Pædagogiske forskere i protest: Vores børneforskning bliver ikke anerkendt

Tusindvis af danske børn tilbringer en stor del af deres dyrebare barndom i en institution.

For at sikre, at de små børn får lige muligheder for at udvikle sig og trives, er der ambitioner om, at pædagogikken i børnehaverne og vuggestuerne skal bygge på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst.

Men alt for meget pædagogisk forskning i dagtilbud er for ringe til at være brugbar, konkluderer en ny rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, der hvert år gennemgår dansk, svensk og norsk forskning på området.

»Vi har opstillet nogle almengyldige kriterier for, hvad der er solid viden, og en stor del af den nordiske dagtilbudsforskning lever ikke op til dem,« siger professor Lars Qvortrup, der er leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Ud af 144 studier, der blev publiceret i 2016, har kun 63 tilstrækkelig kvalitet til at indgå i Dansk Clearinghouses database. Databasen samler den nordiske evidens på dagtilbudsområdet og bliver brugt af politiske beslutningstagere, pædagoger og andre aktører på området.

Men kritikken hagler nu ned over Dansk Clearinghouse fra en række pædagogiske forskere: Centret diskriminerer kvalitativ forskning - det vil sige, forskning, som eksempelvis beskæftiger sig med sociale relationer og børnenes udvikling - argumenterer danske, svenske og norske forskere i et debatindlæg i Altinget.

Kriterier sikrer troværdighed

Vi vender tilbage til forskernes kritik.

Først får du forklaringen på, at 81 studier blev sorteret fra i den seneste forskningsgennemgang fra Dansk Clearinghouse.

I rapporten fra Dansk Clearinghouse fremgår det, at de 81 frasorterede studier blandt andet har problemer med:

• Kvaliteten af de data, forskerne har brugt
• At konklusion og/ eller forskernes fremgangsmåde ikke stemmer overens med det problem, de fra starten har sat sig for at undersøge.
• At forskeres metode og dataindsamling ikke er beskrevet godt nok til, at andre forskere kan gentage studierne. Det anses som afgørende, at man kan efterprøve et studie for at undersøge, om resultaterne kan genfindes. På den måde sikrer man sig, at resultater ikke er tilfældige, men almengyldige.

»I videnskab er det super vigtigt, at man opstiller kriterier for gyldighed, hvis man skal kunne bruge forskningen til noget og stole på resultaterne,« siger Lars Qvortrup.

\ Læs mere

Evig krig om pædagogik: Skal små børn lære eller lege?

Kritikere: Kvantitativ tilgang favoriseres

Men kritikerne mener, at de kriterier, Dansk Clearinghouse bruger til at vurdere, om dagtilbudsforskningen er af lav, middel eller høj kvalitet, favoriserer en særlig type forskning.

Kvalitetskriterierne er formuleret på en måde, så det er tydeligt, at en kvantitativ tilgang, hvor forskere måler effekten af et tiltag, er i højsæde, mener kritikerne.

»Hvis man laver forskning, hvor man måler, hvor mange tal eller bogstaver børnene kender, er det nemt nok at leve op til kriterierne,« siger en af kritikerne, Ole Henrik Hansen, der forsker i dagtilbudspædagogik og er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet.

»Men hvis man laver forskning, som ikke har et målbart resultat - eksempelvis hvis man undersøger børns selvværd eller kreativitet - er det sværere,« fortsætter han.

Kvalitativ forskning, hvor man undersøger processer og sociale relationer, eksempelvis hvordan børn lærer, udvikler sig eller trives, har større risiko for at dumpe Dansk Clearingshouse’s kvalitetskontrol, vurderer kritikerne.

\ Læs mere

Hvad i alverden kan man bruge kvalitativ forskning til?

Kvalitativ forskning kan ikke generaliseres

Konsekvensen er - lyder kritikken - at alt for megen vigtig viden om børns dagligdag i institutionerne ikke kommer med i den nordiske forskningsdatabase.

»Det er utilstedeligt og unfair over for børnene, at viden om, hvordan det er at være i deres sko - kontekstbaseret viden om, hvad det vil sige at være barn - går tabt, fordi de kriterier, Dansk Clearinghouse bruger til at vurdere forskningskvaliteten, langt fra er objektive,« siger en anden af kritikerne Lone Svinth, der er lektor i psykologi på DPU.

»Dansk Clearinghouse lægger vægt på, at forskningen skal kunne gentages og være generaliserbar, men det giver ingen mening, når man laver kvalitativ forskning,« fortsætter hun.

Kvalitativ forskning giver ofte et øjebliksbillede af, hvordan dagligdagen i en bestemt institution udspiller sig. I sin natur er forskningen sjældent generaliserbar, siger Lone Svinth.

»Det, den kvalitative forskning kan, er at gå ned i det kontekstuelle. Ned i dagligdagen - der, hvor børnene bliver til som mennesker,« uddyber hun.

Data opfattes forskelligt

I kvantitativ forskning - hvis forskeren eksempelvis måler, hvor mange ord børn kan, før et særligt undervisningsprogram bliver indført, og hvor mange ord de kan bagefter - er det et krav, at forskeren beskriver nøje:

• Hvilke og hvor mange børn og pædagoger, der har deltaget i undersøgelsen.
• Hvordan data er indsamlet og behandlet.

På den måde kan andre forskere gentage forsøget i andre daginstitutioner for at finde ud af, om resultatet er generaliserbart.

Netop dataindsamlingsmetode, generaliserbarhed og gentagelighed bliver der lagt vægt på i de kriterier, Dansk Clearinghouse bruger til at vurdere kvaliteten af forskningen.

»Men et ord som dataindsamlingsmetode bruger man slet ikke i kvalitativ forskning, fordi det indikerer, at data er noget der ligger og venter på at blive opsamlet,« siger Lone Svinth

I kvalitativ forskning betragter man det, man studerer - sin empiri eller data - som noget, der hele tiden ændrer sig, fordi det bliver påvirket af omgivelserne. Empirien er altså ikke objektiv og målbar, som den er i kvantitativ forskning.

»Vi forskere kommer også selv med en forforståelse, som farver den måde, vi møder verden på og dermed vores empiri. I modsætning til kvantitative forskere opfatter vi derfor ikke data som objektive størrelser,« siger Lone Svinth og fortsætter:

»Når man vurderer kvalitativ forsknings kvalitet og troværdighed, gør man meget ud af teoriapparatet. Man ser på, om forskerens valg af teori er hensigtsmæssigt til at belyse forskningsspørgsmålet. Det tager Dansk Clearinghouse ikke højde for.«

Publikation er et kvalitetsstempel

Det et stort tab, at store mængder af den kvalitative forskning, der bliver lavet i Danmark, ikke kommer med i databasen, mener Lone Svinth, for i udlandet er Danmark anerkendt netop for den type forskning.

»Vores tradition for at lave kvalitativ forskning har høj status internationalt. Når vi præsenterer vores forskning på internationale konferencer, oplever vi, at der bliver lyttet intenst til det, vi kommer med, fordi det er et opgør med den kvantificerbare forståelse af børneliv og opvækst, som fylder meget i andre lande.«

Megen af den forskning, Dansk Clearinghouse vurderer og sorterer fra, når de laver deres årlige forskningsgennemgang, har allerede været publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter.

Det betyder, at forskningens kvalitet allerede er godkendt af uafhængige forskere i en såkaldt peer review process. Ifølge Lone Svinth er publikation i et videnskabeligt tidsskrift derfor et kvalitetsstempel i sig selv.

»Dansk Clearinghouse forsøger at putte et ekstra kvalitetslag på, men de gør det ud fra kriterier, som er biased,« siger hun.

\ Læs mere

Sådan skaber vi mønsterbrydere - allerede i børnehaven

Qvortrup: »Kriterier er almengyldige«

Lars Qvortrup afviser, at Dansk Clearinghouse favoriserer kvantitativ forskning.

»Vi har opsat almengyldige kriterier for, hvad der er solid viden, og dem skal vi respektere, uanset om forskningen er kvalitativ eller kvantitativ,« siger Lars Qvortrup og fortsætter:

»Kvalitative forskere skal også beskrive, hvordan dataindsamlingen er foregået, og hvordan man har udvalgt sine informanter. Hvilke analysekriterier bruger man? Alt det skal være på plads, hvis man skal kunne stole på forskning, og hvis det skal kunne bruges af praktikere.«

Når det er sagt, er Lars Qvortrup åben overfor at revurdere de kriterier, Dansk Clearinghouse hidtil har brugt i deres forskningsgennemgang.

For eksempel er han villig til at overveje, om studier, der allerede er publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift, og som har et praktisk sigte, også skal igennem Dansk Clearinghouse’s peer review proces.

»Da Dansk Clearinghouse startede processen med at samle evidens på dagtilbudsområdet, var det langt mindre udbredt, at pædagogiske forskere publicerede i fagfællebedømte tidsskrifter,« siger Lars Qvortrup og fortsætter:

»Det har ændret sig. I dag er det meget mere almindeligt, at forskere publicerer deres ting. Så det kan godt være, at vi af den grund skal justere vores fremgangsmåde.«

Lars Qvortrup skrev for nyligt et debatindlæg med et modsvar til de kritiske kvalitative forskere. 'Det overrasker mig, at erfarne forskere afviser almene gyldighedskriterier', er titlen på indelægget. Det bragt i netavisen Altinget.

\ Læs mere

Sådan suger lærere og pædagoger bedst ny viden til sig

\ Læs mere

Læring i vuggestuen - var det det, vi ville?

\ Læs mere

Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik