At forudse, hvad et enkelt menneske kommer til at gøre, er et meget usikkert projekt. Hvert menneske har egne motiver og mål, der bestemmer, hvorfor de gør, som de gør.
Men det ændrer sig, når man snakker om store folkemængder, i hvert fald i nogle tilfælde.
Et nyt studie i tidsskriftet Science prøver at beskrive noget helt grundlæggende ved, hvordan en folkemængde bevæger sig. De franske forskere har taget udgangspunkt i startfeltet ved store maratonløb.
Det kan du se i videoen herunder. Videoen viser startfeltet til Chicagos maraton i 2017, hvor store grupper af løbere bliver guidet ind i et felt på omtrent 200 gange 20 meter. Løberne bliver ledt frem mod startstregen af hjælpere, og forskerne har sammenlignet det samme startfelt over flere forskellige år.
Bevægelsen fremad fungerer som en bølge, som forplanter sig gennem gruppen. Bølgen bevæger sig i jævn hastighed. Forskerne har brugt matematiske principper for bevægelser i gas og væsker, kaldet hydrodynamik, til at beskrive bevægelsen.
Således har de opbygget en teori, som forudser, hvordan visse typer folkemængder bevæger sig. Forskerne behandler ikke folkemængden som en samling individer, men som en helt egen enhed, som bevæger sig efter visse principper.
Kan mennesker behandles som en flod?
»Det har absolut noget på sig,« siger Steinar Børve til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, efter at have læst den nye artikel. Han er forsker og fysiker ved Forsvarets forskningsinstitutt (FFI) i Norge, og han har arbejdet med modeller af menneskemængder, som bliver evakueret.
»Der er nok delte meninger om disse metoder. Det her er et fagfelt, hvor forskellige typer ofte mødes, hvor nogle har baggrund i fysik og matematik, mens andre kommer fra socialvidenskab,« siger han.
Men kan man egentlig behandle en samling mennesker som en flod eller en gas?
Forskerne siger ja – i hvert fald til en vis grad.
Virker på andre maratoner
Forskerne har prøvet at bruge teorien til at forudse, hvordan startfeltet i andre maratonløb ville bevæge sig.
De mener, at teorien fungerer godt, når de sammenligner med videooptagelser af andre maratonløb, blandt andet i Atlanta og Paris.
I alle tilfældene er der tale om en folkemængde, som ikke står helt tæt på hinanden, og hvor alle bevæger sig i samme retning.
Forskerne tror, de nye resultater kan bruges til at lave retningslinjer for, hvordan man skal håndtere store grupper med mennesker.
»Hvis du for eksempel vil påvirke en menneskemængde på en bestemt måde, er du nødt til at få information om det ind i menneskemængden,« siger Steinar Børve til forskning.no.
»Når du kun kan påvirke yderkanten, vil det tage en vis tid, før det forplanter sig gennem hele mængden.«
Det kan derfor være værdifuldt at vide, hvordan man skal påvirke menneskemængder til for eksempel at bevæge sig i en bestemt retning.
Det kan tydeligt ses i videoklippet fra Chicagos maraton.
\ Læs mere
Kan bruge den nye viden til at undgå ulykker
Viden, om hvordan folkemængder bevæger sig, bruges i simulationer af for eksempel evakuering eller tømning af stadioner, så det sker på en tryg og effektiv måde.
Der findes flere eksempler på ulykker, hvor det er gået frygtelig galt, når mange mennesker skal flytte sig gennem trange områder, og der opstår meget trængsel.
I 2010 mistede 21 mennesker livet under Love Parade-festivalen i Tyskland efter stor trængsel blandt en folkemængde på tusindvis af mennesker.
Simulering af enkeltindivider er også en brugbar metode
Steinar Børve forklarer dog, at disse matematiske metoder ikke vil fungere for alle typer af simulationer af mange mennesker på lidt plads.
En anden måde at forstå folkemængder på er ved at simulere enkeltindivider, hvor de opfører sig efter regler, som antages at gælde for individer i en gruppe. For eksempel hvordan de bevæger sig i forhold til andre individer i gruppen, hastighed og så videre.
»Det kan for eksempel være på et fortov, hvor du har folk, som bevæger sig i forskellige retninger og kan være på kollisionskurs,« siger han.
Det er komplicerede modeller, der ligger bag, og det er svært at lave en simulering af, hvordan enkeltindivider bevæger sig. Man må tage hensyn til, hvilke mål de har, og hvor de er på vej hen. Disse modeller kaldes ofte agentmodeller.
Teorien om 'menneske-floder' bakkes op
Men i nogle sammenhænge virker det, som om det er fornuftigt at tænke på en folkemængde som en væske – i hvert fald hvis vi skal tro den nye forskning fra Science.
»Noget, der er meget spændende, er, når overgangen fra væske- til agentmodeller finder sted,« siger Steinar Børve.
Forskeren og ingeniøren Nicholas T. Ouellette har skrevet en kommentar til forskningsartiklen i Science Magazine, hvor han er positiv overfor 'væske-metoden', når det kommer til folkemængder.
Han argumenterer for, at simuleringer af enkeltindivider er problematiske – blandt andet fordi de baserer sig på forenklede antagelser om, hvordan folk opfører sig.
©Forskning.no. Oversat af Sanni Jensen.
