Kan man beslutte sig for at dø?

»Min venindes mormor er gået bort for nylig. Hun havde sagt, at nu ville hun ikke leve mere, og få dage efter døde hun. Kan man beslutte sig for at dø – og så faktisk gøre det?«

Sådan lyder vores læser Mies spørgsmål i en mail til Spørg Videnskaben, som er gået på jagt efter svaret. Det skal vise sig at være kompliceret.

Først lidt om dødsårsager. Medicinsk skelner man mellem ikke-naturlig død og naturlig død. Naturlig død er, når den ikke er forårsaget af ulykker, selvmord og drab. Det er åbenlyst, at et dødsønske kan føre til selvmord, men det er imidlertid ikke den slags 'unaturlige' død, vi i første omgang er interesserede i her. Det interessante er nærmere, om dødsønsket i sig selv kan være dødeligt.

Ingen af de forskere, Videnskab.dk har talt med, mener, at det er muligt alene ved viljens kraft at tage livet af sig selv. Dermed er spørgsmålet vel på overfladen besvaret, men det er værd at grave lidt dybere. Forskerne er nemlig også enige om, at dødsønsket kan være dødeligt i en mere indirekte forstand.

Dødsønsket medfører dødelig adfærd

Susan Rydahl-Hansen er sygeplejerske og professor emeritus i klinisk sygepleje på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Gennem en lang karriere har hun ved selvsyn oplevet mange ældre patienter, der døde ganske kort tid efter at have erklæret en manglende livslyst.

»Hvis de virkelig ønsker at dø, kan de finde på at hive sonder og drops ud og lade være med at spise, og så kan det gå rigtig stærkt ned ad bakke. Det er ikke selvmord, men de hjælper døden på vej. Der kan altså følge en dødelig adfærd af dødsønsket,« siger Susan Rydahl-Hansen.

Bernard Jeune, lektor på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, mener også, at man kan fremprovokere døden, hvis man ønsker det.

»Det kan man eksempelvis gøre ved at lave være med at spise. Det hænder, at meget gamle og skrøbelige mennesker beslutter sig for at dø, og at det lykkes inden for få uger. De har nået en alder, hvor der ikke skal meget til for at vælte læsset,« siger han og tilføjer:

»For yngre og raske mennesker vil en sultestrejke være sværere og tage meget længere tid. Jeg tror ikke, man kan dø alene af at beslutte sig for at dø, men det mentale kan godt indirekte påvirke det fysiske.«

\ Læs mere

Ældre vil gerne tale om døden og den sidste tid

Psyken påvirker fysikken

Belægget for den påstand findes i forskningen. Eksempelvis har studier vist, at partnerdødsfald hænger sammen med en øget risiko for hjertesygdom hos den efterladte, og det kan være dødeligt. Fænomenet kaldes 'broken heart syndrome' og skyldes formentlig den voldsomme stress, man udsættes for efter en traumatisk oplevelse.

Et andet studie, der demonstrerer psykens evne til at påvirke fysikken, blev udgivet i 2007 i tidsskriftet General Hospital Psychiatry.

Studiet beskriver en 26-årig depressiv mand, der deltog i et klinisk forsøg med antidepressiv medicin. Han var havnet i forsøgets placebogruppe, det vil sige at han – uden selv at vide det – fik piller uden virkning. Undervejs besluttede han sig for at begå selvmord ved at tage det, han troede, var en overdosis af antidepressiver. Han slugte 29 virkningsløse placebopiller, hvilket burde være ufarligt, men alligevel fik han efterfølgende så lavt et blodtryk, at han måtte indlægges.

Fænomenet betegnes 'nocebo-effekten' og dækker over, at man kan påføre sig selv negative symptomer, alene ved at tro at man indtager et skadeligt stof.

Dødsønsket er et symptom på voldsom stress

Men hvordan virker det? Ifølge Lars Larsen, professor MSO i psykologi på Aarhus Universitet og ekspert i alderdommens psykologi, kan stress være den egentlige årsag til fysisk overlast og eventuel død, når folk beslutter sig for, at livet ikke længere er værd at leve.

»Mange af dem, der vil dø, har i lange perioder oplevet voldsomme stressbelastninger. Både den unge mand, der beslutter sig for at tage en overdosis og den ældre mand, der ikke har lyst til at leve længere, er formentlig dybt stressede. Vi ved, at stress er en naturlig del af vores liv, men det er meget skidt, hvis man er under vedvarende stress. Alvorligt stressede kan få forhøjet blodtryk, kolesterolniveau og ’clotting faktor’ (som kan forårsage blodpropper, red.) og ændringer i hjertets rytme,« siger Lars Larsen.

Depression påvirker det fysiske helbred

Det er desuden nærliggende at tro, at et dødsønske kan udløses af en depression, og sådan en kan også have negative virkninger på helbredet.

»Når folk bliver stærkt deprimerede, stiger deres risiko for at dø. Hvis ældre mennesker bliver depressive, kan de eksempelvis miste livslysten og lysten til at forholde sig aktivt til deres omgivelser. Det kan hurtigt have negative konsekvenser for dem, fordi de har behov for at holde sig i gang,« siger Lars Larsen og fortsætter:

»Rent fysiologisk kan depression have nogle af de samme negativer følger som dem, man ser ved langvarig stress. Men det er særligt inaktiviteten, der er farlig.«

\ Læs mere

'Lykkepiller' har ingen effekt på depression ifølge nyt studie

Kan man udskyde døden?

En anden måde at komme nærmere svaret på, om man kan fremprovokere sin egen død, er at undersøge det modsatte fænomen. Kan man med viljens kraft holde fast i livet? Det er der faktisk forsket i, og det tyder på, at svaret er ja.

Et studie fra 2012 beskriver den såkaldte fødselsdagseffekt, hvilket er tendensen til, at dødeligheden stiger på fødselsdage. Forskerne undersøgte dødstidspunktet for mere end to millioner mennesker og fandt, at der var en overdødelighed på 13,8 procent på fødselsdage.

I den britiske avis The Telegraph, som skrev om studiet, udtalte en psykolog om de mulige årsager til overdødeligheden (oversat fra engelsk):

»Der findes to lejre. Nogle mener, overdødeligheden skyldes, at vi spiser og drikker for meget på vores fødselsdage. Andre mener, at der er tale om en slags placeboeffekt. Man er tæt på at dø og holder sig selv i live indtil sin fødselsdag, og når den så kommer, tænker man 'det var det, jeg er smuttet',« sagde Richard Wiseman dengang til The Telegraph.

Et andet studie, der tyder på, at vi har en evne til at udskyde døden, stammer fra Sverige. I en videnskabelig artikel fra 2010 beskriver forskere, hvordan en ændring i den svenske arvelovgivning påvirkede svenskernes dødstidspunkter.

De undersøgte perioden omkring den 1. januar 2005, hvor svenskerne afskaffede beskatningen af arv. Det viser sig, at blandt personer, der ville få fordele af afskaffelsen af arveskatten, var der en overdødelighed på den 1. januar 2005 i forhold til den 31. december 2004. Konkret var dødeligheden 10 procentpoint højere dagen efter frem for dagen før afskaffelsen af arveskatten.

Kamphormoner kan holde os i live

Det tyder altså på, at vi kan holde fast i livet indtil et vist tidspunkt, hvorefter vi så giver slip og dør. Det fænomen har Susan Rydahl-Hansen selv oplevet hos mange patienter.

»Jeg har ingen forskningsmæssig evidens, men derimod meget klinisk erfaring for, at døende patienter har evnen til at holde ud indtil en særlig begivenhed – eksempelvis et bryllup eller et studentergilde – for så at dø ganske kort tid efter,« siger hun.

»Jeg ved ikke med sikkerhed, hvad der sker, men rent fysiologisk kan der være tale om en positiv stresstilstand. Hvis man har noget at se frem til, producerer man kamphormoner, som hjælper kroppen til at arbejde videre. Man får nogle særlige kræfter, som forsvinder igen, når man når målet, og så ryger kroppen tilbage i det døende stadie,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Kan man blive syg af at dele håndklæde med andre?

Vanskeligt at forske i dødsønskets konsekvenser

Måske er evnen til at holde fast i livet analog med evnen til at give slip, men det er indtil videre ren spekulation, for der findes ingen konkret forskning i fænomenet. Og det kommer formentlig heller ikke til at ske.

»Det ville være meget svært at foretage sådan et studie, men man kan godt spekulere over, hvordan det skulle gøres. Én mulighed er at spørge plejehjemsbeboere, om de stadig har livslyst eller helst vil dø, og derefter følge dem I en periode for at se, om dem med dødsønsket dør tidligere,« siger Bernard Jeune.

»Det ville være svært, fordi man samtidig skulle observere beboerne meget tæt for at sikre sig, at en eventuel overdødelighed ikke bare skyldes en ændring i deres adfærd – eksempelvis at de begrænsede deres madindtag. Og så er der den udfordring for forsøget, at hvis en plejehjemsbeboer giver udtryk for, at hun gerne vil dø, så vil personalet med rette gøre alt for at forhindre det,« fortsætter han.

Ser vi mønstre, der ikke er der?

Til sidst er det værd at overveje, om de mange historier om personer, der dør, ganske kort efter at have afgivet et dødsønske, er med til at fordreje billedet. Ingen fortæller historien om personen, der bare gerne ville dø, men levede 20 år længere. Vi mennesker er gode til at se mønstre, der ikke eksisterer. Gør vi det nu?

»Vi mangler forskning, der kan bekræfte fænomenet, så det er svært at sige. På baggrund af min kliniske erfaring, vil jeg mene, at der er et tydeligt mønster,« siger Susan Rydahl-Hansen.

»Det er klart, at det er en god historie, at man kan bestemme sig for at dø, og derfor lægger vi også mærke til det, når vi mener, det sker. Set i lyset af, hvad vi ved om psykosomatik, forekommer fænomenet dog sandsynligt,« siger Lars Larsen.

Vi takker forskerne for at gøre os klogere på fænomenet og nærme os et svar på Mies spørgsmål. Vi kvitterer for spørgsmålet med en T-shirt.

Andre gode spørgsmål kan sendes til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?