Hvor mange dukkede egentlig op til demonstrationen eller koncerten? Dansk start up-virksomhed håber på at kunne give mere præcise svar – og samtidig forhindre farlige situationer i store forsamlinger.
\ Automatisk oplæsning
En ung mand med overskæg og briller klatrer rundt i et kastanjetræ foran Arena-scenen på Roskilde Festival.
Han er hverken en fuld festivalgænger eller bare desperat efter et bedre udsyn til den næste koncert.
Han er derimod en del af start-up virksomheden Fluxense, der er i gang med at sætte kameraer op for at teste deres AI-system, som kan optælle store menneskemængder og informere om publikums bevægelser, så farlige situationer kan undgås.
»Tror du, bladene vil forvirre AI’en?« spørger Sebastian Voinea oppe fra sin gren, hvor han forsøger at finde det helt rigtige spot til det lille overvågningskamera.
Tobias Munch svarer nede fra jorden, at han ikke tror, det bliver noget problem. Han studerer til daglig AI-teknologi på DTU og hjælper trioen Matus Bojnansky, Sebastian Voinea og Torben Albert-Lindqvist med de mere tekniske aspekter af AI-systemet.
Og netop kunstig intelligens er en central del Fluxenses analyseprodukt, som fodres med billedmateriale fra opsatte kameraer på både Copenhell, Smukfest, Heartland Festival og nu på Roskilde Festival.
»Den AI-algoritme, vi bruger her på festivalen, genkender og registrerer alle personers hovedformer,« forklarer Torben Albert-Lindqvist, der ligesom resten af gruppen til daglig læser på kandidaten Technology Entrepreneurship på DTU.
Han understreger med det samme, at det kun er omridset af hovederne og ikke folks ansigter, den kunstige intelligens indsamler data om.
»På den måde registrerer systemet alle individer anonymt. Med de data kan vi lave et 2D-kort over pladsen med prikker, så softwaren både kan tælle antallet af publikummer og se, hvordan og hvor hurtigt de bevæger sig, og hvor de står tættest pakket.«
Det er langt fra første gang, akademikere har forsøgt at blive klogere på publikums bevægelsesadfærd og antal.
Videnskab.dk beskrev allerede i 2017, hvordan forskere på DTU arbejder på at udvikle software, der kan opgøre antallet af mennesker i en forsamling.
I 2019 udkom et fransk studie, der konkluderede, at store menneskemængder bevæger sig i stil med gas eller væske – nærmest som et vandløb. Og dermed mener forskerne at kunne forudsige, hvordan en stor gruppe vil bevæge sig igennem et område.
Netop måden, folkemængder bevæger sig på, er noget af det, Roskilde Festivals sikkerhedschef Morten Therkildsen har brugt årevis på at blive klogere på. Han har blandt andet en bachelorgrad i Crowd Safety Management og en mastergrad i Public Safety and Crowded Places Management.
»Jeg har brugt lang tid på at uddanne mig i at forstå, hvordan folk tænker og bevæger sig rundt. Den slags viden bruger vi enormt meget i vores arbejde her på festivalen,« siger han til Videnskab.dk i en af sine korte pauser mellem de mange opgaver, mens festivalen er i gang.
De studerendes projekt er led i et samarbejde mellem DTU og Roskilde Festival, hvor ingeniørstuderende får lov at teste løsninger, der kan forbedre festivalen. Samtidig optjener de studerende ECTS-point med samarbejdet.
Samarbejdet startede i 2010, og det er blevet til flere permanente samarbejder, blandt andet opladningstjenesten Volt og virksomheden PeeFence.
Kilde: DTU
Hans arbejde går blandt andet ud på at kombinere en lang række analyseværktøjer, fortæller han:
»Vi har kameraer, vi har ‘crowd view’, der kan vise et 'heat map' for, hvor vi har vores publikum. Vi analyserer samtlige bands og kunstnere i tiltrækningskraft. Vi analyserer, hvornår gæster vil gå fra den ene scene til den næste, og hvilken vej vi tror, de går.«
AI er ikke et afgørende element i sikkerhedsgruppens værktøjskasse endnu, da Morten Therkildsen beskriver sig selv som »naturligt skeptisk« over for at læne sig for meget op ad teknologien i sit arbejde.
»Men jeg drømmer da om, at vi inden for et par år vil kunne bruge det som et nyt analyseværktøj til for eksempel at udregne, hvordan folk bevæger sig, hvis vejene mellem scenerne var så og så brede. Så kan jeg bruge det som supplement til min egen viden.«
Desuden fortæller han, at det er vigtigt for ham, at Roskilde Festival bidrager til udviklingen af nye teknologier, hvorfor han er glad for, at Fluxense kan afprøve deres produkt på festivalen.
Det er først og fremmest Matus Bojnansky, Sebastian Voinea og Torben Albert-Lindqvist, der alle læser en kandidat i Technology Entrepreneurship, der står for start up-virksomheden Fluxense.
De har dog også fået hjælp til at udvikle AI-teknologien af Tobias Munch, David Hlavinka og Ference Fodor, der også er studerende på DTU.
Netop nu filmer Fluxenses kameraer publikummerne, der bevæger sig rundt på Arena-scenens areal.
Når festivalen er slut, vil de unge iværksættere begynde at analysere billedmaterialet og komme med konklusioner til Roskilde Festival.
»Først og fremmest er det her jo en test af vores system. Men vi håber også, at vi allerede i år kan give festivalerne en lidt mere databaseret forståelse for de menneskemængder, de arbejder med,« forklarer Matus Bojnansky.
»For eksempel vil vi ikke bare kunne fortælle festivalen, hvordan publikum bevæger sig på pladsen, men også hvornår de faktisk begynder at stimle sammen omkring scenen før koncerten,« istemmer Sebastian Voinea.
De tre iværksættere understreger dog, at de stadig mangler flere test, analyser og udvikling, før deres teknologi er klar til at blive endeligt udrullet.
Dynamic response and hydrodynamics of polarized crowds
