KORT NYT FRA UDLANDET:
Årets vinder af Holberg-prisen er Stephen Greenblatt, der er professor i litteratur ved Harvard University.
Han har været en af de mest markante stemmer indenfor humaniora de sidste 40 år, og han får prisen for sit arbejde indenfor Shakespeare- og renæssanceforskning. Det skriver Forskning.no.
Holbergprisen er også kendt som ‘nobelprisen’ indenfor humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi. Det er en forskningspris på 4,5 millioner kroner, som er oprettet af den norske regering i 2003.
Vinderen af prisen skal have påvirket international forskning indenfor et af prisens fagfelter på en afgørende måde.
Greenblatt er mest kendt for sin biografi af Shakespeare ‘Will in the World: How Shakespeare Became Shakespeare,’ der er oversat til 16 forskellige sprog.
I biografien forsøger han at forklare, hvordan Shakespeare, som søn af en handskesælger fra landet, uden formue eller universitetsuddannelse, blev så stor en forfatter.
»Greenblatt har på en elegant måde åbnet op for nye måder at forstå Shakespeare og renæssancen på,« siger Holberg-komitéleder Pratap Bhanu Mehta til forskning.no.
Læs også:
Shakespeare havde flere ansigter
Shakespeare var skatteunddrager og hensynsløs forretningsmand
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams





























