Valget af USA’s første kvindelige vicepræsident er »et tungt og vigtigt signal«

Natten til søndag blev der føjet endnu et kapitel til de amerikanske historiebøger: USA fik nemlig sin første kvindelige vicepræsident.

Det blev som bekendt Kamala Harris, der samtidig bliver den første asiatiske amerikaner i det magtfulde embede.

I sin første tale til nationen understregede Kamala Harris netop betydningen af det historiske øjeblik, og hvor stort et signal det sender, at en kvinde nu bliver vicepræsident:

»Selvom jeg måske er den første kvinde i dette embede, bliver jeg ikke den sidste,« lød det fra Kamala Harris selv, da hun indtog talerstolen i Delaware.

»For hver eneste lille pige, der kigger med i aften, ser, at dette er et land fyldt med muligheder,« fortsatte hun fra scenen.

Og det, at en kvinde med en minoritetsbaggrund nu bestrider en af de mest magtfulde poster i USA, sender værdimæssigt et meget tungt signal, siger flere forskere til Videnskab.dk.

For hvem vi ser i magtfulde positioner, er nemlig med til at skabe vores forestillinger om, hvordan verden er skruet sammen, forklarer professor Rikke Andreassen, der forsker i køn og ligestilling.

»Kamala Harris bliver kropsliggørelsen af, at det er muligt for kvinder, herunder racialiserede kvinder, at indtage magtfulde positioner og nå helt til tops i det politiske system i USA. Det sender et tungt og vigtigt signal,« vurderer Rikke Andreassen, der er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

I hope every little girl watching tonight sees that this is a country of possibilities. pic.twitter.com/E4GYfr2QoO

— Kamala Harris (@KamalaHarris) November 8, 2020

Det handler om, hvad vi ser

Ifølge Rikke Andreassen taler man i et forskningsmæssigt perspektiv om ‘repræsentation’ og ikke om egentlige rollemodeller, når man ser på, hvilken indflydelse en kvindelig vicepræsident har på både os som individer og strukturelt i samfundet.

For hvem vi ser repræsenteret både i politik, virksomheder og på film er i høj grad med til at forme vores forestilling om verden, og hvad det er muligt at opnå.

Det er derfor, det vejer så tungt, når USA nu får sin første kvindelige vicepræsident med minoritetsbaggrund ifølge Rikke Andreassen, der er uddannet historiker.

»I teorien kan alle stille op som præsident, men hvis vi ikke ser andre end gamle, hvide mænd, så bliver vores forståelse af det embede, at det naturligt bliver besat af ældre, hvide mænd.«

»Så det, Kamala Harris nu gør, er, at hun bygger bro mellem teori og jura til virkelighed og praksis: Teoretisk og formelt har der været ligestilling, men vi har ikke i praksis set en reel ligestilling. Derfor et det er et kæmpe skridt. Harris bliver eksemplet på, at det er muligt for kvinder og minoriteter at bestride det magtfulde embede – ikke kun i teorien,« fortsætter professoren.

Forsker i køn og europæisk politik Christina Fiig stemmer i. Hun mener, det sender et vigtigt signal:

»Det sidste store glasloft bliver brudt i amerikansk politik, og det har en stor symbolsk betydning, at USA nu får den første farvede kvinde som vicepræsident. Hun bliver billedet på, at kvinder og minoriteter kan nå til tops,« siger Christina Fiig, der forsker i køn og europæisk politisk ved Aarhus Universitet.

Forskning indikerer da også, at kvinder i politik kan være med til at inspirere andre kvinder til at engagere sig politisk. Og et studie udgivet i tidsskriftet Politics, Groups, and Identities konkluderer, at særligt nye kvindelige kandidater specifikt skabte mere politisk diskussion og engagement hos unge kvinder.

Også en tendens udenfor USA

Indsættelsen af Kamala Harris bygger altså bro fra det teoretiske og til virkeligheden.

Rikke Andreassen minder i den forbindelse om, at vi i Danmark var vidne en historisk begivenhed, da Helle Thorning i 2011 blev valgt som Danmarks første kvindelige statsminister.

I dag er det Mette Frederiksen, der som statsminister toner frem på skærmen – og ofte under coronakrisen – og den repræsentation af kvinder i toppolitik kan bryde barrierer ned, vurderer professoren.

I Danmark var det ligeledes med til at vise, at kvinder også kan gribe efter magten og tage den. Men Rikke Andreassen understreger i samme åndedrag, at det kun er ét skridt på vejen.

»Vi har ligestilling teoretisk og juridisk, men man ser ofte i praksis, at der stadig er stor forskel på repræsentationen af mænd og kvinder, både i politisk, men det kan også være i bestyrelser og andre store poster,« siger historikeren.

Men historiske begivenheder, som vi er vidner til med Kamala Harris, er med til at skabe et momentum og opmærksomhed omkring kvinder og minoriteters muligheder.

Rikke Andreassen uddyber, at en mangfoldig repræsentation ligeledes har betydning for, hvem vi kan spejle os i - og det gælder ikke kun i politik.

Åbner man eksempelvis en børnebog eller ser en film uden at se andre, der ligner én selv, så har det også en betydning for opfattelsen af, hvad man selv kan opnå i den her verden, påpeger professoren. Det kan du læse mere om i artiklen Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.

Kulminationen på en udvikling, der går langt tilbage

Men hvorfor er det netop nu, vi ser en kvinde som vicepræsident?

Ifølge Rikke Andreassen bygger det på en lang række af historiske begivenheder, herunder hvordan racialiserede kvinder skridt for skridt har nærmet sig den politiske magt.

»Det er vigtigt at sige, at det er kulminationen på en udvikling, der går langt tilbage. Lige fra de første racialiserede kvinder i kongressen (den første sorte kvinde var Shirley Anita Chisholm i 1968, red.), og i Senatet (Carol Elizabeth Moseley Braun var den første sorte kvinde i 1993, red.), til Hillary Clinton der stillede op som præsident i 2016.«

Og dette var ligeledes en ting, som Kamala Harris lagde vægt på i sin tale.

»Kvinder, som kæmpede og ofrede så meget for ligestilling og frihed og retfærdighed for alle. Inklusiv de sorte kvinder, som for ofte bliver overset, men som ofte beviser, at de er rygraden i vores demokrati,« lød det fra Kamala Harris i den 11 minutter lange tale.

Kamala Harris' hvide tøj som symbol for kvinders stemmeret

Christina Fiig spår, at man vil se en mere pro-feministisk dagsorden fra den kommende vicepræsident, når man hører hendes taler.

Og en detalje er desuden det hvide sæt tøj, Kamala Harris bar på scenen. Farven hvid har nemlig længe været forbundet med kvinders stemmeretsbevægelse.

Shirley Anita Chisholm var iført hvid, da hun i 1968 blev valgt til kongressen, og Hillary Clinton var også hvidklædt i 2016, da hun modtog sin nominering som demokraternes præsidentkandidat.

»På det symbolske plan er der ingen tvivl om, at Kamala Harris bliver en rollemodel, og så bliver det spændende at følge, hvordan det kommer til udtryk rent politisk og substantielt. Men der er ingen tvivl om, at vi er vidne til et stort historisk øjeblik,« slutter Christina Fiig.