smides i nærheden af tyske fyrrum. Når tyskerne fandt de døde rotter, ville de – det var i alt fald tanken – smide dem i ilden for at undgå sygdomme.
Men når rotterne ramte flammerne, ville de eksplodere og skabe kaos.
British explosive rat during WWII pic.twitter.com/j1GxUjaVWp
— Caesar (@Ninja998998) July 25, 2019
Desværre fik tyskerne fat i det første parti rottebomber, så de allierede satte aldrig rotterne ind i kampen mod Det Tredje Rige.
Det opsigtsvækkende rottefund fik dog tyskerne til at gå i panik og lede med lys og lygte efter flere rottebomber.
Ifølge en SOE-rapport var besværet for tyskerne »en meget større succes for os, end hvis rotterne rent faktisk var blevet brugt.«
Den Kolde Havkrig
Både Sovjetunionen og amerikanerne havde havpattedyr indrulleret i forsvaret under Den Kolde Krig.
I 1959 opstartede amerikanerne et militært pattedyrsprogram, U.S. Navy Marine Mammal Program, som stadig eksisterer i dag.
Programmet har eksperimenteret med mange forskellige havpattedyr, såvel som med hajer, rokker, havskildpadder og havfugle.
I dag bruger de dog udelukkende flaskedelfiner og californiske søløver.
Delfinerne og søløverne trænes blandt andet til at spore mistede objekter i havet, undervandsminer og fjendtlige dykkere i nærheden af krigsskibene eller militærbaserne. Havpattedyrene blev blandt andet brugt under Vietnam-krigen og senest under krigen i Irak.
Undervandsdroner vil sikkert kunne udføre denne funktion på et tidspunkt, men for indeværende findes der ikke bedre alternativer.
Russiske militærdelfiner
Hvis vi vender tilbage til de russiske militærdelfiner, som angiveligt bevogter Sevastopol-basen i dag, så er det ikke første gang, at den teori er ude.
På baggrund af satellitovervågning kunne The US Naval Institute (USNI) i begyndelsen af 2022 konstatere, at russerne havde flyttet to delfinindhegninger til Sevastopol i februar 2022, hvor invasionen af Ukraine begyndte.
Nyhedsbureauet AFP bragte i den sammenhæng et interview med en pensioneret russisk oberst, Viktor Baranets, som havde været involveret i den militære delfintræning under Den Kolde Krig.
Han forklarede, at havdyrene var et led i det våbenkapløb, der fandt sted mellem amerikanerne og russerne.
\ Læs også
Havpattedyrskapløbet blev startet af amerikanerne, men da russerne fik nys om det amerikanske program, var de selvfølgelig også nødt til at opstarte deres eget havdyrsprogram på Krim ved Sortehavet.
Viktor Baranets forklarede også, at de russiske delfiner blev trænet til at plante sprængstoffer på fjendens fartøjer, ligesom de blev brugt til at finde forladte og forsvundne torpedoer og sunkne skibe i Sortehavet.
Spionhvalen Hvaldimir
Historien om de russiske delfinsoldater i dag falder i tråd med beretningerne om en formodet russisk spionhval, som blev spottet ved de norske kyster i 2019.
Hvalen bar russisk seletøj med påskriften 'Equipment of St Petersburg'.
Nordmændene kalder den spøgende – med reference til dens formodede russiske ophav og præsident Vladimir Putin – ’Hvaldimir’.
Den formodede spionhval er senest blevet set ved de svenske kyster i juli 2023.
Men hvad angår hvalen Hvaldimir, er det nok mere tvivlsomt, at han reelt er spion. Det virker i alt fald usandsynligt ubegavet at påføre en russisk spionhval seletøj, som røber, at den kommer fra Rusland.
Dyr i fremtidige krige
Der er intet, som tyder på, at dyrene har udtjent deres værnepligt og fremover kan slappe af uden at blive inddraget i menneskenes krige.
Amerikanerne har ikke opgivet dyrene, og det har russerne tilsyneladende heller ikke.
Det kinesiske forsvar er også forberedt og råder over godt 10.000 brevduer, som skal flyve i funktion, hvis Kina udsættes for cyberangreb.
Så fremtidens krige kan – ligesom fortidens – meget vel også blive udkæmpet af hunde, havpattedyr og brevduer.
Utvivlsomt er det i alt fald, at det 20. århundrede er fyldt med eksempler på, at dyr har kæmpet side om side med mennesker og maskiner, ligesom de har bidraget til forsvaret til lands, til vands og i luften.
