Opdatering 7. maj: Astronauterne sad klar i Starliner-rumkapslen i toppen af Atlas-løfteraketten, men cirka to timer før den planlagte opsendelse opdagede man et problem med en trykventil i løfterakettens andet trin. Opsendelsen er derfor udsat, indtil problemet er undersøgt og løst.
Opdatering 30. maj: Opsendelsen er blevet udsat flere gange. Seneste melding lyder, at opsendelsen tidligst vil ske 1. juni - afhængigt af om teknikken og vejret tillader det. Se opsendelsesforsøget 1. juni live her.
Oprindelig artikel fra før udsættelsen (bemærk, de omtalte tidspunkter er ikke længere gældende):
Natten til tirsdag vil to astronauter for første gang nogensinde blive sendt i luften med det nye rumfartøj kaldet ’Starliner’, som er bygget af det amerikanske firma Boeing.
Hvis alt går efter planen – og vejret arter sig - vil opsendelsen ske klokken 4.34 dansk tid, og målet er, at testflyvningen skal sende de to amerikanske NASA-astronauter op til Den Internationale Rumstation, ISS.
»Der er altid en risiko forbundet med rumfart, og her er astronauterne testpiloter på et fartøj, som endnu ikke er godkendt til brug. Så de ved godt, at der er en vis risiko for at dø,« vurderer Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
Boeing: Så stor er risikoen
Virksomheden Boeing har selv beregnet astronauternes risiko for at dø til at være 1:195, hvilket svarer til 0,51 procents risiko for en dødsulykke.
Dermed er risikoen betydeligt lavere, end da NASA i perioden 1981-2011 brugte rumfærger til bemandet rumfart.
»Da man droppede rumfærgerne, blev det gjort mere sandsynligt at overleve en rejse ud i rummet. Hvis man udregner statistikken for rumfærgerne, var risikoen for at dø på en rumflyvning cirka 1,5 procent,« siger Michael Linden-Vørnle.
I videoen ovenfor i denne artikel kan du følge med live i opsendelsen af det nye fartøj Starliner, som bliver sendt afsted med en løfteraket af typen Atlas V fra Cape Canaveral Space Force Station i Florida, USA.
Optakten til opsendelsen begynder ved midnatstid, mens selve opsendelsen ventes at ske klokken 4.34 dansk tid.
Astronaut: Vi er trygge
De to erfarne NASA-astronauter, som skal udføre testflyvningen, er astronauterne Sunita Williams and Barry Wilmore. På en nylig pressekonference udtalte Williams, at hun og resten af holdet føler sig trygge ved deres rumfærd.
»Vi er kommet til et punkt, hvor vi – os alle sammen, vi er et stort team – føler os meget trygge og komfortable ved, hvordan rumfartøjet flyver. Og vi har backup-procedurer i tilfælde af, at vi skulle få brug for det,« udtalte astronauten Sunita Williams ifølge CNN.
Opsendelsen sker i kølvandet på flere års forsinkelser og hovedpiner for Starliner-projektet. Ved den første ubemandede testflyvning af Starliner i 2019 opstod en række tekniske problemer, og fartøjet nåede aldrig op til rumstationen som planlagt.
Ved anden og seneste testflyvning i 2022 nåede Starliner sikkert op til ISS, men den ubemandede flyvning var heller ikke denne gang helt uden vanskeligheder.
Er det vildt?
Når der har været tekniske vanskeligheder på de to første testflyvninger af Starliner, er det så ikke vildt at sende mennesker med på den næste testflyvning?
»Tidligere sendte NASA astronauter med på de allerførste testflyvninger med nye fartøjer som for eksempel rumfærgerne. Så det er et nyere forsigtighedsprincip, at man er begyndt at lave ubemandede testflyvninger, inden man tager mennesker med ombord,« fortæller Michael Linden-Vørnle.
»Da testflyvningen af Starliner gik galt i 2019, var det modsatte synspunkt faktisk også fremme. At hvis der havde været astronauter med ombord, kunne de have rettet op på fejlen, så fartøjet var nået frem til rumstationen.«
Baggrunden for udviklingen af Starliner er NASAs ønske om at have kommercielle firmaer til at fragte gods og mennesker op til rumstationen.
I kapløb med SpaceX
Tilbage i 2014 gav NASA 6,8 milliarder amerikanske dollars tilsammen til Boeing og firmaet SpaceX til udviklingen af nye fartøjer til at sende mennesker ud i rummet.
NASA regnede med, at Boeing ville være færdige først – og begge firmaer blev år forsinkede – men SpaceX overhalede alligevel Boeing helt tilbage i 2020 med den første bemandede testflyvning af Crew Dragon-fartøjet.
Siden da har Crew Dragon fløjet adskillige astronauter og kosmonauter op til rumstationen, herunder rejste den danske astronaut Andreas Mogensen frem og tilbage fra rumstationen med et Crew Dragon-fartøj fra SpaceX.
»Crew Dragon har fløjet 11 operative bemandende missioner, så det kører for SpaceX, og det har det gjort i lang tid. På den måde er Boeing langt bagefter, og deres projekt er blevet omkring en milliard dollars dyrere på grund af de mange udfordringer og forsinkelser,« siger Michael Linden-Vørnle.
New space vs. old space
Sidste år besøgte han selv både Boeing og SpaceX sammen med en dansk delegation fra rumbranchen. Her kunne han tydeligt mærke forskellen på tilgangen til rumfart fra de to firmaer.
»Da vi trådte ind ad døren hos Boeing kunne man med det samme mærke det mere gammeldags, tunge corporate-miljø, hvorimod vi hos SpaceX blev mødt af unge ingeniører med begejstring og entusiasme. Så det er ’old space versus new space,’ vi ser i de to firmaer,« siger Michael Linden-Vørne:
»Men NASA ser sådan på det, at de gerne vil have flere leverandører, for det giver større forsyningssikkerhed. Hvis det ene firma svigter, har du stadig det andet. Lige nu har de kun SpaceX til bemandede flyvninger, så derfor vil de gerne have Boeing med,« slutter han.
I en kommende artikel kan du læse meget mere om selve fartøjet Starliner, hvorfor det blev forsinket, og hvordan det adskiller sig fra SpaceX’ Crew Dragon-fartøj.
