»Negative tanker og følelser er helt normalt i forbindelse med det at få et barn, men nogle kvinder har stærkere anlæg for dette end andre,« siger doktorgradsstipendiat Eivind Ystrøm.
Han har brugt den landsdækkende norske mor-barn-undersøgelse, hvor alle de omkring 30.000 kvinder blandt andet svarede på hvor mange negative følelsesoplevelser, de havde under og efter graviditeten.
Han sammenholdte alle disse svar med information om den mad, mødrene gav deres børn i de første år.
De mødre, som meldte om flest negative tanker og følelser, var, ifølge Ystrøms afhandling, mere tilbøjelige til at være kontrollerende med barnets mad i de første leveår, enten gennem at presse dem til at spise, eller at holde igen med deres mad.
»Det jeg fandt frem til var, at disse spise-strategier kan stamme fra en oplevelse af ikke at have kontrol over sit barn, et fænomen som kaldes 'External Parental Locus Control'. Jeg tror kvinderne kompenserer ved at kontrollere barnets mad-indtagelse,« siger han.
Slår forskelligt igennem
Der er ikke tidligere set på det mellemled, som viser en sammenhængen mellem mødrenes negative tanker og oplevelser, og den spisestrategi de vælger overfor deres barn.
»Det kom også frem, at mødrene med de mest negative tankemønstre delte sig i to grupper, som til en vis grad var præget af hvor høj uddannelse mødrene havde. De mødre, som var tilbageholdende med barnets mad, gav til gengæld mere næringsrig mad som frugt og grønt. De mødre som pressede barnet til at spise, gav samtidig en mere usund kost med højere fedt- og sukkerindhold,« fortæller Ystrøm.
I følge hans afhandling var det mødrene med højest uddannelse, som oftest reagerede på deres kontrolbehov ved at være tilbageholdende med barnets mad.
»Det ser alligevel ud til, at det er den samme mekanisme, som får disse mødre til at vælge disse to forskellige måder at kontrollere barnets kost,« mener han.
Ikke ideelt med madrationering og frugt
»Selv om de treårige, som havde fået mindre og sundere mad, naturlig nok fik en bedre kost end dem, som blev presset til at spise, viser udenlandske undersøgelser at børn, når de bliver ældre, hellere vælger den mad, som de ikke har måttet få, da de var yngre. Dermed er det måske ikke en ideel strategi på længere sigt,« siger Ystrøm
Hans afhandling antyder også, at det var drengebørn, som oftest fik begrænset deres mad-indtagelse af mødrene.
Det var desuden især yngre eller hjemmegående mødre, som havde den mest kontrolorienterede bespisning af deres børn.
»Vi fik ikke set på hvilken indvirkning faderen har i denne undersøgelse - det ville vi gerne have gjort,« siger Ystrøm.
Han håber imidlertid, at afhandlingen kan bidrage til mere indsigt i, hvordan fedme hos børn kan opstå.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
