DR’s programserie ‘Ellen Imellem’ har »brudt tilliden til medierne« og er et »fejlslagent forsøg på satire,« sagde forskningsminister Jesper Petersen (S) denne uge til et værelse fyldt med nogle af landets mest fremtrædende forskere.
Udtalelsen faldt under en tale til Videnskabernes Selskab, hvor tillid mellem forskere, medier og befolkning blev diskuteret.
Politikere har ellers langt hen ad vejen været tavse omkring den omdiskuterede programrække. I programmet blev forskere interviewet af en journalist, der i hemmelighed agerede taledukke for blandt andet konspirationsteoretikere og videnskabsbenægtere.
Men i skarpe vendinger kritiserede ministeren altså ‘Ellen Imellem’ og manede til, at forskere bliver ved med at stille op i medierne.
»Formidling er for vigtigt til at et fejlslagent formidlingsforsøg skal ødelægge det,« sagde forskningsministeren til forsamlingen.
\ Hvad er Videnskabernes Selskab?
Selskabet blev stiftet den 1742 og har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme videnskabelig forståelse.
Videnskabernes Selskab fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af forskning.
Du kan læse mere i denne artikel.
Også Anja C. Andersen, astronom og professor, omtalte i sit oplæg ‘Ellen Imellem’.
Her udtrykte hun bekymring for, hvordan programmets igangværende sag i Pressenævnet vil ende ud.
»Hvis dommen falder til DR’s fordel, bliver vi nødt til at tage en samtale om, hvornår vi skal stille op i medierne og til hvad,« udtalte hun.
»Forskningskommunikation er en samtale, og i den dialog skal vi kunne stole på dem, vi samtaler med.«
Mere gennemsigtighed
Tillid mellem forskere og befolkningen blev også diskuteret til mødet.
Særligt større gennemsigtighed i forskernes arbejde skal bane vejen for et mere tillidsfyldt forhold, lød det fra flere forskere og andre fremmødte.
»Tillid til forskning kommer ikke kun fra viden om resultaterne, men også fra viden om processen,« lød det blandt andet fra designforsker Lone Koefoed Hansen under en paneldebat.
Hun blev fulgt op af Videnskab.dk’s chefredaktør, Vibeke Hjortlund, som tilføjede, at usikkerhed og uenighed i forskning også er vigtigt at få med i forskningsformidlingen.
»Også - og måske særligt - humaniorafagene skal være bedre til at formidle, hvordan de kommer frem til deres resultater, fordi det ofte er dem, der får tæsk,« sagde hun med henvisning til, at forskere i humaniora og samfundsvidenskab har oplevet at blive beskyldt for at være aktivistiske og politiserende.
Jonas Rathje, der for nyligt har taget skridtet fra chefredaktør på BT til Illustreret Videnskab, nuancerede emnet med en pointe om, at proces er svært at gøre spiseligt.
»Forskerne har brug for forbehold, medierne har brug for vinkler,« sagde han og tegnede dermed et modsætningsforhold mellem de to.
Debatten sker efter flere år, hvor videnskab og forskere har fyldt meget i pressen på godt og ondt.
Særligt under Trump-årene er der kommet en mistillid til forskere, skriver Videnskabernes Selskab i deres hvidbog, der udlægger selskabets vurderinger til et mere tillidsfuldt forhold mellem befolkning, medier, beslutningstagere og presse. Den kan læses her.
Dertil har klimaskeptikere over en længere periode benægtet videnskabelig evidens. På samme måde har vaccineskeptik floreret under coronaepidemien, ikke mindst på sociale medier, på trods af en ellers generel stor tiltro til forskere i Danmark.
