Mangustere på Hawaii, Mauritius, St. Croix og Jamaica har et sæt store sten mellem benene.
I hvert fald hvis man sammenligner dem med mangustere, der lever i Asien - og det er, hvad en forsker netop har gjort.
Et nyt studie viser nemlig, at den del af den lille asiatiske manguster (Urva auropunctata), der er blevet eksporteret til mindre øer rundt i verden, har udviklet væsentlig større klunker med tiden.
Det skriver Gizmodo på baggrund af studiet, der er udgivet i tidsskriftet Evolution.
Derudover lugter dyret mindre, fordi de har fået mindre anal-puder.
Anal-puder bruger mangusteren (Urva auropunctata) til frembringe den lugt, som lokker det modsatte køn ind i varmen.
De små væsener, som den p.hd.-studerende ved Queens College i New York Aaron Owen var interesseret i at undersøge, stammer oprindeligt fra Indien og Sydøstasien, men er blevet eksporteret til små, varme øer rundt i verden, herunder Hawaii, Mauritius, St. Croix og Jamaica.De er kendt for at være utrolig invasive, og på øerne er ingen rovdyr, der kan mæske sig i det lille dyr. De lever derfor 66 gange tættere på øerne, end de gør i eksempelvis Indien, skriver Gizmodo.
Forskning antyder, at de af den grund har mindre nytte af at udskille deres særlige duft analt, fordi muligheden for at finde en partner simpelthen er større på øerne.Men hvorfor er det så lige, man undersøger størrelsen på mangusterens klunker?
Ifølge Gizmodo var Owen i gang med et projekt om, hvordan seksuelle præferencer kan ændre sig i takt med evolutionen, og hvordan de kan ændre karakteristika. Og her var den asiatiske manguster et glimrende eksempel.
Owen besøgte Hawaii, Mauritius, St. Croix og Jamaica for at indsamle data på 280 dyr.
Derefter drog han til Indien, hvor dyret er beskyttet for at sammenligne kønsdele og anal-puder.
Og da forskeren fandt luppen frem, så han, at klunkerne var helt ned til tre gange mindre end hos artfællerne på de eksotiske øer.En udvikling, der er sjældent set hos pattedyr.»Vi ved, at flere seksuelle forhold er forbundet med plasticitet, alt efter hvilke forhold dyr befinder sig under,« forklarer Justa Heinen-Kay, der forsker I evolutionær økologi ved University of Minnesota. Organismers tilpasning til miljøforandringer, for eksempel klima eller rovdyr, kaldes plasticitet, hvilket du kan læse mere om i denne artikel. Hun har ikke været en del af studiet, men tilføjer:»Men det er stadig et sejt resultat, uagtet om det er plasticitet eller evolution, der driver det.«
