Endnu en grund til at indtage havregrynen om morgenen: Den kan redde dig fra at få et hjerteslag. Det skriver Forbes.
Et nyligt studie af mænd i alderen 45-82 år, som almindeligvis droppede morgenmaden, har vist, at de havde 27 procent større risiko for hjerteslag og hjertekarsygdomme end deres jævnaldrene, som havde en fast morgenmadsrutine. Selvom undersøgelsen blev foretaget på ældre mænd, så mener forskerne, at det også kan anvendes på en bred befolkning.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et observeringsstudie, og det kan ikke bevise en direkte sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og risiko for hjerteslag, skriver Forbes.
Forskerne evaluerede 27.000 mænds daglige spisevaner siden 1992. 13 procent af deltagerne sagde, at de regelmæssigt droppede morgenmaden. Disse mænd var alle over 45 år gamle og havde professionelle karrierer. I løbet af de næste 16 år led 1.527 af dem af et hjerteslag - i nogle tilfælde fatalt.
Efter at have taget højde for andre påvirkninger såsom rygning, alkoholforbrug, diæt, højt blodtryk og diabetes, kunne forskerne konkludere, at den manglende morgenmad udgjorde 27 procent af den øgede risiko for hjerteslag.
Et andet fund i studiet var, at yngre mænd med større sandsynlighed undlod at spise morgenmad. Andre faktorer, som kunne associeres med manglende morgenmad, var rygning, alkohol, fuldtidsarbejde, ugift samt mindre fysisk aktivitet generelt.
Resultaterne er blevet publiceret i tidsskriftet Circulation.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Dit barn bliver, hvad du spiser





























