For 99 år siden fandt et af historiens første store giftgasangreb sted. Det skete i Ypres i Belgien, hvor tyske tropper frigav klorgas mod de allierede tropper. Siden da har det været et yndet våben i moderne krigsførsel.
Kemiske våben kalder ofte meget uhyggelige billeder frem på nethinden. Husker du for eksempel det ikoniske billede af en lille pige fra Vietnamkrigen, der skrigende løber væk fra et napalm-angreb, som blev brugt i den amerikanske krigsførsel under Vietnamkrigen.
Billeder, der efterlader et grufuldt og langvarigt indtryk, og som får de fleste til at gyse i væmmelse og ønske de usynlige dræbergasser derhen, hvor peberet gror.
Kemien bag kemiske våben
Men hvad er det, der gør den frygtede kemisk-biologiske krigsførelse så farligt for os mennesker og dyr?
Vil man til fulde forstå det, og hvorfor debatten jævnligt raser om brugen af kemiske spøgelseskrigere, er det nødvendigt at tage et nærmere kig på, hvad de frygtede våben rent faktisk er i stand til.
Den opgave har to forskere fra University of Nottingham påtaget sig at forklare for os, og det er der kommet en meget spændende video ud af. Den kan du se herover.
