»Han er ligesom mig, nysgerrig på verdenen og altid med et venligt og åbent sind«.
Sådan sagde Andreas Mogensen for nylig om den danske tegneseriefigur Rasmus Klump.
I et videoopkald til Jorden var den danske astronaut med til at fejre Rasmus Klumps 72 års fødselsdag.
Det skriver netmediet Space.com.
Og netop til den lejlighed havde den godmodige astronaut medbragt sin egen udgave af den danske bjørn.
Videoopkaldet var et af højdepunkterne til en begivenhed i Tivoli arrangeret af det Europæiske Rumagentur, hvor Andreas Mogensen talte med en stor børneflok.
»Vil du se, om Rasmus Klump kan snurre lidt rundt? Måske er han bedre end dig til det?,« spurgte Kasper Berthelsen og Søren Storm, som var medværter til eventet.
De to er også værter på podcasten »Tivolis Store Rumskole«, som er med til at sætte børn ind i det arbejde, som Andreas Mogensen udfører på ISS.
\ Læs også
Mogensen svarede også på spørgsmål fra børn. Der blev spurgt, om man kan udvinde vand fra asteroider, hvad Mogensen bedst kan lide at spise på ISS, og hvordan ISS kredser om Jorden.
Mogensen blev også spurgt, hvorfor han havde valgt at blive astronaut:
»Da jeg gik i 4.-5. klasse, hørte jeg for første gang om NASA og Apollo-missionen til Månen. Jeg syntes, det var så spændende, og jeg synes stadig, det er en af de mest fantastiske ting, som mennesker har udrettet.«
Udover Rasmus Klump har Andreas Mogensen også medbragt dovendyret Sasha, som hans egne børn havde udvalgt til ham.
les






























