Forskere efter Ellen Imellem-afgørelse: Sig undskyld, DR!

Pressenævnet har givet DR kritik for at invitere tre gæster ind i programmet Ellen Imellem uden at fortælle dem, at de skulle forsvare sig mod verbale angreb fra en skjult person.

Du kan læse mere om DR’s brud på god presseskik i artiklen Pressenævnets Ellen Imellem-kritik »er en sejr for journalistikken« på Videnskab.dk.

Dermed skulle man tro, at der nu var sat punktum i en sag, der begyndte i det små på Videnskab.dk og endte med at skabe landsdækkende debat i foråret 2022.

Sådan er virkeligheden bare slet ikke.

»Ikke-undskyldning« og »ikke-erkendelse«

DR’s reaktion på kritikken fra Pressenævnet vækker nemlig dyb undren blandt de tre deltagere og en række andre forskere.

I en udtalelse til DR lyder det fra DR's direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen:

»Jeg beklager selvfølgelig, at de medvirkende ikke har følt sig ordentligt informeret.«

Én af de tre centrale gæster i Ellen Imellem er cand.scient. i molekylær ernæring Morten Elsøe.

Morten Elsøe kalder over for Videnskab.dk direktørens reaktion for en »ikke-undskyldning« og samtidig en »ikke-erkendelse«, fordi han taler om deltagernes følelser i stedet for at forholde sig til det faktum, at DR har begået en kritisabel fejl.

En anden gæst i Ellen Imellem, professor Peter C. Kjærgaard, har det på samme måde:

»Jeg mangler den uforbeholdne undskyldning fra DR’s side. Jeg mangler simpelthen det helt almindelige, anstændige, 'Det er vi kede af. Det skulle vi ikke have gjort, det må du undskylde',« siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, til Videnskab.dk.

DR: Sagens forløb overskygger intentionerne

I en mail til én af deltagerne i Ellen Imellem sætter Henrik Bo Nielsen flere ord på DR’s syn på sagen:

»Pressenævnet lægger linjen et andet sted end det, vi skønnede. Det er ærgerligt, og det skal DR selvfølgelig tage ved lære af.«

DR-direktøren nævner desuden i mailen, at ambitionen med Ellen Imellem var at skabe en dialog mellem skeptikere og fagfolk, så der kunne komme nuancer frem i debatten, som man normalt ikke møder på sociale medier.

»Desværre blev mange af de tilsigtede intentioner overskygget af sagens forløb. Det vil jeg gerne beklage overfor dig - også for så vidt angår de gener, du måtte have oplevet i forbindelse med din medvirken,« skriver Henrik Bo Nielsen i mailen.

Retorikprofessor: Flere vildledende udsagn

Retorikprofessor Christian Kock har læst både udtalelsen på dr.dk og mailen til deltageren.

Han mener, at direktørens udmeldinger er »præget af flere vildledende og uacceptable udsagn«, men understreger frem for alt, at DR retorisk set ikke erkender at have begået fejl i sagen.

»De siger: ’Desværre blev mange af de tilsigtede intentioner overskygget af sagens forløb.’ Det var altså ikke DR’s fejl, men ’sagens forløb’, der gjorde, at ambitionen mislykkedes, og forsøget løb af sporet.«

»Klagerne har derfor ret i, at de ikke får en reel undskyldning. En undskyldning indebærer, som ordet siger, en vedkendelse af egen skyld, og det leverer DR ikke. De ’beklager’, men en beklagelse er ikke en undskyldning,« forklarer Christian Kock.

Christian Kock uddyber forskellen med et eksempel:

»Hvis jeg ’beklager’, at min nabo faldt på mit isglatte fortov, så siger jeg kun, at det var ærgerligt for ham, men ikke, at det var min skyld,« forklarer Christian Kock, professor emeritus på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

Fra DR's side kalder man forskellen på beklagelse og undskyldning for semantik. Det vender vi tilbage til.

Astronomi-professor mistænksom over for DR

Ifølge den tredje gæst og klager til Pressenævnet, professor Anja C. Andersen, betyder reaktionen, at DR’s ledelse med generaldirektør Maria Rørbye Rønn i spidsen holder såret åbent i en sag, der har skabt splid mellem DR og store dele af forskningsmiljøet i Danmark.

»Det betyder, at jeg er mistænksom over for DR. Min fornemmelse er, at de ikke har lært noget, hverken Maria Rørbye Rønn, bestyrelsen eller Henrik Bo Nielsen. Jeg mangler virkelig et udsagn fra DR, der siger, at de har lært noget af det her,« siger hun til Videnskab.dk.

»Jeg er allerede blevet meget mere tilbageholdende med, hvad jeg gider stille op til. Formidling er jo noget, vi forskere laver i vores fritid. Får man bare en masse besvær ud af det og bliver til grin – jamen, så har man jo et liv, man kunne leve i stedet,« siger Anja C. Andersen, professor på Astrofysik og Planetforskning ved Københavns Universitet.

Museumsinspektør holder fast i boykot af DR

Museumsinspektør Morten D.D. Hansen har fulgt sagen fra sidelinjen.

Da debatten om Ellen Imellem begyndte at rulle, var han hurtig ude med krads kritik og erklærede med henvisning til Videnskab.dk's artikel om professor Peter C. Kjærgaards oplevelse, at han ville boykotte DR og ikke stille op i nyheds- og debatprogrammer.

Hey, @DRkoncern, I behøver ikke ringe en anden gang, når I vil vide noget om #dknatur. Jeg afinstallerer tielinen nu. https://t.co/0ycTq6Qedl

— Morten DD (@MortenDDHansen) May 22, 2022

Den melding holder han fast i oven på DR’s reaktion, der ifølge Morten D.D. Hansen er »sådan lidt tø-hø«.

»Man overser totalt, at vi, der arbejder med forskningsformidling, er villige til at dø for at formidle til unge mennesker. Det er den målgruppe, vi allerhelst vil stille op for, fordi de er så svære at nå.«

»I et program målrettet unge har DR så valgt at misbruge tilliden til nogle af Danmarks bedste forskere i helt ekstrem grad. Det gør mig virkelig vred. Livet er sgu for kort til at blive taget i røven på den måde,« siger Morten D.D. Hansen til Videnskab.dk.

Ellen Imellem var dråben...

Morten D.D. Hansen fortæller, at Ellen Imellem var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Han har gennem en række år oplevet, at videnskab i store danske medier mere og mere bliver set som én mening blandt mange.

»Når vi på mit felt taler fagligt om biodiversitet, vild natur og rewilding, bliver vi sat direkte op over for Maren i Kæret, som om hendes mening er lige så god. Det er blevet en debat, hvor jeg igen og igen skal bruge min tid på at tilbagevise det åbenlyst forkerte, fordi journalister ikke har viden om, hvordan virkeligheden ser ud.«

»Man skal jo forstå, at der faktisk er sandt og falsk i naturens virkelighed, selvom vi sagtens kan have faglige debatter, hvor bølgerne går højt, om, hvordan man skal fortolke resultater. Hvad samfundet så vil gøre med den virkelighed, er til gengæld politik, og her er Maren i Kæret naturligvis lige så vigtig som enhver anden,« siger Morten D.D. Hansen og fortsætter:

»Jeg savner en skelnen mellem de to verdener, og jeg oplever, at den faglige præmis bliver anfægtet gang på gang. Det er sgu op ad bakke, og jeg synes, det er en misforståelse af, hvad forskere skal bruges til i den offentlige debat,« siger Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum Aarhus.

Anja C. Andersen blev eksponent for samme pointe, da hun i kølvandet på Ellen Imellem udbrød, at »viden er fandeme ikke et synspunkt« - et citat, der endte med at blive et slogan, der blev trykt på t-shirts og fik sit eget hashtag på blandt andet Twitter.

Læs mere om det i artiklen #videnerfandemeikkeetsynspunkt.

Anja Andersen: Oplysning vigtigere end boykot

Astronomi-professoren kan da også sagtens følge Morten D.D. Hansens overvejelser, især at man som forsker har mest lyst til at bruge tid på at fortælle om sin forskning alle mulige andre steder end hos medier som DR, hvor man risikerer at blive behandlet dårligt.

Hun afviser dog en decideret boykot af DR.

Det hjælper blandt andet på hendes ærgrelse, at hun har oplevet en del DR-journalister være pinligt berørte over sagen.

Anja Andersen beretter, at hun for eksempel blev standset i supermarkedet af en DR-ansat, som generelt var stolt at sin arbejdsplads, men havde brug for at tage afstand fra ledelsens håndtering af Ellen Imellem-sagen.

»Jeg har i det hele taget fået masser af undskyldninger fra alle mulige andre end Henrik Bo Nielsen og Maria Rørbye Rønn,« konstaterer hun.

Samtidig mener professoren, at ingen er tjent med en boykot.

»Jeg burde måske være én, der boykotter, men jeg vil gerne formidle, fordi jeg mener, det er vigtigt for befolkningen at lære om god videnskab. At DR mener, de skal formidle noget, som ikke er videnskab, på en virkelig nederen måde, som involverer mig, skal ikke gå ud over folk og det folkeoplysningsprojekt, jeg har,« siger Anja C. Andersen.

DR: Beklagelse eller undskyldning er semantik

Videnskab.dk har bedt DR forholde sig til forskernes kritik og til deres ønske om at få en undskyldning.

I en kort mail tilbage til Videnskab.dk lyder det fra DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen:

»DR har begået et fejlskøn. Det har vi nu Pressenævnets ord for. Det tager vi til efterretning og gradbøjer ikke.«

»De danske medier under ét fik sidste år i et halvt hundrede tilfælde kritik af Pressenævnet - i fem tilfælde DR. Det er fem for meget og i hvert enkelt tilfælde beklageligt.«

»Det har jeg også skrevet til de tre klagere og samtidig beklaget de gener de i den forbindelse måtte have oplevet. Det kan man, rent semantisk, udtrykke på mange måder. Dette er den, vi har valgt.«

Du kan læse alle Henrik Bo Nielsens kortfattede svar på Videnskab.dk’s spørgsmål i boksen under denne artikel.

Professor: Ingen erkendelse fra DR

Meldingen fra DR gør hverken fra eller til for professor Peter C. Kjærgaards oplevelse af forløbet.

Han får vakt flere tanker af Ellen Imellem-sagen.

»Jeg ser ingen erkendelse fra DR i denne her proces, og det gør mig faktisk bekymret for, om DR lærer af sine fejl. Og om vi kommer til at opleve noget lignende i fremtiden,« lyder overvejelsen fra Peter C. Kjærgaard.

»På de lidt større linjer er det bekymrende, hvis Ellen Imellem er et udtryk for, at journalister tror, man skal formidle til yngre generationer på en dummere og mere uoplyst måde, fordi de ikke kan holde koncentrationen i længere tid.«

Ifølge Peter C. Kjærgaard møder han på Statens Naturhistoriske Museum masser af unge, som er både bekymrede og engagerede borgere, der brændende ønsker sig forandringer i en verden, som ældre generationer er ved at køre i sænk.

»Ellen Imellem har været et wake-up-call til os alle sammen,« mener han.

Vi skal være langt mere seriøse med god formidling til unge, så de både bliver set og hørt og støttet i deres store og dybe ønske om at skabe positive forandringer i verden, lyder det.

»Ellers svigter vi de unge generationer ved at overlade dem til fordummende tiltag som Ellen Imellem. Vi har ikke råd til at gøre, som DR har gjort i det her tilfælde. Det er bare ikke godt nok,« mener Peter C. Kjærgaard.