Eksperimenter i Københavns gader har vist, at en mand kan falde på det åbne gågade i myldretiden, men ikke får hjælp fra nogen.
Dette skyldes, at vores psykologi. Vi mener, at når ingen reagerer på manden, så er det nok det rigtige at lade ham ligge. Der er en norm ikke at hjælpe, for eksempel opstå, fordi de andre ikke har gjort noget (se video). Dette kaldes "tilskuer-virkning", og det er også tilgængelig på sociale medier, hvor det risikerer at afholde os fra at gøre noget ved de problemer, der er foran os.
"Når vi mennesker er i tvivl om hvad de skal gøre, har vi en naturlig tendens til at se efter, hvad andre mennesker gør. Og vi slutte andre folks holdninger og adfærd for, hvad det er korrekt at gøre eller fakta. Vi antager, at når mange andre handler i en bestemt måde, så er det nok fordi de ved mere end os selv. Men det behøver ikke at være sandt, "siger Pelle G. Hansen, adfærdsmæssige forsker ved RUC.
Han har netop skrevet en bog, Info Torm 'med professor Vincent F. Hendricks, der forsker logikken ved Københavns Universitet. Bogen undersøger, hvordan vi handle ud fra oplysninger, vi modtager fra nettet - og hvor irrationel gruppe adfærd kan forstærkes af sociale medier og informationsteknologi.
"I bogen, har vi en stor analyse af, hvordan" kan lide "på Facebook fungerer. Jo mere, at liker noget større kan bystandereffekten være - at du bare liker og derfor tror, at du gør det rigtige," siger Vincent F. Hendricks .
Andre råd er: Gør ikke automatisk som de andre på sociale medier
\ Fakta
Vi kan ikke stole på mange af de oplysninger, vi får fra internettet og sociale medier. Det betyder, at vi gør dårlige valg, når vi tænker og handler på dem. I 2013, sælgere, for eksempel deres aktier i amerikanske selskaber, som falske rygter om et angreb på Det Hvide Hus spredes på Twitter. Det kostede de amerikanske milliarder. Så hvordan kan vi undgå at blive forvirret og manipuleret information om sociale medier? Spørgsmålet forsøger Videnskab.dk denne uge til at svare med hjælp af forfatterne til den nye bog Info Torm , som analyserer problemet. Vi bringer i alt fem råd om, hvordan du skal forholde sig til information på nettet og sociale medier - dagens råd er nummer to i rækken.
Vincent F. Hendricks giver eksempel på, hvordan tilskuer-virkning Facebook har endda bidraget til en ung kvinde begik selvmord som følge af digital mobning.
Den canadiske Amanda Todd tog sit eget liv i 2012 efter hende i en online video fortalte historien om, hvordan hun var blevet mobbet. Indtil sin døende dage videoen blev set 1,6 mio. gange, og hun modtog mange folk fra mennesker og medier, der formentlig havde sympati med hende.
"Var du i tvivl om, hvad du skal gøre for at støtte Amanda Todd, derefter kiggede bare på, hvad andre gjorde -. Likede . Amanda Todd sætte en video ud, som fik 1,6 millioner . Synspunkter . Alligevel tog hun sit eget liv Ingen gjorde noget, selvom mange hundredtusinder af mennesker så det. "
Video: Se Vincent F. Hendricks analysere fænomenet cybermobning .
"Likes kan være pokkers arbejde. Der var en norm, der sympatiserede med Amanda Todd ved ligesom sin post. Men ingen gjorde noget, der rent faktisk hjulpet hende, "sagde Vincent F. Hendricks
\ Forfatternes fremgangsmåde
Forfatterne bag bogen Infostorms tager udgangspunkt i de sociale og psykologiske handlingsmønstre, vi følger i den almindelige verden. For eksempel, hvordan vi handler, når ingen andre går hen og hjælper en besvimet hjemløs (langt de fleste af os vil også bare gå forbi).
I bogen leder forfatterne så efter de samme sociale mønstre i vores omgang på nettet. For eksempel følger vi tit også bare blindt alle andres adfærd, når vi Liker noget på Facebook.
Forfatternes fremgangsmåde er:
- Først at kortlægge strukturerne et velbeskrevet socialt fænomen.
- Derefter at undersøge, hvordan de samme strukturerer gentager sig på bl.a. Facebook og i forbindelse med Google-søgninger.
