»Dybt problematisk«, »et overgreb«, »jeg ser ingen forskel på DR og Fox News«.
Danske forskere er i oprør over en ny programserie på DR’s webkanal for unge, P3.
I programserien skal en gæst besvare kritiske spørgsmål fra en journalist.
Hvad gæsten ikke ved er, at spørgsmålene reelt kommer fra en skeptiker, der gemmer sig i et andet lokale. Skeptikeren fortæller i journalistens øresnegl, hvordan det næste spørgsmål til gæsten skal lyde.
»NASA lyder som 'nazi'«
I seriens første program sidder journalisten over for astronomiprofessor fra Københavns Universitet Anja C. Andersen.
Programmet handler om, hvorvidt Jorden i virkeligheden er flad. Stik modsat hvad Anja C. Andersen tror, kommer spørgsmålene altså ikke fra DR’s journalist, men fra en ’flat earther’.
Flat earthere er overbeviste om, at al etableret naturvidenskab er totalt på vildspor, når den fortæller os, at Jorden er rund.
»Hvordan har du det med, at navnet NASA er så tæt på ’nazi’?« lyder første spørgsmål, som journalisten stiller fra den skjulte flat earther Ole Lochmann.
Undervejs fortæller han, at han ved, at Jorden er flad, fordi han har set det med egne øjne.
»Fladjordsfolkene bruger jo videnskabelig metode. I bruger mere forklaringer,« påstår journalisten med Ole Lochmann i øret – og sådan fortsætter programmet med påstande og kritiske spørgsmål i godt otte minutter, som du kan se på YouTube.
Professor: Føler, jeg spreder fake news til unge
Anja C. Andersen er rystet over, at udsendelsen har vist sig at være noget helt andet, end hun oplever at have fået fortalt af journalisten, før programmet blev optaget.
»Jeg er faktisk lidt oppe i det røde felt, for jeg synes, jeg er blevet misbrugt til at sprede ’fake news’ til unge mennesker,« fortæller Anja C. Andersen, da Videnskab.dk fanger hende på telefonen.
»Jeg synes, unge mennesker er udsat for rigelig fake news på sociale medier, så vi skal hjælpe dem med at finde hoved og hale i, hvad der er fakta, og hvad der er fake. DR kunne jo bare have sagt, 'vi vil gerne have jer to i tale', og så kunne jeg have taget stilling til, om jeg vil bruge min tid og troværdighed på det,« siger Anja C. Andersen.
Professoren fortæller, at hun blev stillet i udsigt at tale med en journalist om, hvordan vi kan vide, at Jorden er rund – hvad evidensen er – og hvad man glemmer at tage højde for, hvis man mener, Jorden er flad.
Håbet fra Anja Andersens side var også at få talt om, hvorfor grundforskning er vigtig, og hvordan den påvirker vores hverdag.
Vil have program fjernet fra nettet
Interviewet tog ifølge Anja C. Andersen en time.
Dagen før udsendelsen blev offentliggjort fik hun en email med beskeden om, at det faktisk var en anden, der havde talt gennem journalisten, og at interviewet var skåret ned til få minutter.
»Det var ikke den præmis, vi havde aftalt, og derfor har jeg skrevet en klage til DR, hvor jeg anmoder om, at de tager programmet af sendefladen. Jeg synes, det er uhæderligt og uærligt,« siger Anja C. Andersen, der også har titlen professor i offentlighedens forståelse for videnskaben.
DR gør over for Videnskab.dk opmærksom på, at Anja Andersen havde fået at vide, at programmet ville have satiriske elementer.
Læs flere detaljer og svar fra DR længere nede i artiklen.
En række forskere bakker op
Andre forskere er lige så harme som Anja C. Andersen.
På Twitter har museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, givet udtryk for sin forargelse over de første programmer, der også byder på Enhedslistens Pernille Skipper, der intetanende debatterer med en abortmodstander.
Peter C. Kjærgaard sammenligner DR med amerikanske Fox News.
Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet fortæller på Twitter, at han generelt går ind for kritisk tilgang, men at DR's program er over stregen.
Over for Videnskab.dk kalder professor Maja Horst interviewet med Anja C. Andersen for »et overgreb«.
Maja Horst anklager DR for at misbruge en forskers lyst til at formidle i offentlighedens tjeneste.
»Anja Andersen er rigtig dygtig til at gøre videnskab levende, relevant og tilgængelig for folk. Men præmissen for det her program er helt forkert. Her lader DR, som om at hun er ren repræsentant for forskningen, og at de derfor kan gøre med hende, hvad de vil. Selve præmissen for programmet er forkastelig,« mener Maja Horst, professor i forskningskommunikation på Danmarks Tekniske Universitet.
»Jeg mener, at DR begår en alvorlig etisk fejl, fordi de lader, som om præmissen er at blive klogere og at lade meninger brydes, men det hele går ud på at udstille Anja. Det er simpelthen skammeligt, selv om Anja svarer virkelig godt på alle de der trickspørgsmål,« siger Maja Horst til Videnskab.dk.
Ifølge DR handler det ikke om at udstille forskeren. Indpakningen i programmet er i stedet en metode til at få viden ud til et ungt publikum. Du kan læse mere længere nede i artiklen.
Professor: Dårligt format til at gøre folk klogere
På Syddansk Universitet forsker Mikkel Gerken i videnskabsformidling.
Han lægger sig på samme linje som Maja Horst:
»Hvis man skal vurdere programmet som videnskabsjournalistik - som noget, man skal blive klogere af - så passer formatet utroligt dårligt,« siger Mikkel Gjerken.
»Hvis jeg var Anja Andersen, ville jeg være ’pissed’ over at blive vildledt til at bruge min begrænsede tid til forskningsformidling på dårligt reality-tv.«
»Hun er en efterspurgt og meget dygtig formidler, som får flere tilbud om at formidle sin viden, end hun har tid til at sige ja til. Det her er misbrug af en forskers tid,« mener Mikkel Gerken, professor i filosofi på Institut for Kulturvidenskaber, SDU.
Udsendelsen er også blevet bemærket på Christiansborg, hvor tidligere forsker Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre er faret til tasterne.
Forsker: DR forveksler videnskab med holdninger
På det nationale videnscenter HistorieLab forsker Rikke Alberg Peters blandt andet i koblingen mellem brug af historier, nye medier og konspirationsteorier.
Hun mener, det er »tankevækkende og foruroligende«, at DR-programmerne ser ud til at forveksle videnskab med holdninger, som man for eksempel møder i politik.
\ DR's præsentation af programmet
I første afsnit om flat eartheren lyder det, at udsendelsen vil give »stemme til én, der ellers aldrig ville blive taget alvorligt af den etablerede videnskab.«
På programmets Youtube-side lyder det: »I 'Ellen Imellem' lader vi kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde overfor mennesker, der har en anden verdensopfattelse.«
»Man kan diskutere holdninger til abort, men man kan ikke diskutere, om Jorden er rund eller flad. Det giver helt grundlæggende ingen mening.«
»Det kan føre til en fornemmelse af, at alle er eksperter, og at vi kan vælge at lytte til dem, vi har lyst til. Det er dybt problematisk, ikke mindst når man tænker på, at DR er en public service-station.«
»Jeg kan godt forstå, at det bliver opfattet som et angreb på videnskaben,« siger Rikke Alberg Peters, lektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Vil alle unge fange satiren?
Ifølge Rikke Alberg Peters er et andet problem, at udsendelsen er henvendt til unge, og at budskabet lader til at være, at alt er til debat, også videnskabelig viden.
»Programmets sammenblanding er især problematisk i forhold til unge menneskers demokratiske og digitale dannelse.«
»Ingen tvivl om, at der nok skal være nogle unge mennesker, som godt kan gennemskue det her, og hvor det ikke fundamentalt rykker ved deres verdensbillede. Det kan selvfølgelig være, at en lærer tager det op som case i undervisningen og tager snakken derfra.«
»Men der vil også være en stor gruppe unge, for hvem det her føjer til informationsstøjen og på den måde kan være skadeligt,« mener hun.
Da Videnskab.dk møder tre gymnasieelever for at høre om deres syn på udsendelsen, når de dog frem til, at Anja C. Andersen har retten på sin side.
DR: Satire får unge til at følge med
Et spørgsmål, der går igen fra forskere, Videnskab.dk har talt med er: Hvorfor laver DR overhovedet de her programmer?
Pointen er ifølge DR at engagere unge mennesker i vigtige samfundsdagsordener og aktuelle emner, som fylder i deres liv.
Et vigtigt element for at nå ind til de unge er satire, fortæller redaktionschef i DR Ung, Jonas Delfs.
»Grebet her er, at man som seer ved, at der sidder en anden og stiller spørgsmål gennem journalisten. Det skaber nogle gode grin og også noget akavet stemning undervejs, men det ændrer på ingen måde på, at Anja i det her tilfælde får lov at udlægge viden om flat earth-teorien,« siger Jonas Delfs til Videnskab.dk.
Redaktionschef er overrasket over forskeres reaktioner
Jonas Delfs kan sagtens forstå Anja C. Andersens overraskelse over, at programmet har en anden tilgang, end hun havde forventet. Men redaktionschefen understreger, at professoren var blevet tydeligt informeret om, at satire var et vigtigt element af interviewet om fladjordteorien.
»Hvis man ikke ønsker at deltage i et program med satiriske elementer, kan man jo styre uden om det.«
»Jeg må indrømme, at jeg er noget overrasket over, at det her er reaktionen fra det videnskabelige miljø. Det virker til, at det at blive sat ind i kontekst, som måske er utraditionel, er meget svært,« siger Jonas Delfs.
Kan du følge frygten for, at programmet udvisker grænsen mellem videnskab, baseret på fakta, og holdninger?
»Nej, jeg er helt overbevist om, at man godt kan se forskel på videnskab og holdninger, når man ser programmet. Jeg synes, videnskabsfolkene fremstår superskarpe, velforberedte og vidende, og jeg kan ikke se, at det for eksempel skulle legitimere fladjordsteorien.«
»Vi får relativt mange unge til at lægge øre til en anerkendt astrofysiker i 10 minutter. Det tror jeg ikke sker hver dag, uden at jeg skal forsøge at tage noget fra nogen,« siger Jonas Delfs.
Videnskab.dk bad de tre gymnasieelever fra forrige video fortælle, hvad de fik ud af DR P3's program. En enkelt bemærker, at han føler, han mistede flere hjerneceller.
Hvordan giver spørgsmål som »Hvordan har du det med, at navnet NASA er så tæt på ’nazi’?« indsigt i vigtige samfundsdagsordener?
»Det gør det heller ikke i sig selv. Men spørgsmålene giver Anja en oplagt mulighed for foran rullende kameraer over for en stor, ung målgruppe at afmontere flat earth-teorien. Der kan hun jo bare sætte indersiden på og få taget luften af ballonen, som jeg opfatter det øjeblik.«
»Nogle af spørgsmålene fungerer i den forstand, at det er supersjovt, at han sidder og prøver at finde en sammenhæng mellem NASA og nazi. Det kan man da kun grine af. Det kan jeg ikke forestille mig, at man kan tage som så meget andet end humor,« siger Jonas Delfs.
Synes du, de her programmer er public service?
»Ja, i udpræget grad; det er noget af den fineste public service.«
»Vi tager fat på tunge, alvorlige emner, som vi ved, at mange unge mennesker ikke finder det relevant af engagere sig i. Dem behandler vi her i et format, som vi kan se allerede på YouTube får en masse til tasterne, som ser det til ende og reflekterer over, hvad de har set – og ingen af dem er i tvivl om, hvorvidt Anja er saglig,« siger Jonas Delfs.
»Jeg sidder selv klart tilbage med en fornemmelse af, at mange af de her teorier meget nemt kan bortforklares videnskabeligt. Det er faktisk også det, jeg ser i kommentarfeltet på YouTube,« siger Jonas Delfs.
Programseriens første tre afsnit er lagt ud på DR’s hjemmeside. Kun første afsnit med Anja C. Andersen ligger for nu på YouTube.
Ifølge Jonas Delfs kommer yderligere tre afsnit i serien.
