Man skulle måske tro, at sociale medier som Facebook får os til at lufte vores holdninger mere, fordi det er så let at dele dem – men sådan er det ikke.
Et amerikansk studie fra Pew Research Center viser, at Facebook-brugere holder igen med at give deres holdninger til kende - også uden for Facebook, skriver forskning.no.
I studiet har forskerne interviewet 1.800 personer om, hvornår de kunne finde på at lufte deres holdninger. Forskerne tog specifikt udgangspunkt i holdninger til, om whistlebloweren Edward Snowden handlede rigtigt, da han afslørede fortrolige efterretningsdokumenter. Den sag deler USA's befolkning i to næsten lige store dele.
Det viste sig, at:
-
Kun halvdelen af dem, der kunne finde på at lufte holdninger i en ansigt-til-ansigt-samtale, kunne også finde på at lufte dem på Facebook.
-
Hvis en person troede, at over halvdelen af hans/hedens Facebook-venner var enige, var der dobbelt så stor sandsynlighed for, at vedkommende ville dele sin holdning på det sociale medie.
- Hvis en person, som bruger Facebook et par gange om dagen, møder en ven på en restaurant, er sandsynligheden for, at vedkommende vil give sin holdning til kende, halvt så stor, som for personer, der ikke bruger Facebook.
Læs også:
Del glæde på Facebook - det smitter
Gør ikke automatisk som de andre på Facebook
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne





























