KORT NYT FRA UDLANDET:
Du tænker måske, at alle par kysser hinanden fra tid til anden. Men ifølge et nyt studie er der masser af kulturer, der ikke kysser på hinanden. Det skriver The Independent.
Et studie af kyssevanerne i 168 kulturer på verdensplan viste, at i kun 46 procent af kulturerne mødes et pars læber i romantisk forstand. Det udfordrer tidligere arbejde, som har nævnt kysset, som noget der var næsten universelt.
Ud af ti kulturer undersøgt i Europa, var det kun syv af dem, hvor par kysser hinanden. I Nordamerika blev kysset brugt i 18 ud af 33 kulturer, mens det i Latinamerika kun var normalt at kysse i 4 ud af 33 kulturer.
I mellemøsten var det romantiske kys dog til stede i alle ti kulturer, som blev undersøgt.
Forskerne selv foreslår, at antagelsen om ‘at alle kysser’ stammer fra »Vestlig etnocentrisme, som driver misforståelsen af, at det romantiske kys er noget universelt,« som de skriver i studiet.
Etnocentrisme betyder i dette tilfælde, at den vestlige kultur har haft en tendens til at evaluere andre kulturer ud fra egne standarder og skikke.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet American Anthropologist Journal, hvor du kan læse mere om, hvilke kulturer, forskerne har undersøgt.
Læs også:
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams





























