»Miljøforskere skal have lov at sørge - og på denne måde komme stærkere ud af traumatiske oplevelser.«
Det skriver tre forskere i et brev, der under titlen 'Grieving environmental scientists need support' er blevet bragt i det videnskabelige tidsskrift Science.
De beskriver, hvordan mange forskere oplever 'stærke sorgreaktioner' på den økologiske krise, og at der er store risici ved at ignorere forskernes 'emotionelle traume', skriver University of Exeter.
LÆS OGSÅ: Forskeralarm: Hidtil værste katastrofe for verdens koraller
»Vi dokumenterer ødelæggelsen af verdens smukkeste og mest værdifulde økosystemer, og det er umuligt ikke at blive påvirket følelsesmæssigt,« fortæller Tim Gordon, marinbiolog og hovedforfatter til brevet, til University of Exeter.
»Når du bruger dit liv på at studere steder som Great Barrier Reef eller de arktiske iskapper og ser dem bleges til murbrokker eller smelte i havet, rammer det dig meget hårdt.«
Forfatterne mener ikke, at vi som samfund bør undervurdere den følelsesmæssige byrde, som miljøforskere oplever.
LÆS OGSÅ: Bliver »vildere og vildere«: Indlandsisen smelter 6 gange hurtigere end i 80'erne
Frem for at ignorere eller undertrykke sorgen, er det ifølge de tre forskere nødvendigt, at miljøforskere anerkender, accepterer og bearbejder deres sorg.
»På den måde kan vi bruge sorgen til at styrke vores beslutsomhed og finde måder at forstå og beskytte økosystemer, der stadig har en chance for at overleve i vores hastigt skiftende verden,« siger Dr Steve Simpson, der er medforfatter til brevet, til University of Exeter.
De mener, at forskerne vil komme stærkere ud på den anden side af sorgen og de traumatiske oplevelser, og at det vil skabe større 'videnskabelig kreativitet'.
Brevet slutter med en opfordring til akademiske institutter om bedre psykologisk støtte til miljøforskere, hvilket menes at kunne forbedre deres evner til at finde løsninger frem for at være 'fanget i en cyklus af sorg'.
»Vi er nødt til at give os selv muligheden for at græde - og så se ud over vores tårer.«
LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale
LÆS OGSÅ: Drivhuseffekten: Behøver vi at bekymre os om metan?
LÆS OGSÅ: Klima-gennembrud: 1.400 års globalt klima kortlagt
clc
