En helt standard bybus er omkring 12,5 meter lang.
DSB's IC3-togvogne måler 17,5 meter.
Rundetårn i København måler 35 meter fra gade til platform.
Tre lidt tilfældige mål, der måske ikke desto mindre kan sætte i perspektiv, hvor fuldstændig enorm den forhistoriske kæmpehaj megalodonen var.
Hidtil har man ment, at dette imponerende rovdyr kunne komme op på omkring 20 meter - omkring fire gange så lang, som en voksen hangiraf er høj.
Men nu anslår et nyt internationalt studie, der blandt andet tager udgangspunkt i et fund fra Sønderjylland, at den faktisk kunne nå op på knap 25 meter fra hale til snude - altså næsten lige så lang som en gennemsnitlig blåhval.
Det skriver blandt andre netmediet Live Science og DePaul University.
Megalodonen levede for mellem 20 og 3,5 millioner år siden, og trods mange fundne fossiler har vi aldrig fundet et helt skelet, der endegyldigt kan fortælle, hvor store disse enorme dræbere var.
Mens tidligere studier har tager udgangspunkt i eksempelvis megalodonens tænder, tog forskerne bag det nye studie udgangspunkt i megalodonens torso - helt præcist størrelsen på dens ryghvirvler.
Disse blev sammenlignet med ditto fra mere end 150 nulevende og uddøde hajarter, ud fra antagelsen om at megalodonen proportionsmæssigt næppe afveg markant fra gennemsnittet.
Et af de afgørende eksemplarer i undersøgelsen er en ryghvirvel fra en megalodon, som ifølge Museum Sønderjylland blev fundet i 1978 i Gram Lergrav i Sønderjylland og omtalt i et dansk studie fra 1983.
Med sine 23 centimeter i diameter er ryghvirvelen den største fra en megalodon nogensinde fundet, hvilket får forskerne bag det nye studie til at vurdere, at megalodon i alt kunne blive 24,3 meter lang.
»Længden på 24,3 meter er på nuværende tidspunkt det størst mulige rimelige estimat for O. megalodon,« siger studiets førsteforfatter, professor Kenshu Shimada fra DePaul University, i en pressemeddelelse.
Nyheden vækker glæde hos Museum Sønderjylland, hvor enhedsleder for naturhistorie og palæontolog Mette Elstrup kalder studiet et vigtigt skridt til at forstå hvalernes udvikling.
»Desuden kan vi jo også være stolte af, at den største haj, der nogensinde er fundet i hele verden, stammer fra Gram Lergrav. Vi ved, at der er potentiale for at finde endnu en megalodon her i Gram-leret, og måske finder vi en dag det komplette skelet, som alle forskere håber på,« siger Mette Elstrup ifølge en pressemeddelelse fra Museum Sønderjylland.
\ Gram Lergrav afslører havets forhistoriske liv
Livet i havet for 24 til 5 millioner år siden, altså i en tid mellem menneskene og dinosaurerne, er særligt velkendt i Danmark. Det skyldes Gram Lergrav i Sønderjylland, der dengang var under havoverfladen, og hvor der er fundet massevis af fossile rester fra perioden.
Der levede blandt andet uddøde arter af bardehvaler, der var mindre end de nulevende, kystnære næbhvaler, små tandhvaler, sæler og en række bunddyr som snegle, muslinger, krebsdyr og orme.
Og selvfølgelig megalodon, som var øverst i den rige fødekæde.
Kilde: Lex.dk
Forskerne brugte også lejligheden til at undersøge megalodonens form.
Når vi er vant til at se megalodonen afbilledet som en forvokset hvidhaj (Carcharodon carcharias), er det grundet en slående lighed mellem deres tænder.
Men baseret på sammenligningen med de andre hajarter vurderer forskerne, at megalodonen nok nærmere har lignet den moderne citronhaj (Negaprion brevirostris).
Ultimativt er alt dette dog kun videnskabelige estimater. Skal vi være helt sikre, må vi væbne os med tålmodighed og håbe, at der en dag dukker et komplet megalodon-skelet op et sted i verden.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Palaeontologia Electronica.
Du kan læse mere om Gram Lergrav og megalodons kropsform i artiklen 'Kæmpehajen megalodon på ‘slankekur’: Var muligvis smallere, end vi troede', som bygger på et andet nyt studie fra mange af de samme forskere.
