Tollundmanden blev dræbt på et tidspunkt mellem 405 og 384 år før Kristus, viser nye analyser.
Han blev hængt og lagt i en mose ved Bjældskovdal tidligst seks år før og senest 15 år efter, at den verdenskendte græske filosof Sokrates i 399 f.Kr. blev dømt til døden i Athen.
Det er første gang, forskere så præcist har kunnet fastslå, hvornår Tollundmanden, som er Danmarks bedst bevarede moselig, levede og døde.
Hidtil har forskere kun været i stand til at lave analyser, som viste, at Tollundmanden døde på et eller andet tidspunkt mellem år 400 og 200 år før Kristus.
»Det er fuldstændigt vildt og exceptionelt, at vi nu kan placere ham så præcist i historien. Det er meget usædvanligt at kunne datere forhistoriske fund med så stor nøjagtighed,« siger Nina Helt Nielsen, der er forskningschef på Museum Silkeborg, hvor Tollundmanden ligger.
»Nu kan vi pludselig sætte Tollundmanden i forhold til kendte historiske begivenheder, for eksempel ved vi nu, at han levede samtidig med Sokrates,« fortsætter hun.
Kulstof-14 afslører alder
\ Tollundmanden
Tollundmanden er det bedst bevarede moselig i Danmark.
Han blev fundet i 1950 under tørvegravning i en mose ved Bjældskovdal. Liget havde en løkke om halsen - han var højst sandsynligt blevet hængt. Lægevidenskabelige undersøgelser indekerer, at han blev 30-40 år.
Tollundmanden befinder sig i dag på Museum Silkeborg.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, der har lavet den hidtil mest præcise datering af Tollundmandens liv og død ved at lave kulstof-14-analyser af hans knogler.
Kulstof-14 er et radioaktivt stof, som henfalder over tid. Når et radioaktivt stof henfalder, udsender det stråling og får dermed mindre energi.
Når forskere analyserer indholdet af kulstof-14 i materialer fra fortiden - i dette tilfælde fra Tollundmandens knogler - kan de bestemme, hvor gammelt materialet er udfra, hvor meget af det radioaktive stof, der er henfaldet.
Da forskerne fra Aarhus Universitet fik de nye dateringer af Tollundmanden, var de helt oppe at køre, fortæller en af dem, Bente Philippsen.
»Det er meget usædvanligt, at man kan datere forhistoriske knogler med så stor præcision. Vi tænkte: Det kan da ikke være rigtigt. Så vi testede det flere gange og tjekkede for fejlkilder, men lige meget hvor mange gange vi regnede det igennem, ændrede resultatet sig ikke,« siger Bente Philippsen, der er postdoc på Institut for Fysisk og Astronomi, Aarhus Universitet.
Forskere fik lyst til at datere knoglerne igen
At forskerne har dateret Tollundmandens liv og død langt mere præcist end hidtil, er lidt af et tilfælde.
Arkæologer fra Museum Silkeborg skulle egentlig bruge en analyse af, hvilken kost Tollundmanden havde levet af. Derfor sendte de små stykker af hans knogler ind til analyse på Aarhus Universitets AMS Center, som er det eneste i Danmark, der har en massespektrometri-accelerator, der kan lave kulstof-14 analyser.
Allerede i 1997 og 2000 daterede forskere prøver af henholdsvis Tollundmandens ribben og hud for at datere hans liv og død.
»Denne gang skulle vi jo egentlig ikke datere knoglerne, men undersøge dem for alt muligt andet, men en af mine kollegaer, Marie Kanstrup, foreslog, at vi daterede knoglerne igen, nu hvor vi alligevel havde gang i dem,« siger Bente Phillipsen.
Atmosfærens indhold af kulstof-14 faldt
Med en kombination af held og forbedret teknik kunne forskerne denne gang komme frem til den hidtil mest nøjagtige bestemmelse af, hvornår Tollundmanden levede:
- Forskerne brugte en mere effektiv metode til at rense prøver fra Tollundmandens knogler, end da de lavede de tidligere analyser. Kulstof-14 binder til collagen, som er et uopløseligt protein i knoglernes bindevæv. Collagenen er ofte forurenet af kulstof fra andre kilder end atmosfæren. Jo mere collagenprøverne bliver renset, des mere nøjagtig er den datering, man kan lave.
- Forskerne kunne kombinere deres nye analyser med de gamle, tage gennemsnittet af de i alt fire dateringer og dermed komme frem til et mere præcist resultat.
- Kroppen og dermed knoglerne optager kulstof-14 fra atmosfæren, så længe man lever. Atmosfærens indhold af stoffet varierer over tid på grund af ændringer Jordens og Solens magnetfelter. Når forskere bruger kulstof-14-analyser til at datere materiale fra menneskekroppen, sammenligner de eksempelvis knoglernes indhold af kulstof-14 med atmosfærens koncentration af kulstof-14. Tollundmanden døde til forskernes held i en periode, hvor indholdet af kulstof-14 i atmosfæren faldt markant. Derfor var det muligt at fastslå hans dødstidspunkt mere præcist, end hvis atmosfærens indhold af kulstof-14 var mere stabilt, som det var i de foregående århundreder.
»Vi kunne indsnævre dateringen, fordi kulstof-14 indholdet i atmosfæren ændrede sig meget fra år til år efter år 400 f.Kr. Hvis de havde smidt ham i mosen 50 år tidligere, ville vi ikke kunne have dateret ham så præcist,« siger Bente Phillipsen.
Arkæologi bygger på dateringer
Forskerne fra Museum Silkeborg og Aarhus Universitet har endnu ikke publiceret deres nye analyser, men har netop præsenteret dem på konferencen Radiocarbon and Diet 2017 på Aarhus Universitet.
Morten Fischer Mortensen, der forsker i miljøarkæologi på Nationalmuseet i København, glæder sig til at læse den videnskabelige artikel, når den bliver publiceret.
»Det er altid spændende, når man kan datere forhistoriske fund mere præcist,« siger Morten Fischer Mortensen, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen, mens han er på feltarbejde.
»Arkæologi bygger jo på, at man har dateringer. Jo mere præcise dateringer vi har, des mere sikkert kan man udtale sig om, hvornår i historien tingene sker i forhold til hinanden,« fortsætter arkæologen, som understreger, at han ikke kan sige noget specifikt om de nye dateringer, før han har læst den videnskabelige artikel.
