Sådan spotter du fupforskning og pseudovidenskab

»P.S. I love you,« lyder titlen på en nyt millionprojekt fra Hjerteforeningen, som i disse dage bliver udsat for hård kritik.

Flere læger og forskere kritiserer, at projektet videreformidler »vås« og »pseudovidenskab,« som ikke er solidt funderet i forskningsbaseret viden.

»Lægerne kalder man for 'spirituelle og holistiske læger', og man sætter referenceliste på blogindlæggene ligesom i en videnskabelig artikel. På den måde får man lavet en branding af konceptet som værende videnskab og forskning, men efter min mening er der absolut ingen beviser for, at det har en effekt,« siger Niels Holmark Andersen, som er overlæge på Odense Universitetshospitals kardiologiske afdeling og har gennemgået P.S. I Love Yous hjemmeside for Berlingske Tidende.

Smykker sig med videnskabelige fjer

Kritikken går eksempelvis på, at Hjerteforeningens projekt videreformidler den kontroversielle blogger og biolog Bruce Liptons ideer.

Lipton har blandt andet har vakt opsigt med sin teori om sindets påvirkning af DNA, og Niels Holmark Andersen beskriver hans teorier som »uvederhæftige postulater pakket ind som videnskab.«

Som vi tidligere har dokumenteret her på Videnskab.dk, er det langt fra første gang, at nyheder, blogindlæg og hjemmesider pynter sig med fine referencer og videnskabelige fjer, uden at der er evidens og solid forskning bag de flotte ord.

Så hvad stiller du op? Hvordan kan du spotte pseudovidenskab og fupforskning og finde frem til den mest troværdige viden?

Her på Videnskab.dk har vi gennem årene samlet en række gode råd, som kan gøre dig kampberedt, når du skal kæmpe dig igennem junglen af mere eller mindre videnskabelige informationer på nettet.

\ Læs mere

Spot fup på Facebook med enkelte greb

Dit nye våben: Manifestet

I Videnskab.dk's manifest får du en lettilgængelig guide til, hvordan du generelt kan blive en kritisk læser af historier om forskning.

Det handler ikke kun om at spotte fupforskning, men også om at kunne skelne den mest solide evidens fra den mindre solide.

For hvis én undersøgelse postulerer, at det er sundt at drikke rødvin og en anden undersøgelse viser det modsatte – hvilken undersøgelse skal du så stole på?

VI hjælper dig på vej med fem simple råd til, hvad du bør lægge mærke til, når du læser om videnskab og forskning.

Værsgo' at klikke løs og læse! (Hvis du holder sommerferie og ikke gider læse kan du også få det hele serveret i et letspiseligt sammenkog i videoen øverst i denne artikel)

• Vurder, om forskningen er solid
• Find medier, du kan stole på
• Få styr på tal og statistik
• Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
• Læg mærke til, hvor pengene kommer fra Videnskab.dk's manifest.

Undgå coronavildledning

Under coronakrisen har du måske følt dig ekstra bombarderet med informationer og viden, som strittede i vidt forskellig retning.

Det er nemlig ikke kun virus, som har spredt sig til hele verden. COVID-19 har også medført en massiv ’infodemi’ – en overflod af information – som det kan være svært at navigere i.

Vores manifest kan helt sikkert hjælpe dig, men vi har også samlet en række gode råd, som specifikt klæder dig på til at begå dig i strømmen af corona-informationer.

Som noget helt særligt er det nemlig gået ekstremt hurtigt med at publicere ny forskning under coronakrisen, og det har betydet, at ikke alle resultater er lige vigtige eller troværdige.

»Noget af det, der kommer ud om COVID-19, egner sig kun til at opstille hypoteser. Men der er masser af eksempler på, at det alligevel bliver fortolket og delt af lægmænd, som om det er sandheder,« har Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet tidligere udtalt til Videnskab.dk.

I artiklen Infodemi: Sådan undgår du at drukne i corona-nyhedsstrømmen giver Anton Pottegård og fire andre forskere dig gode råd til, hvordan du undgår at blive vildledt under coronakrisen.

Lad os hjælpe hinanden

På Videnskab.dk har vi siden 2008 arbejdet for at sende gode, velunderbyggede forskningshistorier ud til vores læsere, som i dag tæller mere end én million unikke brugere om måneden.

I vores 12 år lange levetid har vi bemærket - og selv begået - en masse fejl. Vi arbejder hele tiden på selv at blive bedre og på at hjælpe vores læsere til at blive kritiske læsere af historier om videnskab.

For eksempel har vi udviklet et evidensbarometer, som vi i øjeblikket tester. Evidensbarometret skal give dig en enkel, visuel indikation af, hvor meget evidens der ligger bag en nyhed om forskning på sundhedsområdet – læs mere her.

»Vi gør det ikke for at få dig til at stole mindre på videnskaben – tværtimod. Vi er fuldstændig vilde med forskning, for det er den mest troværdige kilde til viden, vi har. Men forskningsresultater er ikke den evige sandhed. De er blot den bedste viden, vi har lige nu. De er altid behæftet med usikkerheder, forskere er ofte uenige, og ikke al evidens er lige stærk eller lige god,« skrev chefredaktør, Vibeke Hjortlund, da Videnskab.dk lancerede vores manifest i forbindelse med Videnskab.dk’s 10 års jubilæum.

»Kan du gennemskue det, er du klædt på til rent faktisk at blive klogere af de mange historier om, hvad 'ny forskning' nu viser. Og du vil værdsætte al den vigtige viden, forskerne skaber.«

Hvis du har ris, ros eller forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at guide dig gennem forskningsjunglen, så skriv endelig til os på redaktion@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk

\ Læs mere

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

\ Læs mere

Hvad er videnskabelig evidens?

\ Læs mere

Gwyneth Paltrows Netflix-show er infomercials for hendes pseudovidenskabelige forretning