Forskeralarm: Hidtil værste katastrofe for verdens koraller

Varmt vand er som gift for klodens smukke koralrev. De høje temperaturer skader koralrevene – et fænomen kendt som koralblegning - og det kan i sidste ende koste korallerne livet.

Forskere slår nu alarm over, at global opvarmning og rekordhøje temperaturer i 2015-16 har ført til den værste masseblegning af verdens koralrev, der hidtil er registreret.

Et nyt studie viser, at 93 procent af Jordens største koralrev, det australske Great Barrier Reef, er blevet ramt af koralblegningen, og i den nordlige del af revet er 67 procent af korallerne døde.

»Det, der skete i 2016, har været den værste koralblegnings-begivenhed, der er registreret, både for Great Barrier Reef og for andre koralrev i verden,« siger Verena Schoepf, som er medforfatter til det nye studie og forsker ved det australske University of Western Australia.

Koraller er vigtige for livet i havet

De farverige koraller på Great Barrier Reef er kendt som en af Australiens største turistmagneter. Men korallerne er ikke bare smukke at se på. De spiller også en vigtig rolle for mange fisk, havskildpadder, hajer og mange andre arter.

»Koralrev er hjemsted for den største mangfoldighed af arter i havet. Det er her, mange fisk holder til og finder deres føde, og på den måde udgør koralrev et uhyre vigtigt økosystem,« forklarer Michael Kühl, som er professor i marin mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Netop derfor er det nye studie »bekymrende og nedslående læsning,« mener Michael Kühl.

»Der er ingen tvivl om, at det er meget alvorligt, hvad der sker med verdens koralrev i øjeblikket. Der er gang i et stort, globalt eksperiment, som vi ikke ved, hvor ender,« siger Kühl, som ikke har været med til at lave det nye studie.

Hidtil værste katastrofe for verdens koraller

Ifølge det nye studie er det tredje gang, at klodens koraller bliver ramt af en masseblegning på global skala, siden masseblegning blev opdaget i 1980’erne.

Hidtil er den globale masseblegning i 1998 blevet anset for at være den største katastrofe for verdens koralrev, men forskerne bag det nye studie påpeger, at masseblegningen i 2015/16 er værre.

»I 1998 døde omkring 16 procent af verdens koralrev på grund af blegning, men vi har ikke de endelige tal for 2015/16 endnu. Blegningen er fortsat i 2017 på Great Barrier Reef, i Fiji og Amerikansk Samoa,« fortæller Verena Schoepf.

Det nye studie, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, bygger på undersøgelser af Great Barrier Reef, som er foretaget både fra luften og under vandet.

Ud fra en kombination af satellitbilleder, fotos fra overflyvninger af revet og dykkerture har forskerne været i stand til at kortlægge omfanget af skaderne på det kæmpestore koralrev.

»Selvom Great Barrier Reef også led af blegning i 1998 og 2002, er det her langt den værste blegning, som har ramt revet,« siger Verena Schoepf.

Sådan sker koralblegning

Koralblegning kan ske, når en koral bliver udsat for højere temperaturer end normalt. Koraller er dyr, og mange af dem indeholder alger, som populært sagt sørger for, at korallerne får mad.

Algerne kan nemlig lave fotosyntese og dermed lave sollys om til næring, som korallerne kan udnytte. Men algerne er følsomme over for varmt vand, og de forsvinder, når en hedetur rammer korallerne.

»Uden algerne mister korallen sin farve, og den begynder at sulte og blive mere og mere bleg, efterhånden som det hvide kalkskelet bliver synligt. Det er derfor, vi kalder det koralblegning.«

»Hvis blegningen foregår igennem noget tid – vi taler om flere uger – så dør korallen. Men hvis vandtemperaturen falder i tide, kan korallen godt overleve og komme sig. Enten ved at den skaffer sig nye alger, eller ved at nogle få alger, som måske har gemt sig dybt inde i korallen, kan blomstre op igen,« forklarer Michael Kühl.

Ikke alle steder er lige hårdt ramt

Det nye studie viser, at graden af koralblegning på Great Barrier Reef hænger tydeligt sammen med, hvor høje temperaturer korallerne er blevet udsat for.

»De viser en meget klar sammenhæng mellem, hvor meget varme korallerne har været udsat for, og hvor alvorligt de er blegede,« forklarer Michael Kühl.

I den sydlige del af revet har havtemperaturerne været lavest, og varmepåvirkningen er sket igennem kortere tid.

Dermed er kun 1 procent af Great Barrier Reefs sydlige sektion ’alvorligt bleget’, mens der er tale om 33 procent i den centrale del af revet. I den nordlige sektion af revet – et område på 800 kilometers længde - har hedeturen imidlertid været så alvorlig, at 81 procent af koralrevet er ’alvorligt bleget’.

»Når blegningen er alvorlig, betyder det, at de fleste koraller er påvirkede, og at mange vil dø. I disse tilfælde kan det tage 10-15 år for hele koralsamfundet at komme sig, men det forudsætter, at der ikke sker yderligere forstyrrelser af revet,« siger Verena Schoepf og tilføjer, at ikke alle områder af Great Barrier Reef har været udsat for lige alvorlige grader af blegning.

»Når der kun er sket mindre blegning, er der gode chancer for, at revet kommer sig relativt hurtigt,« siger hun.

Tidligere blegning gør ikke koraller mere hårdføre

I forhold til korallernes chancer for at blive ’raske’ er studiet imidlertid nedslående nyt for en udbredt teori om, at koraller, som tidligere har været udsat for blegning, er mere tolerante, næste gang de udsættes for blegning.

»Der har været en teori om, at koraller, som overlever blegning, bliver mere hårdføre og bedre i stand til at klare sig ved næste blegning. Men når de i studiet ser på de områder, som var ramt af blegning i 1998 og 2010, så er der ikke noget, der tyder på, at områder, som har været udsat for blegning tidligere, er bedre til at modstå effekten af det varme vand,« forklarer Michael Kühl.

Sådan redder vi koralrevene

De rekordhøje temperaturer i 2015/16 hang sammen med vejrfænomenet El Niño - en periode med ualmindelig opvarmning.

Men både Michael Kühl og forskerne bag den nye undersøgelse påpeger, at den helt store trussel mod koralrevene er global opvarmning. Og derfor er den eneste gangbare løsning på koralrevenes problemer at bremse den globale opvarmning, siger Verena Schoepf.

»Masseblegning skyldes primært stigende koncentrationer af CO2 i atmosfæren, som resulterer i global opvarmning. Eftersom havet optager en væsentlig del af denne varme, bliver havets overfladevand også opvarmet hurtigt. Det resulterer ofte i marine hedebølger, som fører til masseblegning. Derfor er den eneste holdbare løsning i det lange løb at reducere mængden af CO2 i atmosfæren – og at gøre det hurtigst muligt,« siger Verena Schoepf.

Andre måder at komme koralrev til undsætning på kan være at frede dem, forbyde fiskeri eller mindske forurening. Det nye studie tyder dog på, »lokal beskyttelse af rev giver lille eller ingen modstandsdygtighed mod ekstrem varme.« Alligevel mener Verena Schoepf ikke, at man skal opgive andre former for beskyttelse af koralrev.

»På den lokale skala er det vigtigt at minimere andre trusler mod koralrev så meget som muligt, for eksempel ved at minimere forurening, presset fra fiskeri, opmudring af havbunden og så videre,« siger Verena Schoepf, som får opbakning af Michael Kühl.

»Ved at mindske disse lokale stressfaktorer skabes der bedre muligheder for, at blegede koraller overlever og kommer sig hurtigere – altså forudsat at de ikke får endnu en hedetur.«