Studerende tester ny løsning: Sådan kan svagtseende slippe for at føle sig frem på festivaltoiletter

Man må finde sin indre akrobat frem, når man besøger toiletbåse og offentlige toiletter.

Der skal laves særlige manøvrer og krumspring for at røre ved så lidt som muligt af det, som hundredvis af andre både ædru, fulde og tømmermændsramte gæster har spredt sine bakterier på.

Men hvad gør man så, hvis man har et synshandicap og er nødt til at føle sig frem?

Det spørgsmål har en gruppe af DTU-studerende stillet sig selv og fundet frem til en mulig løsning på:

»Vi har udviklet en plade, hvor man kan mærke layoutet af toiletternes interiør, inden man træder derind,« fortæller Christian Stampe, der er en del af gruppen bag det nye koncept.

Undgår de mest »katastrofale« berøringer

De fire DTU-studerende har taget plads foran toiletbåsene ved et af Roskilde Festivals store campingområder, der endelig har fået lidt sol efter søndagens skybrud.

Projektet startede dog i både tørvejr og skygge i DTU’s lokaler for knap et år siden. Der mødtes de fire studerende fra forskellige studieretninger til et projektforløb, der skal lede frem til et innovativt produkt.

»Vi var enige om, at vi ville arbejde os frem til løsninger, der kan gøre festivaler mere tilgængelige for svagtseende,« forklarer Oliver Malling, der er i gang med sidste semester af professionsbacheloren Proces og Innovation på DTU.

»Vi havde faktisk en del idéer, som vi arbejdede med. Men efter nogle workshops med en svagtseende kvinde fandt vi frem til, at toiletterne var det mest oplagt startskud.«

Produktet kalder de for et ‘tactile map’ – det vil sige et kort, som man kan føle i stedet for at se.

Men er der ikke stadig en del berøring? Døren skal stadig låses, brættet skal måske ned, der skal skylles ud og så videre.

»Vi tror på, at vi kan spare personer for en del berøringer. Især de mere ‘katastrofale’ af slagsen, når man ved, hvor for eksempel selve toilettet er placeret,« svarer Christian Stampe.

Risiko for Roskildesyge

Ifølge forskningen kan der være god grund til at gøre en særlig indsats for personer med synshandicap, som gerne vil nyde festivalen lige så meget som de normaltseende.

I 2022 udgav forskere fra blandt andet University of Leeds en forskningsartikel baseret på spørgeskemaer og interviews med svagtseende personer, der har været på musikfestivaler i England.

Blandt andet oplevede de udfordringer ved billetlugerne, at finde vej rundt på festivalpladserne og mangel på velholdte handicap-toiletter.

Bekymringen for toiletforholdene fylder ifølge artiklen så meget for visse svagtseende, at det kan være afgørende for, om de overhovedet tager på festival, eller at de holder igen med at indtage væske for at undgå for mange toiletbesøg.

At fokusere på netop toiletterne er også en god idé ifølge Brian Kristensen, der er overlæge og afdelingsleder ved Central Enhed for Infektionshygiejne hos Statens Serum Institut.

»I sådan en bås er der jo både tarmbakterier og alle de bakterier og virus, som vi hoster op og afsætter på håndtag, og hvad man nu ellers rører ved derinde,« forklarer han til Videnskab.dk.

»De mest gængse er salmonella- og campylobacter-bakterier, som kan give maveforgiftning. Og så er der også norovirus, som kan føre til diarre.«

Norovirusinfektion er også kendt under et andet navn, der er mere passende i denne kontekst: ‘Roskildesyge’.

»Jeg synes bestemt, det er en fin idé. Generelt ved vi jo, at det sænker risikoen for at få uønskede mikroorganismer på sig, når man rører ved så lidt som muligt. Det er især vigtigt, når så mange mennesker med en vis løssluppenhed benytter toiletterne,« siger han.

Mangler stadig udvikling

DTU-gruppens arbejde er dog stadig på et tidligt stadie, påpeger gruppemedlemmet Franziska Bäuerlein, der til dagligt studerer ‘Human centered AI’ på DTU:

»I år arbejder vi kvalitativt og tager imod kommentarer og forslag fra personer her på festivalen, som tester systemet for os.«

Blandt andet afprøver gruppen forskellige størrelser, symboler og designs for at nå frem til, hvilken model der skaber de bedste resultater.

Gruppen er dog allerede løbet ind i flere udfordringer, blandt andet at båsene, som Roskilde Festival får leveret af en udlejer, varierer i størrelse og design.

»Der er lang vej endnu til, at udlejeren af båsene sætter skiltene på dørene. Men det er også vigtigt for os bare at være her og skabe opmærksomhed omkring udfordringerne for svagtseende,« fortæller Franziska Bäuerlein.

Når festivalens sidste koncert er spillet, og toiletbåsene får en velfortjent pause, er det tilbage til computerskærmene og analysearbejdet, siger Christian Stampe:

»Forhåbentlig kan vi vende tilbage næste år med et mere færdigt design, der kan testes i større skala. Og så kan det være, at konceptet kan udvikles til andre områder såsom museumsudstillinger.«