Pudella carlae er en helt nyopdaget art hjort. Den lever i Andesbjergene i Peru. Det skriver Sci.News.
Hjorten er en dværghjort, der ikke forventes at blive højere end 40 centimeter som fuldvoksen. Modsat sine noget højere hjorte-fætre og -kusiner, der lever for eksempel i Danmark, trives Pudella Carlae ikke i et fladt landskab, men i to til tre kilometers bjerg-højde.
Det konkluderer forskere i et nyt studie om hjorten, der er publiceret i tidsskriftet Mammalogy.
Forskerne bag studiet spottede den lille hjort i en dal i Andesbjergene og blev stærkt betaget af den.
»Dette er den første nulevende hjorteart beskrevet i det 21. århundrede, og det er den første fra den nye verden (Nord- og Sydamerika, red.) i mere end 60 år,« står der i det videnskabelige studie om fundet.
Forskerne har opkaldt arten Pudella carlae efter biologen Carla Gazzolo.
bhe






























