Forsker: Konkurrencen om den danske nationalret er i bedste fald ligegyldig

For nylig blev stegt flæsk med persillesovs kåret til Danmarks nationalret.

Den 750.000 kroner dyre konkurrence har ifølge fødevareminister Dan Jørgensen tre formål:

1. Den skal 'få danskerne til at diskutere dansk madkultur'.
   
2. Den skal få os til 'at genopdage og videreudvikle danske madtraditioner'.
   
3. Og endelig er konkurrencen en del af Dan Jørgensens 'Madrevolution', der skal få os til at spise flere danske fødevarer.

Sådan så det ud, da Dan Jørgensen kaldte danskerne til stemmetasterne for at kåre landets nationalret:

Professor i marketing på Syddansk Universitet Søren Askegaard mener, at konkurrencen »løber åbne døre ind« og i bedste fald er ligegyldig.

»Danskerne diskuterer allerede dansk madkultur som aldrig før. Vi er meget konservative i vores madvaner, så vi har ikke brug for at genopdage danske madtraditioner – vi har aldrig glemt dem. Og danskproducerede fødevarer er det nye sort, så også her sparker konkurrencen åbne døre ind,« siger Søren Askegaard.

Han var gæst ved videnskabstalkshowet DOXA i VEGA tirsdag 25. november. Hvad han ellers fortalte, kan du høre i videoen ovenfor.

Nationalretten splitter snarere end samler

Hvis konkurrencen får betydning, bliver det ikke den, fødevareministeren håber på, forklarer Søren Askegaard. Nationalretten splitter, mere end den samler, mener han – både på tværs af religion og region.

»For det første er det et mærkeligt signal at sende til den store gruppe af muslimer, der ikke spiser svinekød, at staten kårer en svineret til nationalret. For det andet er vores madtraditioner meget forskellige, når vi kigger på tværs af regioner i Danmark. Der er derfor større sandsynlighed for, at konkurrencen splitter end samler,« siger Søren Askegaard.

Men ifølge Lars Aarup, der er analysechef i Coop, så er stegt flæsk med persillesovs, hvad man kan kalde en demokratisk ret, fordi hele landet og alle samfundslag spiser den. 20. november sagde han til Berlingske:

»Ud af 1.000 danske aftensmadstallerkner er der stegt flæsk med persillesovs på de fem. Og det gælder, uanset hvor i landet de tusind tallerkner er blevet sat på spisebordet. Hvis man kigger på danskernes menukort, er stegt flæsk med persillesovs en lille ret. Men den går på tværs af sociale lag og uddannelseslag, og det er slet ikke normalt.«

Kun én stat med ondt i nationalfølelsen har brug for en nationalret

Demokratisk ret eller ej, så spørger professor Søren Askegaard, hvilken national identitet stegt flæsk skal pege i retning af.

Han påpeger, at det kun er en stat med ondt i identitetsfølelsen, eller som slet ikke har nogen identitet, der har brug for en nationalret.

Et eksempel er det lille latinamerikanske land Belize, der blev selvstændigt i begyndelsen af 1980'erne.

»Turisterne efterspurgte beliziansk mad, men ingen vidste rigtig, hvad det var. Lokalt spiste man ris og bønner, men det gør man i alle latinamerikanske lande.«

»Så regeringen nedsatte en kommission, der kom frem til, at man vist nok tilsatte nogle andre krydderier i retten. Vi har altså set tidligere eksempler på, at stater har udråbt en nationalret, men kun få lande har kåret en officiel nationalret, som fødevareminister Dan Jørgensen har gjort,« siger Søren Askegaard.