Vi glemmer, at svin har følelser

Danmark eksporterer hvert år svinekød for over 20 milliarder kroner til udlandet. Svineproducenterne laver mange penge – som potentielt kan blive til endnu flere, lyder postulatet ofte.

Igennem det forgangne år har så prominente navne som Henrik Sass Larsen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) prædiket, at flere svin i staldene kan skabe flere indtægter til samfundet og være med til at skabe flere tusinde danske jobs.

Men svineproduktionen er ikke en maskine, man bare kan skrue op for. Det siger Jan Ladewig, som siden 1985 har forsket i, hvad der giver grise livskvalitet. Han er professor emeritus ved Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse, Københavns Universitet, og han kan konstatere, at svinene vil betale en alt for høj pris, hvis det danske eksporteventyr skal op i et endnu højere gear.

Grisebasserne har faktisk følelser. Og fra naturens side har de visse behov, som bør opfyldes, hvis de skal have et meningsfuldt liv, imens de venter på at blive slagtet.

»Svineopdræt strider mod grisenes biologi. I min forskning har jeg rangordnet svinenes naturlige behov, og mange af de vigtigste behov har de ikke mulighed for at få tilfredsstillet i de danske svinestalde. På et cementgulv kan de for eksempel ikke gå og rode i jord eller halm med trynen, undersøge og søge efter føde. Det ville de ellers normalt bruge mange timer på hver dag.«

»Vi ved, at når man isolerer en gris, der normalt går i flok, så stiger dens hjertefrekvens og den udskiller stresshormoner. Grise har følelser ligesom hunde, heste og mange andre dyr – og det glemmer vi,« siger Jan Ladewig.

Målte svins motivation

Jan Ladewig har undersøgt, hvad grise kan lide at foretage sig. Det har han gjort ved at måle, hvor motiverede de er for at gøre forskellige ting – for eksempel rode i halm eller motionere på et løbebånd.

De såkaldte motivationsmålinger foregik i en svinestald, hvor grisene lærte, at der skete et eller andet, hvis de skubbede til en særlig plade med trynen. Et skub på pladen kunne eksempelvis give dem mulighed for at rode i halm, have trynekontakt med en anden gris, spise mad eller motionere.

De første gange skulle de kun skubbe til pladen en enkelt gang, for at det udløste belønningen. Senere skulle grisene skubbe til pladen fem eller tyve gange. På den måde lærte de, at vedholdenhed udløste en belønning.

»På den måde kunne vi måle, hvor motiverede svinene var for – eksempelvis – at arbejde for at få føde. Jo flere gange de var parat til at trykke, desto mere motiverede var de. Mængden af belønningen holdt vi hele tiden konstant, men prisen, altså antallet af skub på pladen, ændrede vi,« fortæller Jan Ladewig.

Grise elsker at rode

Forsøgene viste, at grise er meget motiverede for at få mad. Hvis de kun fik mad, når de arbejdede for det ved at skubbe på pladen, så var de parate til at skubbe rigtig mange gange.

Men Jan Ladewig testede også, hvor meget grisene ville arbejde for de andre typer belønninger. Det var sådan, det lykkedes ham at rangordne grises naturlige behov. Her er top fire:

1. At få noget at spise. Svinene var meget motiverede for at arbejde for at få noget at spise.
   
2. At få lov til at rode med trynen. Jan Ladewig og hans kollegaer lavede en forsøgsopstilling, hvor skub på pladen gav grisene mulighed for at rode i henholdsvis halm eller sand i 20 minutter. Det viste sig, at dyrene var meget motiverede for at rode. Især i halm – og især, når der var gulerodsstykker at finde i halmen.
   
3. Trynekontakt med en nabogris. Grisene var noget mindre motiverede for at kunne gnide tryner med andre grise. Jan Ladewig vurderer, at svinene ville have været mere motiverede, hvis de havde haft mulighed for at komme ind og opholde sig sammen med nabogrisen.
   
4. Mulighed for at bevæge sig: Motivationen for motion var næsten ikke til stede. Grisene blev stillet på løbebånd, som de kunne aktivere i 40 sekunder ved at trykke på pladen. Men det gad de ikke gøre ret mange gange. Jan Ladewig fortæller, at det er helt normal adfærd – både hos dyr og mennesker. Fra naturens side giver det nemlig ikke mening at bruge energi på at røre sig, med mindre man bruger energien på at gå på jagt eller søge føde på andre måder.

Uglade grise gnaver i hinandens haler

Jan Ladewig mener, at forsøgsresultaterne bør få os til at overveje, om vi behandler vores grise ordentligt. Når grisene ikke kan få opfyldt deres biologiske behov, begynder de nemlig at udvise destruktiv og selvdestruktiv adfærd.

»Forsøgene viste, at når grisene ikke har mulighed for at rode i halmen, mangler der noget vigtigt i deres dagligdag. Så begynder de at gnave i hinandens haler. Det fører tit til infektioner, der gør dem mindre egnede som slagtedyr.«

»I sidste ende koster infektionerne mange penge i svineproduktionen, og typisk forsøger man at forebygge ved at klippe en del af halen af. Men det er en symptombehandling, der ikke tager højde for problemet.«

»En anden konsekvens er, at svinene tit udvikler stereotypier – tvangshandlinger. Søer, der mangler noget at rode i, bidder i tremmeværket omkring dem. Det er sjældent, der opstår direkte skade på dyrene, men de gør det kun, fordi de mangler noget vigtigt i deres miljø og dagligdag,« siger Jan Ladewig.

Svinene stabiliserer Danmarks økonomi

Over for spørgsmålet om dyrevelfærd står spørgsmålet om økonomi. Der er store økonomiske interesser involveret i et effektivt landbrug, hvor der bliver produceret så meget svinekød som muligt.

Svineproduktionen påvirker:

• Både staten Danmarks økonomi – fordi vi eksporterer så meget kød, at det har stor betydning for bruttonationalproduktet.
  
• Og den enkelte landmands økonomi – fordi landmænd er tvunget til hele tiden at investere i en endnu mere effektiv produktion for at kunne overleve på markedet.

For den danske stat er svineproduktionens bidrag til bruttonationalproduktet vigtigt – især i krisetider. Det fortæller Henrik Zobbe, direktør for Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.

»I Danmark har vi jord, klima og kompetencer, der gør, at vi som land har en fordel på fødevareområdet. Og i forhold til andre OECD-lande, er andelen af folk, der arbejder med fødevareproduktion, stor i Danmark.«

»Når vi kigger på eksporten, så udgør fødevarer omkring 20 procent af den samlede eksport. Det er højt sammenligt med andre OECD-lande – hvilket er en fordel, fordi fødevareforbrug er stabilt over tid.«

»Når man bliver rigere, bruger man penge på fjernsyn, tøj, computere, biler – forbrugsgoder, som andre lande især lever af at producere.«

»Når der kommer en økonomisk krise, er det forbrugsgoderne, folk skærer ned på. Men alle skal altid have noget at spise. Så selvom der er krise, så eksporterer Danmark den samme mængde fødevarer som før krisen. Med andre ord: Svinekød og andre fødevarer er både vigtige og stabiliserende for dansk økonomi,« fortæller Henrik Zobbe.

Effektiviseringen er blevet ekstrem

Også den enkelte landmand sidder klemt mellem to flæskestege – en økonomisk skruetvinge, som tvinger ham til hele tiden at producere mere kød.

»Landbrugsproduktionen står i en vanskelig situation. Fødevarer er som sagt et nødvendighedsgode – et basalt behov. Men når det behov er dækket, og folk bliver rigere, bruger de ikke flere penge på mad af den grund. I stedet køber de forbrugsgoder. Det betyder, at prisen på fødevarer over tid falder relativt i forhold til prisen på andre ting.«

»Prisen på jord og maskiner stiger derfor hurtigere end prisen på det kød, landmændene producerer. Så de er tvunget til at effektivisere.«

»Den effektivisering er blevet helt ekstrem inden for svineproduktionen. Ekstrem i den forstand, at svineproduktionen i dag er delt ind i specialiserede enheder: Enten har landmanden helt små grise. Eller også har han grise i mellemstørrelse. Eller også har han slagtesvin. Det er et eksempel på, hvordan de hele tiden finder nye måder at effektivisere og specialisere produktionen,« siger Henrik Zobbe.

Det er forbrugernes skyld

Jan Ladewig er godt klar over, at landmændene er hårdt spændt for. Men ved at lade svinene få stereotypier og anden stress-adfærd, bliver de lettere syge. Det koster i sidste ende landmanden mange penge til antibiotika, og det store antibiotikaforbrug fører til multiresistente bakterier – såsom MRSA.

»Det hele er stressrelateret. Når grisene mangler at få opfyldt deres mest basale behov, bliver sygdomsresistensen nedsat, så landmændene må give dem antibiotika for at holde dem raske til slagtning,« siger Jan Ladewig.

Professoren giver dog ikke landmændene skylden for alle dårligdommene. Problemet findes hos de folk rundt omkring i verden, der kun vil købe billigt svinekød.

»Det er ikke, fordi landmændene er pengegriske eller onde mod deres dyr. De gør det kun for at holde kødpriserne nede – og det er et krav fra forbrugerne. Så aben skal placeres hos forbrugeren.«

»Landmændene ved godt, at grise har det bedst, hvis de har noget at rode i. Men det er bare en stor ekstraudgift at give grise frisk halm hver dag og fjerne den gamle,« siger Jan Ladewig.

Derfor er det nødvendigt, at danske landmænd og politikere tænker på en ny måde i forhold til svineproduktion.

Glade grise smager ikke bedre

Landmændene bør gå en ny vej. De bør begynde at sørge for, at grisene får det bedre. Ikke fordi forbrugerne så får mere velsmagende kød:

»Vi har aldrig kunnet finde nogen forbindelse mellem, at grisen har det godt, og hvordan den smager. I den forbindelse er det tilberedningen, der er vigtig,« siger Jan Ladewig.

Nej, landmændene må sadle om, fordi svinene nu bliver presset så hårdt, at det ikke er holdbart længere.

»Jeg synes, landbrugsorganisationerne skulle tænke lidt nyt. Jeg ved, det er let for mig at sige, men svært for forgældede svineproducenterne at gøre. Men noget skal der ske.«

»For eksempel kunne man satse på livskvalitet for svinene frem for kvantitet. Der er muligheder. Du har i øjeblikket en produktion af økogrise, der bliver mere og mere populære. Flere forbrugere går efter økologisk kød, og det er den udvikling, man skal fremme,« siger Jan Ladewig.

Dyrevelfærd kan blive konkurrencefordel

Henrik Zobbe er enig i, at der blandt nogle danske politikere og forbrugere er en bevægelse i retning af at kræve mere dyrevelfærd – og at flere forbrugere nu er parate til at betale flere penge for, at slagtesvin har gode liv. Men da omkring 80 procent af al dansk svinekød bliver eksporteret til borgere i andre lande, så vil dansk forbrugeradfærd sandsynligvis ikke kunne rykke ret meget ved tingenes tilstand.

»I Danmark kan vi nok godt finde voksende segmentgrupper, som vil betale mere for dyrevelfærd. Men går vi uden for Danmarks grænser og ser, hvordan de internationale forbrugere har det med dansk svinekød, så er de faktisk godt tilfredse. For sammenlignet med andre lande har vi en høj dyrevelfærd,« siger Henrik Zobbe.

Det behøver ikke at være et argument for at forringe dyrevelfærden i Danmark. Henrik Zobbe peger på, at de danske forbrugeres krav om mere dyrevelfærd kan vise sig at være en konkurrencefordel på længere sigt. For hvis forbrugerne i andre lande udvikler samme tankegang som dem i Danmark, når de bliver mere velhavende, så vil vi kunne stå klar med de efterspurgte varer.

»Som et af de rige lande i verden er vores forbrugere foran på nogle områder,« konstaterer Henrik Zobbe og gør opmærksom på, at landmænd både har en økonomisk og dyrevelfærdsmæssig interesse i, at deres grise ikke dør som små eller får mavesår.

»Men strøelse og halm er meget omkostningstungt. Det koster, og det kræver. Så man må kanalisere nogle forskningsmidler over i at finde staldsystemer, der gør det mere operationelt for landmændene at give grisene strøelse,« siger Henrik Zobbe og peger på de strategiske forskningsmidler som et sted, man kan finde pengene.

Professor: Risiko for forbrugerboykot!

Dyrevelfærdselskende forbrugere eller ej. Når Jan Ladewig hører de ledende politikere i Danmark, mener han, de taler for kvantitet frem for kvalitet.

»Når toppolitikerne siger: ’Vi skal bare producere flere svin’, så kører de ud ad samme skinne, som vi har kørt ud af i mange år.«

»Lars Løkke Rasmussen kom med et udspil om, at der skal produceres flere svin, fordi det kan skabe flere arbejdspladser – hvilket sikkert er populært. Og Henrik Sass Larsen var inde på, at svineproducenterne skal producere flere svin for at kunne nedbringe deres gæld.«

»Men de større konsekvenser i forhold til dyrevelfærd, den langsigtede økonomiske holdbarhed og truslerne fra flere multiresistente bakterier, har de ikke taget med i deres overvejelser.«

»Hvis vi ikke udvikler en produktionsform, der tager mere hensyn til svinenes biologiske behov – således at vi kan komme væk fra det massive antibiotikaforbrug og udvikling af multiresistente bakterier – er der stor risiko for, at forbrugerne i stigende grad vil fravælge svinekød. Og der er intet, der slår en økonomi i stykker, som når folk går sammen i et boykot,« siger Jan Ladewig.