Hvordan påvirker det dyrs velfærd at blive transporteret over lange afstande?

I oktober 2023 har lastbiler med grise, som eksporteres levende fra Danmark til blandt andet Italien, fyldt i medierne (se her og her).

Det samme har diskussioner af, om det er acceptabelt at transportere levende dyr over lange afstande.

Debatter om dyrs velfærd er ofte båret af holdninger, men hvad ved vi egentligt om, hvordan dyrene oplever det?

Som forskere i dyrs adfærd, stress og velfærd vil vi i denne artikel skabe overblik over den videnskabelige viden om dyrs velfærd under transport – eller mangel på samme.

Hvorfor transporterer vi produktionsdyr?

Omfanget af dyretransport i og udenfor EU er stigende. Næsten al transport af dyr fra og i Danmark foregår som vejtransport.

De allerfleste produktionsdyr transporteres mindst én gang (til slagtning), og mange af dem flere gange.

Typiske årsager til transport af produktionsdyr er:

1. Opfedning i andet land/region – ofte på grund af socioøkonomiske forhold såsom forskel i slagtepris, billigere opdræt eller anderledes regler vedrørende hold af dyr, som betyder, at flytning af dyrene er fordelagtigt. Blandt eksempler på dyr, som transporteres fra Danmark for at opfedes i andre lande er fravænnede grise og unge kalve.
2. Dyrene skal være avlsdyr – for eksempel drægtige kvier.
3. Slagtning – for eksempel slagtekyllinger eller kødkvæg. Blandt slagtedyrene er såkaldte udsætterdyr (for eksempel æglæggere eller malkekøer, fra hvem kødet ikke er det primære produkt). Forskning har vist, at udsætterdyr er mere følsomme overfor belastninger forbundet med transport end yngre slagtedyr (se her og her).

Er der regler for dyretransport?

Transporternes varighed spænder vidt. Det tager fra få minutter, når dyr flyttes mellem besætninger, eksempelvis når nyligt fravænnede grise flyttes lokalt til klimastald, til adskillige dage under eksport til tredjelande udenfor EU.

Som det fremgår af en oversigtsbog over lovgivningen indenfor dyrevelfærd, så er transport af dyr omfattet af kompliceret lovgivning, hvoraf en del gælder på tværs af EU's medlemsstater.

Danmark har også national lovgivning på området. Lovgivningen angiver minimumsforhold, som dyrene skal transporteres under.

Der er for eksempel regler for, hvor meget plads dyr skal have. Slagtesvin på 100 kg skal eksempelvis have mindst 0,42 m². I stalden skal en tilsvarende gris have mindst 0,65 m².

Ingen evidens for definitionen af korte og lange ture

Et vigtigt element i lovgivning om dyretransport er varigheden af transporten.

Her omtales ture under otte timers varighed som korte, mens ture over otte timers varighed omtales som lange.

Vi kender ikke til forskning, som kan danne grundlag for valget af de otte timer som grænse mellem korte og lange transporter.

Der er særlige regler for lange ture, for eksempel skal dyrene have mere plads (0,5 m² for slagtesvinet på 100 kg).

For fjerkræ som sendes til slagtning, skelner man ikke mellem korte og lange ture – her må transporten højst vare 12 timer.

For fjerkræ er der også arealkrav, som betyder, at slagtekyllinger skal have mindst 160 cm²/kg, hvilket svarer til 368 cm² for en slagtekylling på 2,3 kg. Et A4-papir er cirka 29 x 21 cm stort, hvilket til sammenligning udgør cirka 624 cm².

Hvordan oplever dyrene transporten?

Transport er en kompleks eller såkaldt ’multifaktoriel’ belastning (også kaldet stressor) for produktionsdyr. Det betyder, at dyrene belastes af at blive transporteret. Du kan læse mere om, hvad belastning betyder i denne bog, se kapitlet af forskerne Karen Thodberg og Mette Herskin.

For de fleste dyregrupper er det ikke velundersøgt, hvad det er, der belaster dyrene, eller hvordan forskellige faktorer spiller sammen. At svare på det, kræver mere viden end vi har i dag.

Vi ved dog, at blandt stressfaktorerne er varme, kulde, sammenblanding (typisk af dyr som ikke kender hinanden), køretøjets bevægelser (fra kørsel og vibrationer) og perioder uden foder og/eller vand.

Hvis en eller flere af disse faktorer er til stede, sådan som det næsten altid er tilfældet under kommerciel transport, så vil dyrene belastes af transporten – i større eller mindre omfang.

Belastningens omfang vil variere fra relativt mild til meget alvorlig, afhængig af hvor mange af faktorerne, der er til stede, og afhængig af graden af dem.

Der er højst sandsynligt mulighed for at begrænse den belastning, som dyr oplever i forbindelse med transport, men det vil kræve ændring og udvikling af de nuværende forhold.

Er transporttid det vigtigste?

Transportens varighed er den faktor knyttet til dyretransport, som har fået afgjort mest opmærksomhed, og flere kampagner har søgt at begrænse varigheden til maksimalt otte timer.

Men er transporttid det vigtigste problem?

Man kan sige, at hvis flere af stressfaktorerne er til stede, og måske også i høj grad, så vil længere transport med stor sandsynlighed betyde alvorligere påvirkning af dyrene.

Man kan sammenligne med mennesker og sige, at hvis vi rejser under for eksempel dårlige pladsforhold, så bliver oplevelsen værre, jo længere turen varer. Hvis der er god plads oplever vi det ikke så negativt. Sådan vil det også være for dyr.

Omvendt betyder det også, at belastningen formodentlig kan være begrænset, selvom turen varer noget tid, hvis forholdene er gode.

Transporttiden kan forlænge dårlige oplevelser

Hvis vi kigger i den videnskabelige litteratur, så kan man ikke entydigt sige at transportvarighed er den vigtigste faktor for dyrenes oplevelser (se her og her).

Der findes undersøgelser, som for eksempel har fundet sammenhæng mellem dødelighed hos slagtekyllinger transporteret til slagtning og transportens varighed, så varigheden kan godt betyde noget.

Der er dog også undersøgelser, heriblandt to danske med fokus på udsættersøer (se her og her), hvor transportvarigheden i sig selv ikke var hovedårsag til tegn på belastning hos dyrene, kun når transporten for eksempel foregik under varme forhold.

Sagt på en anden måde, så er sammenhængen mellem dyrenes oplevelser under transport og turenes varighed næppe simpel.

Er det så dårlig velfærd?

Der findes ikke én definition af dyrevelfærd. Men som professor Peter Sandøe skriver om etik i denne bog, så er mange forskere dog enige om, at dyrevelfærd er et udtryk for det positive og negative, som dyr oplever på et givent tidspunkt.

Det betyder, at god dyrevelfærd ikke bare skal være fri for dårlige oplevelser, eller være neutralt, men skal indeholde positive oplevelser for dyrene.

Med positive oplevelser forstår man for eksempel når dyr har mulighed for at vælge, hvad de vil foretage sig, eller at være sammen med individer de kender.

Fordi transport som sådan er stressende, og typisk ikke indeholder deciderede positive oplevelser, så kan man ikke tale om, at transport er god dyrevelfærd.

Transport har derfor en pris i form af dyrevelfærd. Hvor høj den pris er – eller hvor dårlig dyrevelfærden er - er et andet og mere kompliceret spørgsmål.

På tværs af dyrearter, så findes der undersøgelser, som viser, at transport kan være alt fra begrænset negativt til meget negativt for dyrenes velfærd.

Graden af den negative oplevelse kommer som nævnt an på faktorer såsom kulde/varme, at blive blandet med fremmede dyr, manglende fodring, chaufførens kørestil, dyrenes tilstand og alder på transporttidspunktet og også transportens varighed.

Hvorfor er der så mange holdninger?

Der er forsket i, hvordan vi mennesker vurderer velfærd hos dyr, og her kan vi finde en mulig forklaring på de mange holdninger til dyretransport. Forskningen viser nemlig, at vi mennesker ikke altid er enige om, hvad der er vigtigt for dyrs velfærd.

Vi er enige om, at velfærd ikke i sig selv kan måles, men at viden om dyrenes biologi kan benyttes som tegn på (også kaldet indikatorer for) dyrenes niveau af velfærd.

Nogle mennesker mener, at dyrs velfærd er knyttet til tegn på, om dyrene kan klare sig – om de vokser, yngler og for eksempel undgår alvorlig sygdom.

Ud fra den forståelse af dyrevelfærd kan dyretransport, som foregår efter dansk og EU's lovgivning, såsom de lange transporter af fravænnede grise, der har været omtalt i medierne for nyligt, nok opfattes som relativt god.

Dette skyldes, at de allerfleste af grisene overlever rejsen og lever videre uden alvorlige sundhedsproblemer.

Andre mennesker betragter ’naturlighed’ som helt centralt for dyrs velfærd. Her gælder det for eksempel, at dyrene kan komme udendørs, og helst lever som deres vilde stamform ville have gjort.

Hvis man har den forståelse af dyrevelfærd, så vil billeder af en lastbil fuld af grise på en rasteplads givet opfattes som meget dårlig velfærd.

Dyrs oplevelser kan måles – for eksempel i blodet og på adfærden

Der er i de senere år kommet meget ny viden om, hvordan dyr selv opfatter deres oplevelser. Vi ved i dag at dyr kan have positive og negative oplevelser, som blandt andet kan måles på hormoner i dyrenes blod eller på dyrenes adfærd.

Når viden om dyrenes egne oplevelser betyder noget for vurdering af velfærd, så taler man om et dyre-centreret velfærdssyn, og det er sådan, de fleste forskere opfatter dyrevelfærd.

Hvis man, på baggrund af et dyre-centreret velfærdssyn, vil vurdere velfærd hos dyr under transport, så kan der som nævnt ovenfor ikke kan tales om god velfærd, men velfærden kan være alt fra begrænset negativ til meget negativ – og mange faktorer spiller ind her.

For at svare på spørgsmålet fra toppen af artiklen, så kan transport af dyr derfor godt være at betragte som meget dårlig dyrevelfærd, men behøver ikke at være det.

Hvor transport ligger på en velfærdsskala, kommer an på de mange faktorer knyttet til transporten, som vi har nævnt ovenfor, og vil også afhænge af ens velfærdssyn.