Historiker om Kina: Tre grunde til, at imperier ikke overlever så længe som tidligere

De seneste måneder har befolkningen i Hongkong været på gaden for at demonstrere imod, at styret i Beijing har besluttet, at det skal godkende kandidater til valget i Hongkong i 2017. Det har givet de kinesiske statsledere en forfærdelig hovedpine.

Selvom Kina stadig er på vej frem med en økonomi, som ifølge Den Internationale Valutafond overhaler USA's i 2016, og et militær, der allerede i dag er næsten halvt så stort som det amerikanske, så hober problemerne sig op for landet.

Foruden et stadig større folkeligt pres for øget demokrati truer en voksende boligboble, en aldrende befolkning og voldsom forurening i byerne.

Ifølge historiker på Københavns Universitet Peter Fibiger Bang er det dog tre andre faktorer, som kan gøre Kinas storhedstid kortere end tidligere imperiers:

»Den større offentlighed, der er opstået med internettet, nationalstaten og kapitalismen gør det vanskeligere at opbygge og opretholde imperier. Imperier kommer formentlig ikke til at overleve så længe som tidligere,« siger Peter Fibiger Bang.

Han var gæst ved videnskabstalkshowet DOXA i VEGA tirsdag 25. november, hvilket du kan se i ovenstående video.

Kina kan ikke kontrollere informationerne

Kina har censureret urolighederne i Hongkong, og mange kinesere ved formentlig intet om protesterne.

Styret har blokeret sociale medier som Facebook, Vine, Instagram, YouTube og Twitter, samt hjemmesider som Google, Dropbox, Netflix og flere end 1.000 Wikipedia-sider.

På den måde minder Kinas tilgang ifølge Peter Fibiger Bang om tidligere tiders imperialistiske magter.

»Problemet med den moderne offentlighed er, at den mobiliserer en masse mennesker. Der er ikke noget farligere for imperier, end hvis befolkningen begynder at få fikse ideer. Derfor forsøger Kina på sin vis at gøre som klassiske imperier ved at kontrollere informationsstrømmene. Det er bare ret vanskeligt, og det er en af grundene til, at imperier fremover kommer til at have kortere levetid, end vi historisk har været vandt til,« siger Peter Fibiger Bang.

Folk vil selv bestemme

Kinesernes storhedstid kan også vise sig at blive kortvarig, fordi lokalbefolkningerne i flere af landets regioner – Hongkong, Tibet, Taiwan med flere – ikke vil affinde sig med at være en del af Kina, men derimod kræver at blive en stat i deres egen ret.

Kravet om selvbestemmelse og selvstændighed bunder i tanken om nationalstaten og gør det svært for magthaverne i Beijing at holde fast i de områder, de har indlemmet, forklarer Peter Fibiger Bang:

»Alle imperier er baseret på, at man finder nogle lokale, der vil samarbejde med imperiet i en del-og-hersk-politik. Det ser vi også i Kinas forhold til Hongkong. Men med tanken om nationalstaten, der vinder frem i 1700-1800-tallet, begynder lokalbefolkningerne at få en ide om, at de selv skal bestemme,« siger han og fortsætter:

»Det er en af forklaringerne på, at de europæiske imperier falder. Og det er en af forklaringerne på, at det er meget vanskeligere for Kina at indlemme Hongkong, Taiwan og Tibet, end det har været for tidligere imperier at underkaste sig nye territorier.«

Kapitalismen forskubber økonomisk magt

Den tredje historiske faktor, der ifølge Peter Fibiger Bang gør det vanskeligere at opbygge og opretholde imperier i dag, er kapitalismen.

»Kapitalismens historie kan beskrives som en række økonomiske centre, der har afløst hinanden. Det begynder i renæssancens Norditalien. Så rykker det op til Nederlandene med Brügge og Antwerpen. Da Nederlandene på et tidspunkt ikke vil betale skat til den spanske Konge – Habsburgerne – og derfor gør oprør, bliver den nedre del af Nederlandene, hvor Brügge og Antverpe ligger, blokeret,« siger Peter Fibiger Bang.

»Amsterdam bliver det nye centrum, og her opstår den globale kapitalisme i 1600-tallet. Det er på det tidspunkt, at den moderne business corporation bliver født. Amsterdam dominerer ca. 100 år, så tager London over i knap 200 år, inden New York og Chicago tager over med USA’s opkomst i årene omkring 1. verdenskrig. Et gæt er, at det næste centrum bliver Shanghai og Beijing. Men historien viser, at det økonomiske centrum vil flytte sig igen«

Peter Fibiger Bang er historiker og lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Han var gæst ved DOXA I VEGA tirsdag den 25. november. Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.