Tro kan flytte bjerge, siger man. Men ny forskning tyder nu på, at ens tanker også kan udløse fysiske smerter.
I et laboratorieforsøg har forskere fra Ohio State University undersøgt, hvordan testpersoners krop blev belastet, mens de udførte en simpel fysisk opgave, hvor de skulle placere en kasse det rigtige sted.
Det interessante var dog, at belastningen ændrede sig afhængigt af den feedback, deltagerne fik, når de løste opgaven.
Forskerne fik nemlig først deltagerne til at opleve, at de klarede opgaven godt - for bagefter at fortælle dem, at de ikke udførte opgaven godt nok.
Den modstridende feedback skabte en såkaldt kognitiv dissonans hos deltagerne, hvilket forskerne kunne spore som direkte fysisk belastning i ryg og nakke hos testpersonerne.
»Den øgede belastning på rygraden opstod med en forholdsvis let kasse - du kan forestille dig, hvad der ville ske under mere komplekse opgaver, eller hvis vægten øges,« siger hovedforfatter og professor William Marras, der er direktør ved Spine Research Institute, Ohio State University, i en pressemeddelelse.
\ Kognitiv dissonans
Begrebet kognitiv dissonans dækker over det ubehag, som følger af en indre konflikt i et menneskes bevidsthed, når et menneskes handling eksempelvis ikke stemmer overens med vedkommendes forventning eller overbevisning.
Et eksempel på kognitiv dissonans er, når din overbevisning om, at motion og sund kost er godt for din krop ikke stemmer overens med din handling 1. januar: at spise pizza på sofaen.
I det amerikanske forsøg skabte således forskerne kognitiv dissonans hos deltagerne ved at fortælle deltagerne, at deres måde at udføre opgaven på, ikke var god nok, selvom deltagerne selv forventede, at de havde excelleret i opgaven på baggrund af forskernes indledende feedback.
»Interessant sammenhæng« siger dansk forsker
Tidligere studier viser ligeledes, at negativ feedback skaber en stressreaktion hos modtageren, fortæller arbejdsmiljøforsker og professor Lars Louis Andersen.
»Men det er interessant, at studiet her viser en så direkte sammenhæng mellem feedbacken og fysisk belastning,« siger Lars Louis Andersen, som forsker i sundt arbejdsliv, stress og nedslidning på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, til Videnskab.dk.
Ifølge forskerne bag det nye studie har tidligere forskning i psykologiske faktorers sammenhæng med ryg- og nakkesmerter fokuseret på depression, angst, undgåelse af frygt og katastrofetanker om smerter.
»Men en anden psykologisk faktor, nemlig kognitiv dissonans, kan altså muligvis også spille en meningsfuld rolle i, hvorfor ryg- og nakkesmerter udløses,« skriver de i det videnskabelige studie.
Feedback gjorde en forskel for testpersonerne
I studiet blev en gruppe på 17 testpersoner, ni mænd og otte kvinder i alderen 19-44 år, blev sat til at udføre en simpel opgave:
Testpersonerne skulle løfte en let kasse fra én position til en anden. Opgaven varede 45 minutter og skulle udføres over 3 omgange.
- Under en første hurtig øve-runde fik testpersonerne ingen mundtlig feedback.
- I anden omgang fik de stort set udelukkende positiv feedback på udførelsen af opgaven.
- I den tredje og sidste omgang fik deltagerne mere og mere negativ feedback på, hvordan de håndterede opgaven.
Under alle øvelserne blev testpersonernes blodtryk og puls målt for at holde øje med testpersonernes stressniveau undervejs.
Testpersonerne var også påført bevægelsessensorer, som målte belastningen på ryg, nakke og lænd.
Sammen med de fysiske målinger blev testpersonerne i et spørgeskema også spurgt om, hvordan de psykisk blev påvirket under forløbet - herunder om de følte sig inspireret og stærke eller bedrøvet og skamfulde.
Forskerne kunne under den sidste runde med negativ feedback måle en større stressreaktion i form af højere blodtryk og puls, men også en direkte større belastning på ryg-, lænd- og nakke, sammenlignet med runde 1 og 2.
I studiet konkluderer forskerne derfor, at kognitiv dissonans kan være en hidtil uopdaget risikofaktor for ryg- og nakkesmerter - et sundhedsproblem, der ifølge tidligere forskning rammer 80 procent af alle mennesker på et tidspunkt i livet.
\ Læs også
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Stress er en overlevelsesmekanisme
Tidligere studier har, som Lars Louis Andersen nævner, klarlagt, hvordan negativ feedback på arbejdspladsen forårsager en stressreaktion, som i sidste ende udløser nakkesmerter.
»Stress er en overlevelsesmekanisme, som vi har udviklet gennem evolutionen. Stress fører til en fight-, flight- eller freeze-reaktion, som i alle tilfælde gør, at man spænder i musklerne,« forklarer han.
»Vi ændrer måden, hvorpå vi bruger kroppen, når vi får negativ feedback, i et forsøg på at beskytte os selv,« siger arbejdsmiljøforskeren.
Alligevel vil Lars Louis Andersen være varsom med at tage resultaterne fra det amerikanske studie for helt gode varer.
»Jeg ville være forsigtig med at drage skarpe konklusioner fra ét studie til arbejdsmiljøforskning, især fordi det her er et laboratoriestudie,« påpeger professoren.
»Det er ikke sikkert, undersøgelsen afspejler de forhold, der er på en arbejdsplads, fordi deltagerne hele tiden er klar over, at de er en del af et eksperiment. Rækkefølgen af de forhold, de måler på, er heller ikke tilfældig, så en simpel udtrætningseffekt kan også påvirke resultaterne.«
Men studiet er med til at understrege en pointe, som allerede er en del af de generelle anbefalinger til et godt arbejdsmiljø, konstaterer Lars Louis Andersen.
»Det er vigtigt at fokusere på positive faktorer og at give god feedback og sige til sig selv: ’Er det virkelig vigtigt at give negativ feedback i denne situation?’ For det gør faktisk som regel intet godt,« slutter han.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Ergonomics.
