Opskriften på Tollundmandens sidste måltid er kortlagt i vild detaljegrad

Sæt byg, hørfrø og frø fra ukrudtsplanten bleg pileurt i kog over vand fra den lokale sø, mose eller vandhul. Rør rundt, tilsæt lidt fisk af en art, og lad gerne retten brænde en anelse på.

Voila! Så har du, hvad vi kunne kalde for en Tollundmands-grød - det allersidste måltid, som Tollundmanden spiste, inden han for omtrent 2.400 år siden blev hængt og lagt ned i en tørvegrav i Bjældskovdal, 10 kilometer vest for Silkeborg.

Takket være ny dansk forskning, der står bag de hidtil mest detaljerede analyser af et moseligs mave- og tarmindhold, kender vi nu de gastronomiske detaljer fra Tollundmandens sidste måltid bedre end nogensinde.

Vi kan således konstatere, at Tollundmanden 12-24 timer inden, han blev hængt, spiste en grød, der bestod af:

• 85 procent byg (335 gram)
• 9 procent af ukrudtsplanten bleg pileurt (29 gram)
• 5 procent hør (16 gram)

Den resterende ene procent af retten bestod af planterester fra 20 forskellige arter, herunder rigtig mange ukrudtsfrø, sandkorn og trækulsstumper, der sandsynligvis udgør nogle af de urenheder, der er kommet med i grøden sammen med de andre ingredienser.

Til sidst kan forskerne ud fra proteinanalyser konkludere, at Tollundmanden har spist fisk enten i grøden eller ved siden af. Andre analyser viser, at grøden var brændt på, at Tollundmanden har drukket urent vand og har haft orm i maven (se faktaboksen).

Den detaljerede kortlægning af Tollundmandens jernalder-menu og de andre detaljer om hans mave- og tarmindhold begejstrer lektor i arkæologi på Aarhus Universitet Mette Løvschal, der ikke har været en del af det nye studie:

»Det er interessant, hvor tæt vi kommer på mennesket her. Normalt kan vi studere de forhistoriske mennesker igennem spor efter som for eksempel deres huse, landsbyer, marksystemer eller de teknologier, de havde til rådighed, men her kommer vi helt tæt på det enkelte menneske og på en meget præcis tidsskala,« lyder det fra Mette Løvschal.

Hvordan kortlægger forskere 2.400 gammelt måltid?

Hvis du ikke lige er arkæolog eller mikrobiolog, undrer du dig nok (meget berettiget) over, hvordan i alverden det kan lade sig gøre at kortlægge et over 2000 år gammelt måltid fra et moselig med en præcision på helt ned til få gram?

Noget vidste vi i forvejen.

Da Tollundmanden blev fundet i en mose ved Bjældskovdal nær Bølling Sø 1950, blev hans maveindhold undersøgt af botanikeren Hans Helbæk (1907-1981), der allerede dengang kunne konstatere, at Tollundmanden blandt andet havde spist en grød på byg, hørfrø, bleg pileurt og 16 andre plantearter.

»Vi vidste i grove træk, at han havde spist den her type grød,« fortæller forskningschef på Museum Silkeborg Nina Helt Nielsen, der er hovedansvarlig for projektet, til Videnskab.dk.

Men det er over 70 år siden, at Hans Helbæk lavede sine analyser, og siden har metoderne, der kan bruges til at fortælle nyt om Tollundmandens maveindhold taget et kvantespring eller tre.

»I 2007 blev Grauballemandens maveindhold analyseret igen efter mere end 50 år, og det gav nogle nye resultater, der gav os lidt blod på tanden,« forklarer Nina Helt Nielsen, der påpeger, at arkæologiske- og naturvidenskabelige metoder også har rykket sig markant siden 2007.

Et arsenal af analyser

Da Hans Helbæk i 1950 som den første undersøgte Tollundmandens måltid, lavede han udelukkende analyser af de såkaldte ‘plante-makrofossiler’ - det vil sige de planterester, der kunne ses med det blotte øje.

Derfor kunne Hans Helbæk kortlægge grundingredienserne. Men:

»Størstedelen af måltidet findes nede i tyktarmen, hvor resterne er meget findelte og nedbrudte. Noget materiale er blevet så nedbrudt, at der kun er kemiske rester tilbage,« forklarer Nina Helt Nielsen.

Med andre ord havde vi stadig et mudret billede af Tollundmandens måltid. Vi vidste ikke, hvor meget der var af hver ingrediens i grøden, og vi kendte ikke til spor af trækulstumper og forkullede madrester.

»Vores hovedformål har været at kvantificere måltidet og se, hvordan sammensætningen var. Helbæk havde lavet en god analyse, men han opgav at sætte tal på de forskellige ingredienser,« påpeger museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Steen Henriksen, der i det nye studie har stået for analyserne af de nedbrudte plantedele i Tollundsmandens mave.

Så forskerne kastede sig over maveindholdet, der altså rumsterede i tarmene på den danske jernaldermand 400 år før Jesus blev født, med et nyt arsenal af analyser (se faktaboksen).

Bringer os tættere på jernalderlivet

Alt i alt giver blikket ind i Tollundmandens mave og den detaljerede opskrift på hans sidste måltid et enestående øjebliksbillede af en meget fjern fortid.

»Hvis man tænker helt overordnet på arkæologi, taler vi om større ændringer i samfundet, men når vi arbejder med moselig, kan vi få et unikt indblik i specifikke situationer,« påpeger Nina Helt Nielsen.

»Vi får indblik i jernalderlivet, og hvordan man har renset og gruttet kornet, tilberedt maden og så videre. På den måde giver det et øjebliksbillede af, hvordan livet var i jernalderen, og det, synes jeg selv, er vildt, at vi kan få indblik i,« uddyber hun.

At forskerne har fundet sandkorn og en del små trækulsstumper i grøden, tyder eksempelvis på, at folk i jernalderen har tærsket kornet til grøden på gulvet inde i huset, hvor de siden har samlet det sammen og sigtet kornet.

»Sandkornet og trækulstumperne ville man ikke tilsætte i grøden, så det er højst sandsynligt kommet med som en form for skidt fra tærskegulvet, som har fulgt med ukrudtsfrøene, da disse blev sigtet fra ved kornrensningen. Det kender vi også fra andre fund som Grauballemanden og Borremoseligene,« forklarer Peter Steen Henriksen.

Moselig var menneskeofringer

Moselig som Tollundmanden, Grauballemanden og Borremosekvinden er ikke helt almindelige arkæologiske fund. De fleste moselig bærer tegn på en voldelig død, hvor de enten være blevet slået til døde, stukket ihjel, hængt eller kvalt.

Tollundmanden blev således fundet med et reb om halsen. Den mest udbredte forklaring på den grove vold er, at moseligene har været resultatet af en menneskeofring, som jernalderfolk altså havde en tendens til at efterlade i tørvemoser.

De nye undersøgelser af Tollundmandens sidste måltid giver derfor især indsigt i, hvordan de rituelle menneskeofringerne har taget sig ud.

»Studiet kaster lys over, de måder man har behandlet og forberedt de mennesker på, der endte deres liv i moserne i forhistorien. På linje med andre studier af eksempelvis de klæder de havde på, den fysiske volds karakter og hvordan man behandlede dem, efter de var døde,« forklarer arkæolog Mette Løvschal.

Studiet kan indgå i at besvare det helt store spørgsmål om, hvad meningen overhovedet var med de her mange mennesker, der blev dræbt og lagt ud i moserne i jernalderens Nordeuropa, påpeger Mette Løvschal:

»Hvorfor opstod denne skik på dette tidspunkt? Og hvordan skal vi forstå den i dag? Selvom det kan synes at være et helt basalt spørgsmål, synes jeg ikke, arkæologien har fundet et helt tilfredsstillende svar endnu,« pointerer hun.

Mystiske ukrudtsfrø går igen

De mange små ukrudtsfrø i Tollundmandens grød, der umiddelbart virker som et af de mindre bemærkelsesværdige fund, taler netop ind i et mysterium om jernalderens menneskeofringer.

Ukrudtsfrøene er nemlig ikke skidt fra tilberedeningen af grøden, der ikke er blevet sigtet fra. Frøene ser ud til at være en ingrediens, der er tilsat bevist i måltidet hos mennesker, der står til at skulle ofres.

Forskere har netop fundet ukrudtsfrø i flere andre moselig, der er blevet ofret. Samtidig ser ukrudtsfrø ikke ud til at være en del af den almindelige ernæring i jernalderen. Og i Nordjylland har man fundet krukker med frasorterede ukrudtsfrø, hvilket tyder på, at frøene har skullet bruges til et eller andet.

»Frøene har haft en betydning, for moseligene har alle sammen fået ukrudtsfrø at spise. Det kan være, at de bare har fået den dårligste mad, men det kan vi ikke sige med sikkerhed. Vi ved bare, at frøene åbenbart har været vigtige,« forklarer Peter Steen Henriksen.

Meget godt i vente

I Danmark har vi fundet 23 moselig, og rundt omkring i Europa er hundredvis af moselig fundet og undersøgt. Det er dog kun en lille håndfuld - omkring 45 af dem, der er intakte.

Jo flere moselig, vi undersøger, des bedre kan vi forstå, hvordan mennesker i jernalderen levede og tænkte.

»Hver analyse er med til at give detaljeret indsigt i livet i jernalderen. Tollundmanden er én specifik person, men hvis vi begynder at analysere flere gamle moselig i samme detaljegrad, begynder vi at se mønstre, og så kan vi udtale os mere overordnet om jernalderlivet,« lyder det fra Nina Helt Nielsen.

Derfor håber forskerne også på at lave lige så detaljerede undersøgelser, som de har lavet på Tollundmandens mave- og tarmindhold, på flere andre moselig i fremtiden.

»Sidst vi lavede en lignende undersøgelser var på Grauballemanden i 2007, så det sker ikke så ofte. Nu har jeg et glas af Borremosekvindens maveindhold stående på mit bord, og det er jeg da meget spændt på at se, om vi kan få det samme ud af,« siger Peter Steen Henriksen.

Samtidig har forskerne kun undersøgt nogle få milliliter af Tollundmandens maveindhold, så de har gemt massere af materiale til senere analyser. Det er vigtigt, når man arbejder med unikt materiale. Fremtidens teknologi vil nemlig kunne give endnu flere detaljer om den ældgamle grød.

»Hvis vi kan få DNA-analyser til at virke på maveindholdet, vil vil fået mere komplet billede, hvor vi sikkert vil kunne se ting, der så nedbrudte, at vi lige nu ikke kan se, hvad det er,« siger Peter Steen Henriksen og tilføjer:

»Om en årrække, tror jeg også, at vi kan få navn på, hvilken fisk han har spist. Så der er meget godt i vente,« slutter han.