Et nyt dansk studie gør os klogere på planternes indre liv.
Mere specifikt har danske botanikere skabt det hidtil største ’opslagsværk’ over forskellige planters cellevægge - som for planter er, hvad skelettet er for mennesker.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse, som påpeger, at den nye forskning måske kan udnyttes til at gøre planter mere spiselige eller robuste over for klimaforandringer.
Det er planters cellevægge, som giver dem struktur, så de kan stå oprejst – ligesom dit skelet sørger for, at du kan stå oprejst – og cellevæggene står også for planternes indre transport af vand, forklarer botaniker Louise Isager Ahl.
»Plantecellevæggen er bygget op af mange forskellige sukkerstoffer, der lidt ligesom legeklodser hver har en unik konstruktion og funktion,« siger botaniker Louise Isager Ahl fra Statens Naturhistoriske Museum i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Selvom vi mennesker er dybt afhængige af planterne og deres sukkerstoffer til mad, byggematerialer, tøj og medicin, har vi indtil nu forstået meget lidt af planternes ’indre liv’.«
»Vi ved, at sukkerstofferne er noget af naturens mest komplekse kemi, men hvordan de er sat sammen, hvordan de fungerer, og hvordan de har udviklet sig over de seneste mange millioner år har været ukendt.«
Arv frem for miljø
I det nye studie har forskerne analyseret blad- og stængelvæv fra 287 forskellige plantearter – alt lige fra bøgeblade til asparges og orkideer.
Forskernes hypotese var, at planters levested og vækstform påvirker, hvordan deres cellevægge er opbygget.
»I en almindelig dansk skov står der blandt andet bøgetræer, anemoner og forskellige græsser. De hører alle til samme habitat, og man kunne let tro, at de derfor er bygget ens, men vores analyser viser, at sammensætningen af byggeklodserne i deres cellevægge er vidt forskellige,« forklarer Louise Isager Ahl.
Til forskernes overraskelse var det altså ikke planternes levested, som bestemte, hvordan plantens cellevægge var opbygget, men snarere deres slægtshistorie.
»Kompositionen af sukkerstoffer i planten er altså tættere forbundet til dens placering i planternes stamtræ, end den er knyttet til plantens levested og vækstform. Så her spiller arv en vigtigere rolle end miljø,« siger professor Peter Ulvskov fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i pressemeddelelsen.

Perspektiv: Gør planter mere spiselige
Forskerne håber, at deres nye store datasæt – altså opslagsværket over planternes cellevægge – vil kunne udnyttes til mere målrettet forædling af planter, der både kan gøre dem mere klimarobuste og lettere at fordøje for mennesker eller dyr.
»Skønt planternes cellevægge er en vigtig bestanddel i vores mad, i dyrefoder og i tekstiler og andre materialer, så har vi aldrig forædlet vores kulturplanter målrettet for at forbedre cellevægsegenskaberne,« siger Peter Ulvskov i pressemeddelelsen.
»Men da det er cellevæggene, der i høj grad bestemmer for eksempel fordøjeligheden af en plante, ville en forædling af cellevæggene kunne øge både sundheden og bæredygtigheden af for eksempel dyrefoder. Og nu er der et katalog at starte ud fra,« fortsætter han.
Det nye studie er publiceret i Plant, Cell & Environment. Forskernes plantemateriale til studiet er indsamlet dels i naturen, primært på Sjælland, og dels i samlingerne på Botanisk Have i København, Væksthusene på Frederiksberg og Arboretet i Hørsholm.
lb
Lyt til Plantejagten
Er du en vaskeægte naturnørd? Så er vores podcast Plantejagten helt sikkert noget for dig. I Plantejagten går vi på jagt efter alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er forskere på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Plantejagten’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.






























