Der er langt imellem de kompetenceudviklingsforløb, som virkelig giver bingo. Det hører ikke til sjældenhederne, at en pædagog eller en lærer deltager i kurser, uddannelser eller andre former for læringsforløb, uden at det flytter ret meget i deres pædagogiske praksis.
\ Historien kort
- Lærere og pædagoger indgår i kompetenceudviklingsforløb for at blive klogere og bedre til deres arbejde.
- Men det er ikke ligegyldigt, hvordan deres nye viden bliver bearbejdet.
- I sin ph.d. konkluderer Micki Sonne Kaa Sunesen, at de lærere og pædagoger, som snakker sammen om det lærte og diskuterer det med andre, er bedre til at fastholde den nye viden end dem, der ikke har nogen at sparre med om det.
I mit ph.d.-projekt undersøgte jeg, hvad pædagoger og lærere oplever at lære, når de deltager i kompetenceudviklingsforløb.
En af de ting, som min forskning viser, er, at denne læring særligt viser sig i form af ændrede måder at tænke om sig selv og sin praksis på.
Det er denne ændring af tankesæt, jeg i denne artikel beskriver som 'et skærpet blik'. Jeg vil desuden pege på, hvilken betydning udviklingen af det skærpede blik har for arbejdet med inklusion i dagtilbud og skole.
Kompetenceudvikling er imidlertid et vidt begreb. Det kan have mange forskellige betydninger og kan afvikles på et utal af forskellige måder. Derfor vil jeg i det følgende kort beskrive, hvordan kompetenceudviklingen blev grebet an i forbindelse med ph.d. projektet.
\ Læs mere
Hvad gik forskningsprojektet ud på?
Forløbet, som pædagogerne og lærerne deltog i, drejede sig om, at de på en periode på et år skulle lære sig at gøre brug af ideer fra en bestemt læringsteori i arbejdet med inklusion.
- De modtog alle undervisning i 32 lektioner fordelt på fem undervisningsdage over cirka et halvt år.
- Imellem hver undervisningsdag havde de til opgave at gøre sig erfaringer med det lærte i egen praksis. På den måde kunne der bygges broer mellem teori og praksis.
- På nogle institutioner, ikke alle, modtog deltagerne vejledning af tilknyttede konsulenter i forhold til deres egen læring i dagtilbuddet eller skolen.
- Rent forskningsmæssigt blev der gjort brug af en kombination af interviews, observationer og spørgeskemaundersøgelser.
Læring er et skærpet blik på egen og andres praksis
Når professionelle lærer, ændres deres syn på den måde, de selv og andre vælger og handler på.
Konkret beskriver de dette ændrede syn som en øget bevidsthed; som 'et skærpet blik'. Hvor noget før fremstod utydeligt og svært at navigere i, fremstår dette 'noget' nu mere klart og gennemskueligt.
Udfordringer opleves på den måde i højere grad som håndterbare bump på vejen, der kan klares eller mestres. Udvikling af kompetencer beskrives af projektdeltagerne som ændringer i tanker og i måder at forstå begivenheder og erfaringer på.
Dette betyder, at et læringsudbytte ikke behøver at handle om at blive bedre til at gøre noget. Det kan også handle om at ændre sin forståelse af noget, som så ad den vej fører til nye måder at gøre noget på.
Et eksempel kan være, at en lærer oplever at blive bedre til at håndtere konfliktsituationer efter at have fået en øget forståelse af, hvad en konflikt er, hvorfor de opstår og hvilke forudsætninger børn har for at indgå i disse konfliktløsningssituationer.
Først efter denne øgede forståelse af konflikter kan læreren bedre hjælpe børnene med at løse dem. Et illustrerende udsagn kan være dette, som indgår i mit ph.d.-projekt:
»Det at blive mere bevidst om min rolle overfor børnene i aktiviteterne, det er at blive bevidst om, hvad man selv gør. Hvis noget går godt eller skidt, hvad har man så selv gjort i forhold til det, og kunne noget gøres anderledes.«
\ Læs mere
Der udvikles et fagligt overskud
For at den professionelle skal lære at gøre noget andet end det, som han eller hun plejer at gøre, skal personen altså først oparbejde en dybere forståelse af det, som vedkommende skal handle i forhold til.
Personen skal så at sige lære at gribe om praksis med det netop tilegnede faglige indhold; de nye faglige begreber.
Når pædagogen eller læreren oplever at lære, melder det sig som anderledes og mere nuancerede tanker om hverdagens krav og udfordringer.
Hvor personen før blev overmandet af bestemte udfordringer (for eksempel en bestemt børnegruppes adfærd) oplever den enkelte nu en øget tillid til sig selv.
Denne øgede selvtillid etableres i og med at der udvikles et fagligt overskud til at analysere udfordringerne frem for at blot reagere vanebetonet på dem.
Med afsæt i denne forståelsesmæssigt tungere rygsæk udspringer nye handlemuligheder, som bliver til nye måder at være sammen med børnene på – sådan som læreren udtrykker det i citatet i forrige afsnit.
Og hvorfor er dette forskningsfund så interessant?
Inklusion og det skærpede blik
Som en del af ph.d.-studiet undersøger jeg, hvad eksisterende forskning viser om inklusion. En af de ting, som jeg opdager, er, at lærere og pædagoger på tværs af landegrænser oplever en stor usikkerhed over for inklusion.
Mange lærere og pædagoger synes, at ideen er sympatisk, men tvivler på deres egne kompetencer til at håndtere en endnu større forskellighed blandt børnene.
Usikkerheden forstørres derudover af to ting:
- Den ene ting er, at mange faktisk aldrig med egne øjne har set et fuldt ud realiseret inkluderende læringsmiljø i praksis.
- Den anden ting er, at inklusion et meget omfattende begreb, som kan betyde mange forskellige ting. For nogle handler inklusion kun om de børn med specialpædagogiske behov. For andre handler inklusion om alle børn, ikke kun en lille målgruppe. Det opleves derfor modsætningsfuldt at skulle realisere noget, som man ikke har erfaringer med og ikke ved hvad er.
Inklusionsbegrebet er bredt og uklart
Kompetenceudvikling er afgørende i forhold til inklusion, fordi det for det første øger bevidstheden om, hvad inklusion kan være. For det andet skærper en sådan læreproces blikket for, hvordan man kan forstå sin egen rolle og betydning i forhold til en bredt sammensat børnegruppe.
Fordi inklusionsbegrebet er bredt og diffust er det klart, at pædagoger og lærere er søgende i forhold til, hvad de skal gøre, Ja – hvad de i det hele taget skal stille op med sig selv i forhold til børnene.
Men som min forskning viser, er det gavnligt for en tid at skifte gear fra handlegear til forståelsesgear.
Frem for at udelukkende fokusere på 'hvad man skal gøre', kan lygtens søgelys til en start rettes mod de mørke pletter i vores forståelse af grundlæggende ting.
Grundlæggende ting kan være spørgsmål om, hvad denne form for praksis betyder for netop vores lokale måde at tilrettelægge læreprocesser på.
Med 'vores lokale måde at tilrettelægge læreprocesser på' mener jeg, hvordan vi i netop dette dagtilbud eller i netop denne skole skaber lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Skridtet videre inviterer bevægelsen mod øget inklusion også til, at man genovervejer vores måder at organisere dagtilbud og skoler på.
Der er spørgsmål, som er vigtige af drøfte i den enkelte institution. Det kan især være disse fem:
- Hvad forstår vi ved ordet inklusion?
- Hvem taler vi om, når vi taler om inklusion?
- Hvad forstår vi ved en inkluderende pædagogisk praksis?
- Hvad kendetegner den inkluderende lærer og pædagog?
- Hvilken rolle har de forskellige aktører, herunder børnene, forældrene, pædagogerne, lærerne, lederne, bestyrelsen, støttesystemer (fe.ks. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Når man til enighed om gode svar på disse spørgsmål, er man godt i gang med inklusionsarbejdet.
Læring er ikke et soloprojekt
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
I det ovenstående har jeg mest fokuseret på den enkelte professionelle. Af den grund får man måske det indtryk, at læring i forbindelse med kompetenceudvikling er noget, som er helt og holdent op til den enkelte. Men kompetenceudvikling af den enkelte professionelle er paradoksalt nok ikke et individuelt fænomen.
Faktisk er det en læringsmæssig snubletråd, når det forstås som et sådant. Med denne finurlige sætning mener jeg, at min forskning viser, at det skærpede blik mest effektivt udvikles i samarbejde med andre, særligt i det pædagogiske team.
Bruges de lærte begreber ikke aktivt i dialoger med kolleger, beskriver de professionelle det som, at begreberne ’fordamper’; de oplever at det er vanskeligt at fastholde begreberne i deres hukommelse.
Derfor er samarbejde i teamet om læring af nyt fagligt stof afgørende.
Fagsproget skal på den måde flyde ud i dagtilbuddet eller skolen via teamets systematiske samarbejde – og herved gives muligheden for at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle børn.
