»Hvis I stemmer på Biden,« lyder det fra Donald Trump foran en hujende, rødklædt vælgerskare i Nevada, »vil han overgive jeres jobs til Kina, han vil overgive jeres fremtid til (corona, red.) virussen. Han vil lukke ned, han vil have jer til at lukke ned.«
Præsidenten tvinger armene ned langs siden, indtager en unaturlig, stiv positur og med en dyb og karikeret stemme advarer han en sidste gang: »Han vil lytte til videnskabsfolkene.« - se videoen herunder.
Det amerikanske præsidentvalg står for døren. 3. november sent om aftenen (dansk tid) er vi klogere på, om det bliver demokraternes Joe Biden eller fortsat vil være Donald Trump, der varmer sædet i Det Hvide Hus de næste fire år.
Men hvordan kommer de to kandidater til at påvirke videnskaben? Med en global sundhedskrise, en eskalerende klimakrise og et amerikansk rumprogram, der er blevet genoplivet under Trump, virker det som et afgørende spørgsmål at stille.
Og det er professor Jørn Brøndal, der leder Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, enig i:
»Der er ikke tvivl om, at der er markante forskelle de to kandidater og de to partier, hvad angår forholdet til videnskaben. Biden og demokraternes signaler er generelt mere videnskabs-venlige, mens Trump på et generelt plan har vist, at han ikke er så interesseret i, hvad videnskaben siger,« siger professoren.
\ Læs mere
Corona: Bidens drive-in rallies vs. Trumps trash-talk
Det helt akutte spørgsmål handler naturligvis om de to kandidaters stillingtagen til den globale corona-krise.
Pandemien er - herhjemme som i USA - lidt af et mudderhul, der udvisker grænserne mellem de politiske beslutninger og en videnskab, der i høj grad asfalterer vejen, mens den kører.
»Jeg tror, at man får det tydeligste billede af, hvordan de to forholder sig til krisen, hvis man ser på, hvordan de har gennemført deres rallies (samlinger under valgkampagnen, red.),« lyder det fra Jørn Brøndal:
»Hos Biden har man gjort meget ud af at opretholde den sociale distance. Der har været drive-in rallies, og han taler hele tiden om, at hvis han kommer til, så skal videnskaben spille en større rolle. Hos Trump har der ikke rigtig været nogen foranstaltninger.«
Det er nærmere reglen end undtagelsen, at Trump går direkte imod anbefalingerne fra forskere og fagmyndighederne under pandemien, og til tider har det ført til decideret ‘trash-talk’:
»Folk er trætte af at høre på Fauci og de andre idioter,« har præsidenten ifølge New York Times sagt om en af de førende amerikanske eksperter i infektionssygdomme Anthony Fauci, der også er en del af Det Hvide Hus’ corona-task-force.
Anbefalinger om masker, forsamlings-loft og social distance ser republikanernes mand stort på, og efter han selv overvandt et par dage med COVID-19, gik Trumps budskab direkte imod alle offentlige sundhedsanbefalinger: »Vær ikke bange for COVID,« sagde han.
Hos Joe Biden er tonen mere venligt stemt over for forskningen, og han taler om at genetablere samarbejdet med de nationale sundhedsmyndigheder Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og U.S. Food and Drug Administration (FDA) - de amerikanske pendanter til Seruminstituttet og Lægemiddelstyrelsen herhjemme.
Siden marts har Bidens hold arbejdet på en pandemi-plan, der bygger på en grundig test- og smitteopsporingsstrategi. Derudover vil Biden genskabe den amerikanske støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som Trump lukkede ned for i juli-måned.
Klima: Trump fortsætter i samme spor, Biden vil følge IPCC
Klima-området er selvfølgelig også en af de store politiske knaster, hvor forholdet til videnskaben spiller en stor rolle.
»Klimaspørgsmålet er jo stærkt politiseret, og det er helt naturligt, for det er et område, der kræver enorme investeringer,« vurderer Jørn Brøndal og uddyber:
»Problemet er, at vi har at gøre med et område, hvor videnskaben har en stærk stemme, og udfordringen for den kommende præsident ligger i at nå frem til løsninger, der ikke lægger sig for langt fra videnskaben.«
Igen befinder Trump og det videnskabelige samfund sig på to forskellige planeter. Mens der blandt klimaforskere er bred enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er præsidenten først for nylig begyndt at anerkende, at det »til en vis grad« er tilfældet.
Trump er i sin præsidentperiode gået imod klimaforskernes anbefalinger på området. Han trak som bekendt USA ud af Paris-aftalen allerede i 2017 og har desuden trukket en del Obama-regulativer, der skulle reducere udledningen af drivhusgasser, tilbage.
Det spor vil sandsynligvis fortsætte, hvis Trump vinder valget. Intet tyder i hvert fald på, at republikanernes kandidat har planer om at nedsætte USA’s CO2-udledning i en ny præsidentperiode.
Og det kan have enorme konsekvenser. Ifølge en amerikansk topforsker kan det blive et »'game over' for klimaet«, ligesom flere eksperter fortæller til DR, at det vil gøre det umuligt at nå Paris-aftalen, der går ud på, at få de globale udledninger halveret senest 2030.
»Trump er i sin praktiske politik på området om menneskeskabte klimaforandringer mere interesseret i at appellere til kulminearbejderne end til at lytte til forskrifterne fra videnskaben. Groft sagt betyder økonomisk vækst mere end klima for Trump,« vurderer Jørn Brøndal.
Omvendt offensivt er signalet hos Biden. Han vil træde ind i Paris-aftalen igen, og så vil han kaste 2 billioner amerikanske dollars (12,8 billioner danske kroner) efter en plan, der skal støtte forskning i vedvarende energi og udvikle klimavenlig infrastruktur.
Den store forkromede ambition er at gøre alle amerikanske kraftværker CO2-neutrale i 2035 og hele produktionen CO2-neutral i 2050. Dermed følger Biden altså anbefalingerne fra forskersammenslutninger som FN’s Klimapanel (IPCC).
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det konkret skal komme til at ske.
Rumfart: Rum-ambitioner vil fortsætte uagtet vinder
Selvom Trump har fået ry for at være videnskabens fjende, er der dog særligt et videnskabeligt felt, hvor præsidenten har markeret sig meget stærkt.
Det amerikanske rumprogam har nemlig fået sig lidt af en genoplivning under de seneste fire år. Støtten til NASA er steget og står til at stige i 2021, og i 2017 genskabte Trump Det Nationale Rum Råd, der har ligget dødt siden 1993. Mest markant er ambitionen om at få amerikanske astronauter på Månen igen i 2024.
Hvor Biden står i forhold til rumfart er mere usikkert, og det er ikke noget, som den tidligere vicepræsident har talt med dundrende og store ambitioner om.
Der er dog intet, der tyder på, at Biden skulle ændre kurs, selvom det godt kan være, at han skruer lidt ned for charmen og ikke nødvendigvis lover, at der er amerikanske astronauter på Månen i 2024, lyder et par forskeres vurdering i Nature.
»Rumfarts-programmerne er noget, der historisk set har været stærkt politiseret, og det er noget, der oprindeligt har samlet nationen mod Sovjetunionen. Min vurdering er, at begge partier ligger tæt på hinanden i deres holdning til rumfart. De tager hatten af for programmet og støtter det,« vurderer Jørn Brøndal.
Forskere kæmper imod Trump
Det er ingen hemmelighed, at Trump og forskningsverdenen har haft et anstrengt ægteskab, og det, at Trump ligefrem latterliggør sin rival over, at han vil lytte til videnskabsfolkene, giver et meget præcist billede af, hvor dysfunktionelt forholdet er mellem Trump og videnskaben.
Helt ekstraordinært har flere videnskabelige tidsskrifter og -medier også opfordret til at stemme imod en »faretruende inkompetent« Trump.
Udover at Trump jævnligt ignorerer, eller direkte modarbejder, videnskabsfolk og deres arbejde, går kritikken fra flere forskere på, at Trump med sin lukkede politik skader mulighederne for det internationale forskningssamarbejde.
For eksempel har Trump meldt ud, at han vil sætte en stopper for udstedelsen af et særligt H-1B-visa, der gives til højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, hvilket meget ofte er forskere.
Hos Biden er planen, ganske omvendt, at han vil gøre det nemmere for udenlandske forskere og ingeniører at arbejde og på sigt blive i USA.
Uanset, hvem der vinder valget om under to døgn, ser det altså ud til at blive en gyser. Også for videnskaben. Måske endda især for videnskaben.
