Danske hajer er i fremgang – og det er der en særlig grund til

Et sted under bølgerne i Nordsøens dyb svæver den op til 12 meter lange brugde frem med åben mund og sluger plankton.

Langt ude i Vesterhavet finder man i ny og næ den op til et halvt ton tunge rævehaj, der ‘hyrder’ fiskestimer med sin enorme hale for derefter at piske dem bevidstløse og æde dem.

Og når natten falder på, glider den lille småplettede rødhaj rundt langs sandbunden i store dele af de danske farvande for at jage krabber, fladfisk og blæksprutter.

Ja, de danske farvande er hjemsted for flere hajarter. Faktisk findes der 14 registrerede hajarter i Danmark, herunder både sjældne gæster, hyppige strejfere og hjemmehørende arter.

Flere analyser viser, at det faktisk går godt og ligefrem fremad for flere af arterne, der kan kalde de danske farvande for hjem.

Og ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, falder det meget synligt sammen med en anden tendens:

»Når der fiskes mindre, kommer der fremgang i hajbestandene. Det lyder måske banalt, men det er meget tydeligt i vores data,« konkluderer Morten Vinther, der er seniorrådgiver ved DTU Aqua.

Der er dog stadig store udfordringer blandt flere hajarter. Men forskerne har flere bud på løsninger.

Nedenfor kan du få et overblik over samtlige danske hajarter.

Almindelig pighaj (Squalus acanthias) regnes for Danmarks almindeligste haj og findes de fleste steder i dansk farvand langt fra kysten. Den er ikke kræsen, når det kommer til havdyr mindre end den selv og svømmer ofte i store stimer. Den er i fremgang, efter man forbød fiskeri efter den i 2009. Pighajen er gennem årene markedsført som 'kongeål' til danske forbrugere. Pighajen er ikke farlig, men giftige pigge på rygfinnerne kan give smertefulde sår. (Foto: Shutterstock)

Den småplettede rødhaj (Scyliorhinus canicula) er endnu en af de almindeligste danske hajer, som er i fremgang. Den er også blandt de mindste med sine 60 centimeters normallængde. Den er nataktiv og opholder sig på havbunden - nogle gange tæt på kysten, hvor den hapser de fleste smådyr, den kan få tænderne i. (Foto: Shutterstock)

Sildehajen (Lamna nasus) er endnu en hjemmehørende haj, der dog er relativt sjælden i Danmark. Den bliver op til 3,5 meter lang og spiser fisk og andre hajer. Internationalt er den i fremgang, efter den blev fredet. Den er nysgerrig og opsøgende, og selvom den ikke er aggressiv, kan dens tænder skade fiskere, der hiver den op. Den er sårbar for fiskeri, da den først er kønsmoden som 12-16-årig. (Foto: Henrik Carl)

Almindelig sorthaj (Etmopterus spinax) er den fjerde hjemmehørende danske haj. Den er Europas mindste (op til en halv meter lang). Den er en dybhavsfisk og lever på 70-2.490 meters dybde. Den har tusindvis af små lysorganer, der udsender et grønt lys i det mørke havdyb. i Danmark findes den i Skagerrak, og man mener, at den er i fremgang. (Foto: Vsevolod Rudyi / CC BY 4.0)

Almindelig rævehaj (Alopias vulpinus) er nem at kende på sin 'høje' hale, som den bruger til jagt. Den kan blive op til seks meter lang og 500 kilo tung, og selvom den ikke er farlig for mennesker, skal man være forsigtig, hvis man dykker med den eller får den i nettet. Rævehajen er en 'strejfer' på havet, og den går for at være meget livlig - faktisk kan den finde på at springe over overfladen. Den er relativt sjælden i Danmark. (Foto: Shutterstock)

Almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus) lever relativt kystnært. Den er en af de lidt mere hyppige gæster i Danmark. Den er en populær sportsfisk samt spisefisk i visse lande, hvilket er en udfordring, da den bliver sent kønsmoden og kun får unger hvert andet eller tredje år. Den kan blive op til 60 år gammel og to meter lang. (Foto: AshlieJMcivor / CC BY-SA 4.0)

Blåhajen (Prionace glauca) er den haj i verden, der er mest udbredt - men stadig meget sjælden i Danmark. Den op til fire meter lange haj forveksles ofte med andre arter, så en præcis opgørelse er svær. Den opholder sig tæt på overfladen, som rygfinnen i bedste filmstil nogle gange bryder. Og så er den en af de få hajer, der har menneskeliv på samvittigheden, da den kan være nærgående over for dykkere, selvom det ekstremt sjældent ender galt. (Foto: Diego Delso / CC BY-SA 4.0)

Brugden (Cetorhinus maximus) er verdens næststørste fisk og bliver over 10 meter lang. Det er forbudt at fiske efter brugder i EU, men den har tidligere været populær for erhvervsfiskere. Den har ingen naturlige fjender, men er langsom og tæt på overfladen, så skibstrafik kan være farligt for den enorme fisk, der lever af mikroskopisk plankton. Den er sjælden i danske farvande, men nemmere at finde ved de britiske øer. (Foto: Shutterstock)

Grønlandshajen (Somniosus microcephalus) er lidt af en rekordfisk. Den er den nordligste hajart i verden, og de danske fangster er typisk i det kolde Skagerrak. Den slår også rekord ved at blive op til 500 år gammel. Den op til syv meter store krabat opfattes traditionelt som sløv, men fanger alligevel fisk og sæler, som den bider lunser af. Der er også eksempler på slædehunde, elg og isbjørne i dens mave. (Foto: Hemming1952 / CC BY-SA 4.0)

Ringhajen (Galeus melastomus) er en relativt lille (typisk op til 60 centimeter) og meget sjælden gæst i de danske farvande. De jager om natten og hviler på bunden i dagtimerne. (Foto: Irvin Kilde / Public Domain)

Almindelig seksgældet haj (Hexanchus griseus) er kun lige med nød og næppe regnet blandt de 14 'danske' hajer, da der kun er én bekræftet bifangst i den ydre del af dansk farvand i Nordsøen. Den er en af verdens største kødædende hajer og kan blive op til seks meter lang og opholder sig normalt på dybt vand, hvor mennesker ikke færdes. (Foto: NOAA Ocean Explorer / CC BY-SA 2.0)

Stjernehajen (Mustelus asterias) er navngivet efter de stjerneagtige prikker på ryggen. Men da de ikke altid er til stede, og da den nemt forveksles med andre hajarter, er tallene relativt usikre. Alligevel mener man, at den op til 1,5 meter lange, krebsedyrsædende haj er i fremgang i Danmark. (Foto: Henrik Carl)

Almindelig trekanthaj (Oxynotus centrina) er langt fra almindelig i Danmark. Den regnes kun for 'dansk' efter en enkelt bifangst i dansk farvand i 1963. Generelt ved man ikke meget om trekanthajen, der sjældent overlever i akvarier, og der ikke er målrettet fiskeri efter den. Faktisk går de nogle steder for at bringe uheld, hvis man hiver dem op på skibet. (Foto: biodiversitygr / CC BY 4.0)

Hvis du ser en europæisk havengel (Squatina squatina), ville du måske ikke engang gætte, at det var en haj. Der er dog heller ikke den store chance for at se den bundlevende flade haj i Danmark, da den i gamle dage var temmelig sjælden - og i dag »så godt som forsvundet« ifølge Fiskeatlas. (Foto: Shutterstock)

1 / 14

Kan jeg møde en haj i Danmark?

Inden vi når for langt med artiklen, bør vi måske lige få et spørgsmål, der sikkert er på manges læber, ud af verden:

Hvad er chancerne for, at jeg kan støde ind i en haj i Danmark?

»Stort set nul, hvis du er badegæst, desværre. Måske kan du se en rødhaj, hvis du er flaskedykker, eller hive en pighaj op med linen, hvis du fisker langt ude i Kattegat. Men det er usandsynligt,« svarer Peter Rask Møller.

»Hajer foretrækker generelt mere salt i vandet, end vi har omkring Danmark. Derfor ser man dem typisk længere ude til havs.«

Peter Rask Møller er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum, hvor han specialiserer sig i akvatisk biologi og lige nu er ved at lægge sidste hånd på det danske Fiskeatlas, hvor han og kolleger i 16 år har indsamlet data om saltvandsfisk.

»Der er flere hajarter, der kun er hevet op af en fisker en enkelt gang for mange år siden, og som derfor er listet som ekstremt sjælden i Danmark,« forklarer han.

»Men vi har fire arter, vi formoder, der yngler i dansk farvand: pighaj, sildehaj, småplettet rødhaj og sorthajen.«

Der kan dog være en del usikkerheder om antallet og udbredelsen af hajer i de danske farvande. Dels fordi det især er baseret på registreringer fra fiskere, der enten med overlæg eller som bifangst har hevet en haj op. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt for, hvordan bestanden generelt har det.

Og dels fordi hajer generelt er ligeglade med nationale grænser i Nordatlanten og bevæger sig rundt i større områder.

»Mange hajer føder levende unger, så det kan være svært at vurdere, om de få tilfælde af unge hajer, vi finder, er ‘poppet’ ud i dansk farvand eller bare svømmet hertil,« fremhæver Peter Rask Møller om, hvorvidt nogle arter yngler i Danmark eller ej.

Der er altså mestendels tale om kvalificerede formodninger, når det handler hajbestande.

Ikke desto mindre ser Peter Rask Møller klare tegn på, at visse hajer er i fremgang: ikke mindst den ‘danske’ pighaj:

»Pighajen har vi næsten 3.000 registreringer på fordelt på mange danske områder, så den er vi ret sikre på. Den klarer sig relativt godt og er i fremgang,« siger han og fortsætter:

»Den småplettede rødhaj er den næstmest almindelige art i Danmark, og den ser også ud til at klare skærene godt.«

Også den i dansk sammenhæng sjældnere sildehaj ser ifølge forskernes vurdering ud til at være i fremgang i Nordatlanten, og det samme gælder muligvis stjernehajen.

Sorthajen, den fjerde ‘danske’ art, er Europas mindste haj og lever på meget dybt vand, hvorfor det kan være sværere at vurdere, om den er i frem- eller tilbagegang.

\ Læs også

Disse 14 hajarter lever i Danmark

Begynder først at yngle som 100-årig

Der er dog stadig mange hajarter, der er i tilbagegang, og de positive historier om for eksempel pighajen og den småplettede rødhaj kommer på en trist baggrund: At den nuværende fremgang stadig er langt fra niveauet før industrielt fiskeri.

Det er nemlig dér, den absolut største udfordring hos hajerne er, påpeger Morten Vinther, der forsker i fiskebestande i en mere international kontekst end blot danske farvande.

»Pighajen var tidligere en art, som man fiskede efter kommercielt. Men i 2009 var den så truet, at der blev indført 0-kvoter i flere lande. Det var altså forbudt at fiske efter den. Siden da tyder det på, at den har haft en fin fremgang,« fortæller han.

Også sildehajen har nydt rigtig godt af kraftige reguleringer i fiskeriet, fortæller han.

Og ser man bredere end blot de danske farvande, er den småplettede rødhaj fordoblet i antal de seneste 20 år, vurderer Det Internationale Havforskningsråd (ICES), som DTU Aqua er en del af.

Ifølge Peter Rask Møller kan det skyldes en særlig overlevelsesfordel hos den småplettede rødhaj:

»Rødhajen ser ud til nemmere at kunne overleve at blive hevet op som bifangst og smidt ud igen. Det har jeg også hørt fra flere kolleger i Middelhavet, hvor den også holder til.«

Andre hajer er knap så heldige, i forhold til hvordan deres biologi spiller sammen med fiskeriet.

Tag for eksempel grønlandshajen:

»Mange hajarter er først kønsmodne, når de er over 10 år gamle. Så de skal altså være heldige ikke at blive fanget i fiskenet eller lignende i mange, mange år. Grønlandshajen er speciel, fordi den faktisk først begynder at yngle, når den er omkring 100 år. Det er altså hårde odds,« lyder det fra Peter Rask Møller.

Hvordan sikrer vi hajen?

Ifølge de to danske forskere er det åbenlyst, hvad der skal gøres for at sikre hajernes overlevelse:

»Når fiskeriindsatsen reduceres, som det er sket for specielt de hollandske bomtrawlere og andre trawlere i Nordsøen, går det fremad for blandt andet hajerne. Det er så tydeligt.«

De negative effekter af bomtrawl på livet i havet er noget, Videnskab.dk også tidligere har beskrevet.

Peter Rask Møller uddyber dog, at der også i fiskeriet er fokus på udfordringen med bifangst af blandt andet hajer:

»Vi fik for nylig en henvendelse fra en af fiskeriorganisationerne, der er ved at konstruere en rist, man sætter foran trawlet for at sortere de store hajer fra. Det er meget smart og virkelig positivt.«

Han har i øvrigt yderligere forslag til, hvordan man bedre kan skabe fremgang hos hajerne:

»Det vil helt klart hjælpe med fredede områder, hvor det er forbudt at fiske eller i det mindste at trawle,« lyder hans første forslag.

»Og så kan man stadig gøre mere for, at hajerne hurtigere genudsættes, når de hives op som bifangst. De skal ikke ligge længe på dækket, før det er for sent.«

\ Læs også

Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere et svar

Nyt studie: Ikonisk kæmpehaj havde mere på menuen, end man tidligere kendte til

Kæmpehajen megalodon på ‘slankekur’: Var muligvis smallere, end vi troede