Kan en ny menneskeart opstå?

For tusinder af år siden var vi ikke alene. Vi, Homo sapiens, har delt pladsen med neandertalerne og de mange andre såkaldte hominider.

Men efterhånden fik vi udkonkurreret de andre i menneskeslægten. Nu er der kun os tilbage.

Er der potentiale for, at vi selv kan spalte os til andre udgaver, så fætter-kusinefesten for os mennesker bliver en smule mindre ensom?

Det vil vores læser Tukan gerne vide. I en e-mail stilet til redaktionen har han spurgt:

»Evolutionen gør, at der med tiden kan opstå en ny art ud fra den art, vi som mennesker tilhører, Homo sapiens. Kan vi allerede nu se tegn på, at dette vil ske? Og kan vi på nogen måde forudsige, hvordan denne fremtidsart vil komme til at se ud og adskille sig fra mennesket?«

Sådan bliver en ny menneskeart til

Teoretisk kan der opstå en ny menneskeart, måske flere. Ingen arter er konstante, heller ikke mennesket. Vores gener muterer hele tiden, og hvis den genetiske forskel mellem forskellige grupper bliver stor nok, kan der opstå en ny art.

Nogenlunde sådan svarer Jesper Givskov Sørensen, der er professor i biologi ved Aarhus Universitet. Han tilføjer dog, at der alligevel skal en del til, før vi ser en ny slags menneske.

»Mutationer i generne er brændstoffet i evolutionen, men det er ikke nok til artsdannelse. Først når mutationer via selektion får fordelagtige egenskaber eller via tilfældigheder har spredt sig til hele populationen, har man forudsætning for den genetiske forskel mellem populationer der kan føre til artsdannelse.«

Mutationerne sker hele tiden. Det er derfor også forkert at sige, at mennesket nedstammer fra aberne. Dem har vi bare en fælles forfader med. For aberne udvikler sig også hele tiden, påpeger forskeren.

\ Læs mere

Utrolig rejse over havet muliggjorde måske menneskets evolution

Nye gæster til fætter-kusine-festen

Hvis genetiske afvigelser skal være så store, at de fører til en ny art, kræver det, at populationen er genetisk isoleret. For eksempel at den lever på et relativt begrænset område. (Se faktaboks)

Historisk har mennesket været mere adskilt. Det har ført til, hvad Jesper Givskov Sørensen kalder morfologiske forskelle. Forskelle i hudfarve, øjenstilling eller næsernes bredde. Det, man engang kaldte for racer.

»Selvom vi ser forskellige ud, er der umådelig lille forskel mellem mennesker. Når vi blander os så meget, som vi gør i dag, mindsker vi den forskel, der måtte være.«

Sandsynligheden for artsdannelse mindskes i takt med globaliseringen.

»Så der er ikke noget nyt på trapperne, som menneskearten ser ud lige nu. Og det vil kræve, at populationer var genetisk isoleret i hundredtusinder af år, for at vi kunne begynde at tale om nye arter,« fortæller professoren.

Bliver vi til fisk igen?

I filmen Waterworld fra 1995 udvikler skuespilleren Kevin Costner gæller og svømmehud mellem tæerne. Mutationerne tilpasser Costner til en vådere verden, efter at polarisen er smeltet. Kunne man ikke forestille sig, at mennesket gør det samme for at tilpasse sig klimaforandringerne?

Det afviser Jesper Givskov Sørensen.

»Hvis vi får brug for en egenskab, udvikler vi den ikke automatisk. Det opstår tilfældigt, som en ofte uperfekt løsning på et problem.«

Jesper Givskov Sørensen tager os med ind i forskerens mentale værksted. Her forklarer han, hvad arternes udvikling egentlig er for en størrelse.

»Evolution svarer lidt til, at man skal bygge en familiebil om til en formel 1-racer. Man må få en tilfældig del ad gangen. Bilen skal kunne køre hurtigere, hver gang man opdaterer den. Måske får du et tandhjul, men du skulle bruge en skrue. Det gør, du får bygget et ret specielt system nogle gange.«

Et væsen kan – som bilen - ikke slippe sit udgangspunkt; sit blueprint. Giraffen er et udmærket eksempel på en mærkværdig evolutionsbil. Den har strukket sin hals højere og højere mod træernes kroner i tusindvis af år. Det har betydet nerver, der løber omveje på flere meter i halsen, fortæller Jesper Givskov Sørensen.

»Evolution har intet fremsyn. Mens det i princippet er muligt, at der kan ske sådan en mutation som i Waterworld, er den meget lille. Og så skal man kunne bruge den til noget, når den sker. Hvis der nu er en i ørkenen, som får gæller, er det ret ligegyldigt,« siger professoren.

»Det er mere sandsynligt, at den, der fik gæller, havde en ulempe og døde sammen med mutationen.«

\ Læs mere

Fra finner til fingre: Forskere finder vigtigt led i evolutionen

Kulturel evolution frem for biologisk

»Der er helt klart noget i mennesket, der gør, at vores evolution opfører sig anderledes. Man kan sige, at det er de samme mekanismer som i andre dyr, plus kultur,« siger evolutionsforsker ved Aarhus Universitet Thomas Mailund i artiklen Hvordan ser mennesket ud om en million år.

Kulturen kan faktisk skabe et større pres på evolutionen end naturen. Viden om landbruget udkonkurrerede stenaldersamfundene for tusinder af år siden. Det var ikke, fordi bønderne nødvendigvis havde bedre gener. De havde bare bedre teknologi.

Derfor er det også svært at vide, hvordan mennesket kommer til at se ud om en million år, påpeger Thomas Mailund i artiklen. For det kommer an på, hvad vi opfinderne disker op med.

Det samme er gældende for evolutionen i dag. Vi tager tøj på om vinteren i stedet for at udvikle vores fysiologi. Når ozonlaget bliver tyndere, bruger vi solcreme for at beskytte os mod uv-stråling, siger Jesper Givskov Sørensen. Så dør vi ikke af hudkræft.

»Sådan en bleg fyr som mig kan stadig få børn og få dem til at overleve, selvom solen bliver skrappere,« griner forskeren.

Velfærdsstaten her i de rige lande i nord holder liv i børnene og sørger for, at flere har mulighed for at klare sig. Det sætter – helt efter planen – en prop i den biologiske konkurrence.

Der er altså ikke optræk til, at den naturlige evolution vil hjælpe os med at tilpasse os klimaforandringerne.

»Så der er ikke optræk til, at der sker en hel masse biologisk med mennesket, for vi har ikke behov for at ændre os fysisk. Men vi har behov for at ændre adfærd.«

Men sådan vil det formodentlig ikke være, hvis vi rejser ud i universet.

\ Læs mere

Menneskets oprindelse: Læs de bedste artikler

Elon Musk på Mars

Lykkes det for den amerikanske forretningsmand Elon Musk at etablere en koloni på Mars, er forudsætningerne for evolution til stede.

Der skal hurtigere ændringer til i den genetiske sammensætning, hvis man kun er hundrede individer, siger Jesper Givskov Sørensen. Og derfra kan det gå stærkt.

Hvis det ikke er tilfældigt, hvem der overlever – nogle klarer måske kosmisk stråling bedre end andre – vil man se en forandring i mennesket. Men de skal ændre sig relativt meget, før det bliver til en anden art.

»Fremtidens menneskearter er måske højere, lavere, mørkere eller lysere, end vi er nu,« siger Jesper Givskov Sørensen.

Thomas Mailund forudser, at mennesket på Mars formodentlig vil blive lavere end os. Rumbaserne er små og fødevarerne få.

»På små isolerede øer på Jorden er der en tendens til, at dyr bliver mindre, når der er knaphed på føde. Det så man blandt andet på øen Flores, hvor både mennesker og elefanter blev mindre og mindre med tiden. Det samme, kan man forestille sig, kommer til at gælde på Mars, hvis der ikke er ubegrænset mad. Så vil Mars-boerne også blive mindre over tusindvis af år,« siger Thomas Mailund i artiklen Hvordan vil evolutionen forme mennesker på Mars?

Man skal nok ikke forvente gæller og skæl lige med det samme.

Tak til Tukan

Herfra skal lyde en stort tak til Tukan for hans gode spørgsmål. Hvis du selv går og undrer dig over et eller andet - det kunne være vores placering i fødekæden, hvor vores mod sidder, eller om spædbørn drømmer på en anden måde end voksne - så send dit spørgsmål til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.

Måske tager vi det op i en artikel og kvitterer med en flot T-shirt!

Du kan finde andre af læsernes gode spørgsmål her.

\ Læs mere

Hvordan vil evolutionen forme mennesker på Mars?

\ Læs mere

Menneskets oprindelse: Alt dét, vi ved indtil videre