Der findes omkring 50 forskellige sprog i tupí-guaraní-gruppen, som tales af forskellige folkeslag i henholdsvis Brasilien, Paraguay og Argentina - og sproggruppen er en af de største i latinamerika.
Nu har et hold af internationale forskere ved University of Tübingen, ved hjælp af metoder fra molekylærbiologien, forsøgt at kortlægge og undersøge sprogenes geografiske oprindelse.
Det skriver University of Tübingen i en pressemeddelelse.
De vurderer på den baggrund, at sprogene har deres oprindelse i det 6. århundrede fvt. tæt på byen Santarém i den brasilianske stat Pará.
Ved at analysere ordforrådet og de grammatiske strukturer sammen med algoritmer fra molekylærbiologien har forskerne skabt et overblik over sprogenes stamtræ.
For at komme frem til varianterne i de forskellige sprog benyttede forskerne sig af en liste af grundlæggende ord såsom ‘ben’, ‘at synge’ eller ‘flagermus’.
»Vi ville vide, hvordan sprogstamtræet så ud, og hvor stærkt et forhold de individuelle sprog havde til hinanden - hvordan ældre og nye så ud«, forklarer ph.d. i lingvistik ved University of Tübingen Fabrício Gerardi, der er medforfatter på studiet.
»I en molekylærbiologisk analyse af biologisk slægtskab, for eksempel af dyre- og plantearter, bruger man de respektive arters genetiske sekvenser. De indikerer, hvilke områder der er de samme eller ligner hinanden,« siger Fabrício Gerardi i pressemeddelelsen.
Disse mutationer i biologiske arters genetik svarer ifølge sprogforskerne til fonetiske ændringer eller erstatninger i sprog.
»Den generelle tilfældige rate af genetiske ændringer - mutationer - kan også benyttes til at kortlægge, hvor lang tid siden det er, at to relaterede arter ændrede sig fra deres forfædre.«
Studiet er udgivet i PLOS ONE.
mls
